Læsetid: 3 min.

Blair står urokkelig ved Clintons side

18. december 1998

Storbritannien drog i går i felten ved siden af USA mod Iraks leder, Saddam Hussein. Initiativet nyder bred politisk opbakning. Kun New Labours venstrefløj brokker sig

USA's allierede
DUBLIN - Storbritannien står last og brast med USA i operation Ørkenræv - over et halvt århundrede efter Rommel.
Det britiske luftvåben, RAF, kom i går i aktion i et nyt anslag mod Iraks leder, Saddam Hussein, efter at USA natten forinden havde sendt hundredevis af missiler ind over landet. Premierminister Tony Blair sagde i Underhuset, at britiske Tornado jetjagere var i aktion over Irak, mens han stod og talte i Westminster.
Såvel Tony Blair, udenrigsminister Robin Cook som forsvarsminister George Robertson udtrykte offentligt tillid til den amerikansk-britiske alliance og bakkede op om aktionen.
Også lederen af de konservative, William Hague, og hans kollega fra liberaldemokraterne, Paddy Ashdown, erklærede sig indforståede med initiativet over for Irak og den britiske deltagelse.
Meningen er ikke, erklærede New Labour regeringen, at dræbe eller fjerne Saddam Hussein fra magten. Derimod vil de to allierede sørge for, at den irakiske leders mulighed for at oparbejde et arsenal af masseødelæggelsesvåben bliver amputeret. På den måde vil de to lande fjerne den latente irakiske trussel mod Iraks naboer.
Faktisk er det kun på venstrefløjen i New Labour selv, der er politisk utilfredshed med Blairs angrebslyst. Bl.a. veteranen Tony Benn kritiserede Tony Blair og mente vredt, at Irak-aktionen er i strid med FN's regler.

Befolkning bekymret
Muligvis er også landet som helhed kritisk eller i det mindste ikke helt overbevist. BBC's online nyhedstjeneste etablerede en varm linje for at måle befolkningens reaktion og meldte i går tidligt på aftenen, at dobbelt så mange respondenter gik imod luftangrebene på Irak som støttede dem.
De nervøse blandt briterne mente bl.a., at angrebene blot risikerede at styrke Saddam Hussein, mens de gik ud over civilbefolkningen; at de ikke opnåede noget som helst; eller at de ligefrem bare var et kynisk forsøg fra USA's præsident Bill Clintons side på at tvinge opmærksomheden væk fra Monica Lewinsky-skandalen.
I det neutrale Irland var den folkelige reaktion umiddelbart også mangel på opbakning. Bekymrede borgere ringede ind til radioprogrammer og spurgte, om brugen af vold over for Saddam Hussein ikke var et mærkeligt signal at sende lige midt i den nordirske fredsproces. Især den britiske premierminister Tony Blair men også USA's præsident Bill Clinton har begge været dybt involveret i arbejdet med at skabe fred i Nordirland, hvor de netop forsøger at få de stridende parter til at lade være med at bruge vold. Det fører ikke til noget resultat, siger de.

Blair fast besluttet
Flere af Storbritanniens EU-venner var bekymrede over aktionen, og Italien opfordrede til at stoppe den. Det er kun ganske kort tid siden, at Storbritannien og Frankrig satte sig i spidsen for et fælles initiativ for at udbygge en stærkere forsvarspolitik i EU-sammenhæng.
Med Irak-aktionen har premierminister Tony Blair med al ønskelig tydelighed vist, at en større rolle til EU i forsvarspolitikken ikke indebærer, at briterne ønsker at bevæge sig bort fra makkerskabet med USA.
Rusland var særdeles kritisk og opfordrede USA og Storbritannien til at indstille bombardementerne, fordi en eskalation risikerer at destabilisere hele den følsomme Mellemøstsituation.
Men Blair insisterede på, at det internationale samfund må agere over for Saddam Hussein, når han nu gentagne gange afviser samarbejde med de internationale våbeninspektører. Ifølge Blair holder USA og briterne ikke op, før Saddam Husseins våbenkapacitet er væk.
"Hvis det bliver nødvendigt, og hvis vi har alvorlige beviser ....for, at hans kapacitet bygges op igen, er vi rede til at tage yderligere militær aktion. Saddam bør ikke have nogen tvivl om vores fortsatte beslutsomhed," sagde Tony Blair i Underhuset.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her