Læsetid: 3 min.

Beijing under frysepunktet

23. december 1998

Endnu en hård dom til en systemkritiker viser, at det politiske klima igen er under frysepunktet i Kina, hvor ledelsen er indstillet på med alle midler at fastholde magtmonopolet

Analyse
Den tredje hårde dom til en kinesisk systemkritiker i løbet af to dage faldt i går, da en domstol i industribyen Wuhan i det centrale Kina idømte Qin Yongmin 12 års fængsel for "undergravende virksomhed".
Som Xu Wenli og Wang Youcai, der mandag blev idømt henholdsvis 13 og 11 års fængsel, bestod Qin Yongmins forbrydelse i, at han havde været med til at stifte Kinas Demokratiske Parti. Et parti, som en blandet flok af yngre og ældre systemkritikere lancerede for et halvt år siden under den amerikanske præsident Bill Clintons besøg i Kina.
Vel at mærke et parti, som stifterne mente holdt sig inden for rammerne af Kinas egen forfatning, hvorfor de forsøgte at få partiet godkendt og registreret hos myndighederne, bl.a. fordi de understregede, at de anerkendte Kommunistpartiet og generalsekretær Jiang Zemins øverste ledelse.
Men den gik alligevel ikke i længden. Ikke i et land, hvor de politiske ledere i snart fem årtier har frygtet ethvert optræk til udfordringer af deres magtmonopol - og det vurderede de øjensynligt, at Xu, Wang og Qin var i gang med at skabe.

Mudderkastning
Efter et relativt mildt politisk klima i år er temperaturen derfor endnu engang røget et godt stykke ned under frysepunktet i Beijing og omegn.
Det viser de hårde domme, som vi ikke har set magen til i de sidste to år, og det viser den vredladne retorik, som Beijing i disse dage har fundet frem igen i forsvaret mod den internationale kritik, der nu regner ind over landet.
"Retssagen mod Xu Wenli er udelukkende et internt kinesisk anliggende, og ingen anden nation har ret til at blande sig i det," sagde Zhu Bangzao, talsmand for udenrigsministeriet i går på det ugentlige møde med udenlandske korrespondenter i Beijing.
"Kina vil ikke finde sig i den form for kritik," tilføjede han.
Det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua anslog lignende toner, da det i en kommentar beskyldte Kinas kritikere for 'mudderkastning'.
"Xu blev ikke straffet for sine politiske holdninger, men udelukkende for undergravende kriminalitet. Dem, der beskylder det kinesiske retsvæsen for at 'undertrykke systemkritikere,' vildleder det internationale samfund," skrev Xinhua og tilføjede, at "det er urimeligt, når nogle medier og personer i USA og andre vestlige lande karakteriserer Kinas lovlige afstraffelse af kriminelle som undertrykkelse af menneskerettighederne."

Stabilitet
Det er sandelig andre toner og en anden opførsel end f.eks. Jiang Zemins næsten åbenhjertige modtagelse af Bill Clinton tilbage i juni, hvor den amerikanske præsident bl.a. i en direkte tv-udsendelse kunne kritisere den kinesiske ledelse for overtrædelser af menneskerettighederne.
Men siden da er Jiang og ledelsen omkring ham slået ind på den konservative og forsigtige kurs, som også tidligere i løbet af Kinas nu 20-årige reformperiode har afløst de mere frie perioder.
Fredag i sidste uge, da Kina kunne fejre starten på reformperioden, var der derfor ikke prangende jubilæumsfestligheder, men derimod gik en alvorlig Jiang Zemin på talerstolen i Folkets Store Hal og leverede en stram 'festtale', der var spækket med traditionelle konservative synspunkter.
Det var en tale om behovet for stabilitet, og til det formål genopfriskede Jiang bl.a. nogle af den tidligere leder Deng Xiaopings mere konservative synspunkter, såsom socialismens fire kardinalpunkter, herunder proletariatets diktatur.
Samtidig med jubilæet fik kinesiske medier besked på, at det var slut med at diskutere behovet for politiske reformer i denne omgang.

Magtkamp
Det er den almindelige opfattelse, at den nuværende nedkøling i Kina i det mindste vil vare indtil 1. oktober næste år, hvor Kommunistpartiet kan fejre 50 året for Folkerepublikkens oprettelse. Inden da skal ledelsen igennem andre sprængfarlige datoer, bl.a. ti-årsdagen for 4. juni-studenteroprøret, hvor der er god grund til at frygte uroligheder.
Især fordi de sociale problemer øges og bliver mere synlige i takt med, at også Kina mærker følgerne af den asiatiske finanskrise, der meget vel kan føre til lavere økonomisk vækst næste år.
Iagttagere spekulerer også i, at der formentlig stadig foregår en magtkamp i ledelsen, der er splittet i spørgsmålet om politiske reformer. Desuden har både Jiang Zemin og ministerpræsident Zhu Rongji i de seneste måneder forsøgt at fravriste militæret noget af dets økonomiske magt ved at forbyde militærets direkte involvering i økonomien.
Det har uden tvivl dannet grobund for utilfredshed blandt generalerne og andre, der selv har store økonomiske interesser på spil.
Det er derfor sandsynligt, at konservative kræfter inden for militæret, der traditionelt er en vigtig medspiller på den politiske arena i Kina, har krævet en hårdere kurs mod urolige elementer som modydelse for at opgive nogle af deres forretningsimperier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her