Afrika skal tage sin skæbne i egne hænder, mener Syafrikas ærkebiskop, der drømmer om en panafrikansk økonomisk union, med Sydafrika som dynamo
"Afrika har været offer i århundreder. Men nu er det på tide, at den sovende kæmpe tager sin skæbne i egne hænder og smider offer- mentaliteten væk."
Desmond Tutus afløser som ærkebiskop, Njongonkulu Ndungane er en mand med visioner. Når han fortæller om dem gribes han af entusiasme, der smitter i en sådan grad, at man får lyst til bare at læne sig tilbage og lytte og ønske, at han havde magt, som han har agt. Men det insisterende blik, der konstant fastholder øjenkontakten fortæller, at det er mere end luftige drømme. Han mener det.
Det meste af sit liv har han kæmpet for ophævelsen af det hadske apartheid-regime, men selvom den kamp umiddelbart er overstået, og Sydafrikas sorte flertal endelig har fået ordentlige rettigheder og demokrati i deres eget land, er Ndunganes kamp langt fra slut. Han vil fattigdommen, eller kapitalismens dårlige bivirkninger, som han kalder dem, til livs. Og drømmen gælder ikke kun hans eget land, men hele det afrikanske kontinent - og også gerne hele verden.
"Lige som vores afrikanske forfædre talte om Afrikas forenede stater, så har jeg en drøm om panafrikansk økonomisk union, der gør os i stand til i højere grad selv at sætte dagsordenen," siger Ndungane.
Når elefanterne slås
Han ser en sådan union som et væsentlig instrument i kampen for en bedre udvikling i Afrika, der har været offer for kolonisering, slaveri, gældsfælder og nu også globaliseringen, som efter Ndunganes opfattelse lader multinationale selskaber og spekulanter sætte dagsordenen i alt for høj grad.
"Afrika har været klemt i øst-vestkonfliktens ideologiske kampe. Vi har et ordsprog, der siger, at når to elefanter slås, så bliver græsset trådt ned," siger Ndungane.
Han bliver kaldt Sydafrikas samvittighed og sætter igen og igen fokus på den store ulighed og den voldsomme fattigdom, der præger landet, hvor 50 procent af befolkningen lever under den officielle fattigdomsgrænse.
"Kirken er moralsk forpligtet af Gud til at være de fattiges stemme," siger Ndungane og knuger det store kors, der hænger i en gylden kæde om halsen.
Og selv om Sydafrika har kolossale problemer med fattigdom og ulighed, har landet en fremtrædende og vigtig plads som dynamo for udviklingen af det afrikanske kontnent i Ndunganes afrikanske drøm. Men den rige del af verden skal hjælpe Syadfrika med at blive kontinentets dynamo.
"Før ophævelsen af apartheid sagde vi, at Sydafrika var et billede på hele verden. Alle verdens problemer var koncentreret hos os. Vi sagde, at hvis Sydafrika kunne løse sine problemer ville det give verden et stort håb," siger Ndungane.
"Vi er kommet langt på bare fire år. Det Sydafrikanske demokrati har været igennem en ilddåb. Men den fredelige overgang er lykkedes, fordi vi har haft lederskab, der kunne forhandle og føre dialog," siger Ndungane, der mener at Sydafrika har de nødvendige rammer til at udvikle og forfine demokratiet og dermed blive en stabiliserende faktor i Afrika.
"Vi har en unik forfatning, der sikrer de sociale og økonomiske rettigheder, en forfatningsdomstol og kommissioner for menneskerettigheder og ligestilling. Så har vi vigtigst af alt været igennem en smertefuld overgang fra systematisk undertrykkelse til demokrati."
Politisk vilje og evne
Ndungane henviser til, at der er en enorm politisk vilje i Sydafrika til at løse de problemer, landet står i, men han erkender, at vilje ikke er det samme som evne.
"Husk på, at de mennesker, der nu har den politiske magt i Sydafrika,var frihedskæmpere før. De har været igennem en voldsom omvæltning. De kom uden forberedelse til magten med deres ideer, holdninger og visioner, men nu skal de fungere i en kompleks virkelighed med global økonomi og multinationale selskaber på den ene side og en befolkning, der forventer hurtige resultater på den anden side," siger Ndungane.
"Sydafrika må ikke mislykkes. Vi skal vise verden og ikke mindst Afrika, at det kan lykkes, men vi behøver hjælp. Vi er blevet befriet politisk, men nu mangler vi den økonomiske befrielse. Jeg har foreslået at Sydafrika skal have en slags Marshall-hjælp, som den Tyskland fik efter Anden Verdenskrig. Massive investeringer kan hjælpe, så vi kan blive en dynamo i regionen og et eksempel på stabilitet og håb for hele Afrika," mener Ndungane.
"Så bliver vi stand til at eksportere de tre ting, som Afrika har brug for: Mægling, forhandling og forsoning. Og så kan vi få stabilitet og udvikling i Afrika, hvis vi står sammen."
Ndungane vil ikke så gerne give et bud på tidshorisonten for sin drøm om den afrikanske union: "Men jeg håber, at Sydafrika om et årti vil have udviklet sig så langt, at vi kan magte rollen som afrikas motor " siger han.
Han henviser til, at det før har været dumt at afvise hans drømme og tidshorisonter:
"Jeg sagde i 1981, at vi skulle forberede os på en tid efter apartheid. Der troede folk, at jeg var blevet skør."
