Læsetid: 4 min.

12 dage i en læserindes liv

16. december 1998

1. kapitel, hvori vi præsenteres for den ifølge statistikken gennemsnitlige
boglæser: en veluddannet kvinde i begyndelsen af 30'erne, alle håbefulde forfatteres muse: impulskøberen

DECEMBERFORTÆLLING
Kære Ellen Margrethe,
det er længe siden, du har hørt fra mig, det ved jeg godt, men det skyldes at mit liv er slået ind på en helt ny bane. Jeg er flyttet på landet, sammen med en mand! Ja, du ved selvfølgelig, at jeg aldrig direkte har haft noget imod mænd som sådan, men at flytte sammen med en, nej ved du nu hvad, kan jeg ligefrem høre dig sige. Og jeg har da ligesom heller aldrig, før nu altså, rigtig haft lyst til at Frederikke Amalie skulle lære andre mænd end sin far at kende på den måde. Som en der sover længe om morgenen og glemmer at slå brædtet ned, når han har været på wc og alt det.
Men nu er det altså sket. Det blev afgjort for et par måneder siden. Det var forresten lige præcis derfor, jeg ikke kunne komme til den lyrikoplæsning den der aften, for da var Manden lige kommet hjem fra Nordsøen. Og så der på hotellet om aftenen - de har altid masser af penge, når de er hjemme fra Nordsøen - ville han ikke lade mig gå.
Han så også helt forkert ud i hovedet, da jeg sagde at det var en meget vigtig lyrikoplæsning, Søren Ulrik kommer, forklarede jeg jo. Så sagde Manden lige ud, at det ville han altså ikke have. At jeg rendte til den slags, når han endelig var hjemme fra Nordsøen. Jeg måtte selv om, hvem jeg var kæreste med før i tiden, men han gad fandme ikke at høre om dem. Nu var jeg hans pige, basta! Så mens I andre sad og lyttede til alle de gode, fik jeg et klap i røven og blev væltet om på sengen.
Han lugter af olie, Ellen Margrethe. Det er selvfølgelig også det, han arbejder med, derude på Nordsøen, men på mig virker det helt afro, du ved, det der elskovsmiddel, jeg kan ikke huske, hvad det hedder. Men olie, altså! Nåja, men som vi så tit har snakket om: hvem ved i virkeligheden lige præcis, hvad det er for en slags mand, en kvinde har brug for hvornår og til hvad. For mit vedkommende er det altså, lige her og nu, en mand der lugter af olie, lader det til. Forresten er han egentlig ret genert, det synes jeg er nuttet. Han tager mig bare, igen og igen, og tit gør det faktisk ondt, men mest godt, hvis du forstår, hvad jeg mener, men det gør du selvfølgelig. Derimod hader han at snakke om det. Han gider heller ikke kæle og nusse.
Men nu er vi altså flyttet på landet. Han hedder Tage - er det komisk? Jeg mener, en af dine hed da Keld, det må du da indrømme var helt til grin. Han har faktisk en søn, en dreng på Frederikke Amalies alder. Han hedder Paw. Vi flyttede ind for godt en måned siden, i et skønt gammelt hus, en nedlagt gård er det vist. Jo, rigtig ude på bøhlandet, Nowhere kommune, you know.
Her til morgen begyndte det at sne. Store, dejlige juletotter, sgu. Gud! tænkte jeg jo, det kom bare op i mig: glanspapir og gran og julebag - og alt det folk altså bare skal nå op til jul. Ja, derhjemme holdt vi jo næsten ikke jul, men man hørte jo om det hele tiden.
Du skal vel holde jul sammen med Lise Grete og de andre tøser? Tage har sagt at vi skal have gås, det fik han aldrig, da han var dreng, de fik kun ribbensteg, så nu vil han have gås. Han har allerede hentet en ovre hos bondemanden inde ved siden af, en gås, altså. Den går lyslevende rundt ude i vores skur, den skal fedes godt op, siger Tage. Han har også slebet en økse, der lå ude i skuret, for han vil selv hugge hovedet af den. Jeg sagde til ham, at det syntes jeg var en skideflot idé, så kan børnene se det, så de ved hvor maden kommer fra, sagde jeg. Men det blev Tage mærkeligt nok sur over. Sådan noget har børn kraftedeme da ikke godt af at glo på, sagde han.
Hvordan går det ellers på Forfatterskolen? Har du stadig kun tre temaer? Jeg fortalte forresten Tage om dig, han sagde at han da også kun havde tre temaer, dem har han haft siden han blev konfirmeret, sagde han, og det er øl, fisse og hornmusik. Han har, som du kan forstå, en noget speciel form for humor.
Jeg skriver videre i morgen.
Kærligst, din
Camilla Elise

Bent Vinn Nielsen har skrevet den jule-føljeton, Informations læsere kan følge de kommende 12 avisdage. Forfatteren bor og arbejder i Horslunde på Lolland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu