Læsetid: 2 min.

Danmark på vej til nyt enevælde

23. december 1998

Demokratiet har fået ringere vilkår. Stadig flere lovforslag forberedes bag lukkede døre,
og offentligheden har først mulighed for at blive inddraget bagefter. Hvis tendensen fortsætter er vi på vej til ekspertvælde, siger ny rapport

CENTRALMAGTEN
Den offentlige debat har trange kår. Alt for mange lovforslag lægges først frem umiddelbart inden, de skal behandles i Folketinget. Samtidig bygger forslagene ofte på et enormt datamateriale, der kun står til rådighed for ministeriernes embedsmænd. Offentligheden kan kun slå ud med armene og tro på, hvad der bliver sagt.
Det er hovedkonklusionen i en ny rapport fra Danmarks Journalisthøjskole.
Rapporten er del af et længere studie af informationsteknologiens effekt på demokratiet.
Det tredje afsnit, der blev offentliggjort i sidste uge, ser på lovgivningsprocessen.

Drøje hug
Og det er drøje hug, der gives fra rapportens ophavsmænd, lektor cand. jur. Knud Aage Frøbert og rektor Kim Minke fra Danmarks Journalisthøjskole og journalist Nils Mulvad, Morgenavisen Jyllands-Posten.
"Teknologi og datamodeller tager over, fra de politiske ideer og bliver den egentlige forudsætning for ny lovgivning," siger Kim Minke.
"I stedet for at diskutere, hvilke politiske idealer, der skal fremmes, lovgiver man i dag ud fra beregninger og modeller. Teknologi sættes i ideernes sted. Det er problem for den demokratiske debat. For der er ingen mennesker, der kan gennemskue, hvilke manipulationer der ligger bag tallene," siger han.

Vi alene vide-politik
Rapporten beskriver bl.a. de nye sociallove og taxiloven som eksempler på love, der er kommet til verden uden, at offentligheden har haft mulighed for at sætte sig ind i det materiale, som er lagt til grund, når forslaget fremsættes i Folketinget.
"Hvis udviklingen fortsætter ad den vej, vil folkestyret i Danmark blive afløst af et ekspertvælde. Vi vil være tilbage ved enevældens Vi alene vide-politik, hvor embedsmændene også havde den afgørende indflydelse på lovens indhold. Dengang udførte de blot deres arbejde på monarkens vegne," som der skrives i præsentationen af rapporten.

Nyt krav om aktindsigt
De tre forfattere opfordrer til, at mulighederne for at få aktindsigt forbedres.
De ønsker at ophæve den gældende regel om, at man først kan få aktindsigt i forarbejdet til en lov, når denne er blevet fremlagt i Folketinget.
Samtidig ønsker de, at ministerierne åbent fremlægger deres baggrundsmateriale og regnemodeller, så de kan blive genstand for en offentlig granskning.
"For at genvinde fodfæste i den offentlige debat må journalister og andre kyndige have indsigt i modelbyggeriet, der ligger bag lovforslag og de rådata, de bygger på," siger Kim Minke. "På den måde kan man lave alternativer, som folk kan forholde sig til. Det får man ikke i dag. Finansloven med efterlønnen er jo et eksempel på, at tingene fremstår som en massiv ekspertstyret sag, man ikke kan rokke ved," siger Kim Minke.

Side 4: Slaget på Slotsholmen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her