Læsetid: 4 min.

Atombomber på det sorte marked

7. december 1998

Til den årlige Pugwash-konference i Mexico blev det tydeligt, at handlen med atomvåbenteknologi på det sorte marked går strygende

ATOMHANDEL
Selv om sandsynligheden for en katastrofal atomkrig mellem Øst og Vest er blevet mindre efter afslutningen på Den Kolde Krig, er faren langtfra drevet over.
Atomteknologi og våbenberiget atommateriale smugles i stigende omfang ud fra utilstrækkeligt bevogtede anlæg i det tidligere Sovjetunionen og ender i radikale stater i Mellemøsten - Iran, Irak, Libyen og Algeriet.
Der er også stor fare for, at atomvåben vil blive brugt i en lokal krig, f.eks. mellem Israel og Irak eller mellem Indien og Pakistan.
Til den for nylig afholdte Pugwashkonference om videnskabs- og samfundsanliggender i Mexico, understregede professor Francesco Calogero et yderligere problem: Der findes en stigende risiko for, at en millionby (f.eks. New York, Washington, Paris eller London) bliver ødelagt, fordi en fanatisk terroristgruppe har købt et atomsprænghoved eller selv har formået at fremstille en atombombe.
Nogle læsere vil muligvis kunne huske, at Nobels fredspris i 1995 blev delt mellem henholdsvis præsidenten for Pugwash, Joseph Rotblat, og foreningen Pugwash selv; en institution, som blev grundlagt i 1955 af Albert Einstein og Bertrand Russell, med det primære formål at reducere faren for en atomkrig.
Ved at deltage i stribevis af forhandlinger om begrænsningen af strategiske våben, ikke-spredningsaftaler og forbud mod omfattende atomforsøg, har Pugwash igennem årene forsøgt at deltage konstruktivt for en begrænsning af de kemiske, biologiske og atomare våben.

Atomsmugling
Man får en idé om det nuværende omfang af atomsmugleriet ved at læse en rapport, som den 30. november 1992 blev fremlagt af en arbejdsgruppe om terrorisme og ukonventionel krigsførelse, nedsat af Det Republikanske Parti i Repræsentanternes Hus i Washington. Her hedder det bl.a.:
"I nærheden af München beslaglagde det tyske politi 2,1 kg højt beriget uran, som sandsynligvis kan bruges til fremstilling af atomvåben, i en BMW, der blev kørt af en tjekkisk kurér. Materialet stammede fra SNG (Fællesskabet af Uafhængige Stater, som blev dannet efter Sovjetunionens sammenbrud, red.), og det blev smuglet til Tyskland via Polen på sin vej til en potentiel køber." (...)
"Beslaglagte dokumenter tyder på, at smuglernetværket er i besiddelse af yderligere 19,7 kg våbenberiget uran og andre radioaktive materialer, som skulle leveres i en efterfølgende fase af handelen, og som stadig er skjult i Tyskland og/eller Østeuropa, hovedsageligt Polen."
"Der er ingen tvivl om, at der foregår en stor og stigende overførsel af militært nyttigt atommateriale og -udstyr, forbudt militærteknologi og våbensystemer i stort tal på det sorte marked." (...)
"I den forbindelse må det understreges, at strømmen af militært nyttigt atommateriale fra SNG til Det Nære Østen er særlig foruroligende, fordi den falder sammen med, at atomvidenskabsmænd, ingeniører og højtuddannede teknikere med ekspertise i atomvåben udvandrer til de samme stater." (...)
"Det er," konkluderer rapporten, "overflødigt at bemærke, at denne udvikling har potentielt ildevarslende konsekvenser."
De ovenfor nævnte tilfælde af atomsmugleri understreger det påtrængende behov for at befri verden for atomvåben. På grund af det økonomiske kaos og den stærkt stigende organiserede kriminalitet i det tidligere Sovjetunionen er de værste mareridt om atomspredning ved at blive til virkelighed; og det bliver mere og mere sandsynligt, at en storby kan blive ramt af en atomkatastrofe som følge af terrorisme eller afpresning.
I det papir, Calogero fremlagde i Mexico, forudser han den voldsomme offentlige reaktion mod atomvåben, som vil blive følgen, hvis (f.eks.) New York bliver udslettet af atomvåben. Så vil befolkningernes afsky for al atomvidenskab blive så stor, at overgangen til en atomvåbenfri verden vil blive mulig.

Total afskaffelse
Men er det virkelig nødvendigt at ofre en storby for at forstå, at den fortsatte eksistens af atomvåben uundgåeligt fører til en katastrofe?
Kun ved fuldstændigt at afskaffe alle atomvåben kan vi undgå en omfattende spredning af dem. Derefter må alt højt beriget uran fortyndes med naturligt uran, så det ikke kan anvendes til fremstilling af våben. Også plutonium må gøres permanent utilgængeligt.
Endelig udgør brugen af atomenergi en alvorlig fare for spredning af atomvåben, og den form for energi bør ikke overvejes som en løsning på problemet med drivhusgasserne. Hvis atomvåben bliver spredt ud over store dele af verden, vil de uundgåeligt blive brugt, enten i en krig eller til terrorisme eller afpresning.
Det vil vi indse efter en atomkatastrofe i en storby. Men kan vi ikke se det uden?
Det japanske ord for 'krise' består af to tegn, hvoraf det ene betyder 'fare' og det andet 'mulighed'. Dette ord er med sine to dele en rammende beskrivelse af den nuværende situation.
Afslutningen på Den Kolde Krig har givet verden en enestående mulighed for hurtigt at arbejde hen imod fuldstændig afskaffelse af atomvåben og en enestående mulighed for at opbygge stærke globale kontrolinstitutioner.
Vi skylder fremtidige generationer at gøre vort yderste for at undgå de farer, vi nu står over for, og i stedet udnytte mulighederne. Vi må sørge for, at den videnskabelige civilisation ikke møder sit endeligt i det 21. århundrede, men opnår stabilitet.

*John Avery er lektor i fysisk kemi på KU

Oversat af Birgit Ibsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu