Læsetid: 4 min.

Danmark bryder lediges rettigheder

2. december 1998

Staten kan i værste fald vente krav om tilbagebetaling fra arbejdsløse i jobtilbud, fordi deres overenskomstmæssige rettigheder ikke er overholdt, mener lektor Jens Brøsted på baggrund af gennemgang af international lov

I syv år har den danske stat overtrådt internationale menneskerettigheder i forbindelse med det lønloft på 80 kroner for arbejdsløse i offentlige jobtilbud, der blev indført i 1991.
Det påviser Jens Brøsted, lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, i en ny bog, udgivet af Dansk Retspolitisk Forening.
Han anklager samtidig Arbejdsministeriet med tidligere arbejdsminister Jytte Andersen (S) i spidsen for at misinformere FN's Arbejdsorganisation, ILO, hvor Akademikernes Centralorganisations (AC) tidligere har klaget over loven.
For øjeblikket viderefører Dansk Magisterforening sagen ved ILO, hvor den endnu ikke er afgjort. Omkring 15 danskere har indbragt sager mod den danske regering og danske kommuner, der bygger på samme anklage som Jens Brøsteds og Retspolitisk Forening.

Tilbagebetaling
Statens overtrædelse af de internationale menneskerettigheder kan ifølge Jens Brøsted betyde, at den danske stat kan blive stillet over for et tilbagebetalingskrav fra arbejdsløse i offentlige jobtilbud - à la AMBI-sagen. Her blev den danske stat idømt tilbagebetaling af det såkaldte AMBI-bidrag, som danske firmaer uberettiget - ifølge EU's lovgivning - havde indbetalt til statskassen.
Loven fra om lønloftet i de offentlige jobtilbud blev gennemført som led i et natligt finanslovforlig med Schlüterregeringen ved roret.
Herefter blev lønnen i offentlige jobtilbud sat til maksimalt 80 kroner, mens arbejdstilbud på det private arbejdsmarked forsat skete på overenskomstmæssige vilkår. Det betød, at en ansat i et syv-måneders jobtilbud mistede 90.000 kroner.
På trods af at loven er diskriminerende, er det indtil videre lykkedes staten "via misinformation at definere sig ud af problemet", sagde Jens Brøsted i går på en pressekonference.
"Den danske regering har henholdt sig til, at jobtilbud ikke er rigtigt arbejde," påpegede lektoren.
Men ifølge Brøsted er der ingen tvivl om, at staten med loven diskriminerer arbejdsløses ret til at organisere sig fagligt.
Det danske aftalesystem på arbejdsmarkedet brydes, og der er tale om tvangsarbejde netop, fordi der diskrimineres mellem forskellige grupper.
Loven fungerer stadig og er videreført i loven om aktiv arbejdsmarkedspolitik.
"Der er klart misforhold mellem dansk politik udadtil og udadtil. I dansk bistandspolitik lægges der vægt på at overholde internationale konventioner. Mens staten har en langt større evne til at overhøre international kritik vedrørende national lovgivning," sagde Jens Brøsted.
Formanden for Retspolitisk Foreningen, advokat Hanne Christensen, sammenlignede de danske myndigheders behandling af international lov i lønloft-sagen med FN's Flygtningehøjkommissariat kritik af integrationsloven.
"Indenrigsminister Thorkild Simonsen er blevet fornærmet over UNHCR's indgriben. Men her er der ligeledes tale om misinformation af en international organisation," sagde Hanne Christensen.

Vil ikke underkende
Spørgsmålet er, om Danmark fortsat kan slippe af sted med at overtræde de internationale konventioner, som staten selv har underskrevet.
Magisterforeningens sag ved ILO kan ikke føre til tilbagebetalingskrav.
Men der er den mulighed, at det danske retssystem finder, at der er sket brud på menneskerettighederne.
Det danske retssystem vil dog utvivlsomt være mere end uvillige til at underkende dansk lov på et menneskeretsligt grundlag, påpegede Brøsted:
"Formodentlig skal man op i Højesteret, før man får en domstol, der vil underkende dansk ret - Højesteret er ikke interesseret i at blive underkendt af et internationalt kontrolorgan."

Grundloven til grin
Hvis klagerne ikke får medhold ved Højesteret, kan sagerne bringes for Den Internationale Domstol i Haag, oplyste Hanne Christensen.
"Den europæiske menneskerettighedskonvention har kun været en del af dansk ret i få år. Men den her sag er udtryk for, at den danske stat og Folketinget stadig er overbevist om deres egen ufejlbarlighed. De mener ikke, det er nødvendigt at henholde sig til internationale konventioner, for dem overholder Danmark jo til punkt og prikke."
"Som advokat har man nærmest været til grin, hvis man påberåbte sig Grundlovens borgerlige rettigheder. Men der er altså sket en udvikling i internationalt praksis, hvor menneskerettig-
heder har fået større betydning. Det er ved at gå op for den danske stat. Men derfor er det ikke sikkert, det vil gå op for dem i denne sag," sagde advokat Hanne Christensen.

Magisterkritik af fagforeninger
Dansk Magisterforening anklager fagforeninger for at være regeringens duksedrenge og overhøre brud på arbejdsløses menneskerettigheder
Danske fagforeninger svigter deres egne arbejdsløse medlemmer. Sådan lyder anklagen fra formanden for Dansk Magisterforening, Per Clausen. Den kommer på baggrund af ny dokumentation for, at den danske stat krænker arbejdsløses internationale rettigheder i forbindelse med aktivering i offentlige jobtilbud.
Siden 1991 har der været indført et loft på lønnen i de offentlige aktiveringstilbud på maksimalt 80 kroner. Det er diskriminerende i henhold til internationale konventioner, Danmark har underskrevet, fordi det bryder med de arbejdsløses faglige rettigheder, påpeger Jens Brøsted, lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet i en ny bog, udgivet af Dansk Retspolitisk Forening.
Dansk Magisterforening kører for øjeblikket en sag ved FN's Arbejdsorganisation, ILO, for at få Danmark dømt for overtrædelse af FN's konventioner.
Men Magisterforeningen er alene om at kæmpe for de arbejdsløses rettigheder, som foreningen mener staten overtræder.
"Det er absolut skuffende, at vi er alene om det her. Og overraskende eftersom diskrimineringen også indbefatter, at fagforeningerne har mistet deres ret til at forhandle løn for deres medlemmer," siger Per Clausen til Information.
Han mener, at de store forbund og LO har opgivet, at sikre deres arbejdsløse medlemmer gode vilkår.
"Måske vil de gerne tækkes deres kammerater i regeringen. Men der er ingen tvivl om, at lønloftet på 80 kroner diskriminerer. Aktiveringsområdet var jo overenskomstdækket indtil lønloftet blev indført," påpeger Per Clausen. meth

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her