Læsetid: 2 min.

Banden overlever!

18. december 1998

Den for aldersgrænsen faldne Olsenbande rejser sig igen i hyggelig, lidt omstændelig efternøler-film

NY FILM
Af og til går Ove Sprogøes Egon i sort, og alt stivner for ham i det totale fravær. 17 år på anstalter for sindslidende er også meget. Men så snart der kommer strøm på høreapparatet, oplades også Egons batterier, cigarstumpen vipper frem fra mundhulen, og alt er stort set som før: Han har en plan. Eller rettere flere. For planerne har hobet sig op gennem inaktive år, den ene bedre end den anden. Og han kan stadig sætte strøm til Morten Grunwalds Benny og Poul Bundgaards Kjeld, så de antændes af virkelyst: Skide godt, Egon!
En strømføring, der ikke undgår at forplante sig til tilskueren som glad forventning om nye bedrifter. De kan endnu, de gamle!

Egons come-back
Den uigenkaldeligt sidste Olsen-bande-film har lige netop de uundværlige kernescener mellem trioen, der berettiger fortsættelsen efter 18 års pause. Lige netop - heller ikke mere! For filmen bliver lidt alderdomsstiv i leddene og vidtløftig i mælet, når den broderer løs på de kendte figurer omkring den kære trio, som man gerne havde set mere til. Især Bjørn Watt-Boolsens anakronistiske departementschef får trættende frie tøjler.
Egons værdighed og pondus er derimod kun blevet større med årene, i takt med den forståelige opsparede bitterhed. Man kan skyde på ham, men ikke igennem ham, da han - med en metafilmisk joke - finder sit gamle kostume på Nordisk Film, nu en pølsefabrik for tv-underholdning.
Og Benny har fået en ekstra central placering, nu hvor Egon og Kjeld hver på deres måde er mærket af alderdom. Han er det udglattende mellemled til Poul Bundgaards musisk følsomme Kjeld, der heldigvis to gange får lov til at synge "To som elsker hinanden" til sin nye kæreste Grethe Sønck, for ellers har han ikke meget andet at lave end at se tragisk og gammel ud i rullestolen. Kirsten Walthers Yvonne er jo væk og uerstattelig, så Grethe Søncks elskværdige vikararbejde skal ikke klandres.

Ulovlig kriminalitet
Erik Balling har kun stået på sidelinien som konsulent, og hans musikalitet savnes i den noget stivbenede instruktion. Af og til følges der for ringe op på ideerne - f.eks. da Egon pludselig har glemt sine rekvisitters funktion.
Men Henning Bahs' manuskript har tilstrækkeligt mange finurlige ideer og satiriske drille-replikker til at berettige genoplivningen. Bedst er politimand Axel Strøbyes kroning af banden som hædersmænd, fordi de dyrker "ulovlig kriminalitet".
Filmen blev som bekendt ramt hårdt af Bundgaards og Hedegaards dødsfald under optagelserne. At de ofrede deres liv for Olsen-sagen er måske for meget sagt, selv om man kan få den tanke. I hvert fald kunne man have undt dem at dele dette sidste succes-stik ud til et sikkert taknemmeligt publikum.

*Olsen-bandens sidste stik. Instruktion: Tom Hedegaard. Manuskript: Henning Bahs. Dansk. (Imperial, Palads)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu