Læsetid: 6 min.

Dommen over sydens stolte søn

17. december 1998

Den politiske fortid i Arkansas har altid forfulgt Clinton. Nu vil republikanske kongresledere fra hans hjemsted endelig gøre op med én af deres egne

TILFÆLDET CLINTON
BOSTON - I 1985 blev en mand fundet blødende i sit hjem i guvernør Bill Clintons hjemstat Arkansas. Han var blevet kastreret.
Sheriffen i den lille by samlede testiklerne op og placerede dem i et sylteglas på sit bord. Til skræk og advarsel for andre voldtægtsforbrydere.
"Fyrens liv blev reddet. Han blev idømt en lang straf og sidder stadig i fængsel i Arkansas," fortæller journalisten Philip Weiss fra ugebladet The New York Observer. "Men hverken sheriffen eller andre lovmyndigheder forsøgte nogensinde at finde ud af, hvem der stod bag kastreringen. Ingen blev tiltalt. Folk på egnen fortalte mig, at manden jo fortjente det."
Denne anekdote fra det virkelige liv i Arkansas fortæller Weiss, fordi den kastrerede mand kort forinden havde begået voldtægt mod guvernør Clintons 17-årige kusine. Sheriffen var ydermere Clintons politiske allierede.
"Jeg siger ikke, at Clinton gav ordre til kastreringen, men jeg er overbevist om, at sheriffen ved, hvem der gjorde det. Politik i Arkansas kan være mafiøs," mener Philip Weiss, der fortalte denne historie fornylig i sin ugentlige avisklumme.
I dag vil de 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus for anden gang i USA's historie debattere, om de skal rejse rigsretstiltale mod præsident Bill Clinton. Anklagepunkterne vedrører udelukkende hans handlinger i forbindelse med en affære, han havde i 1996-97 til en ung erhvervspraktikant i Det Hvide Hus.

De ægte forbrydelser
Clinton bliver ikke beskyldt for alvorlige forbrydelser som korruption, trusler og afpresning, der helt klart ville høre under den forfatningsretlige definition af en præsidents overtrædelse af sin embedspligt. Tværtimod handler anklagerne om løgn under éd og obstruktion af de retslige undersøgelser.
"Det er en bedrøvelig historie. Særanklager Kenneth Starr har skrevet hundredevis af sider om Clintons sex-liv. Hvordan kan man gennemføre en rigsretssag, når alle demokraterne er imod? Det kan blive en katastrofe for landet. I stedet skulle Starr være gået på jagt efter Clintons virkelige forbrydelser," siger Weiss, forfatter til en mængde artikler om præ-sidentens skandaler, herunder en historie om Clinton-haderne i New York Times Magazine.
Clintons virkelige forbrydelser? Ja, thi Weiss og mange andre kritikere af Bill Clinton er overbevist om, at præsidenten f.eks. har anvendt mafiøse metoder over for sine tidligere elskerinder.
"Vi ved, at flere af dem er blevet truet af folk, som står Clinton nær. Én fik at vide, at hun ville få sit knæ knust, hvis hun fandt på at synge til pressen. Dét var, hvad Starr skulle have efterforsket. Den slags berettiger rigsretssag," mener Weiss.
Problemet er selvfølgelig, at anvendelsen af mafiøse metoder i politik er uhyre svært at dokumentere. Clinton ville aldrig finde på at give en underordnet ordre til at anvende trusler mod sine eks-kurtisaner.
"Han kommer fra en samfundskultur i Arkansas, hvor politiske allierede ved, hvad der tjener guvernøren bedst og tager sig af sagen," påpeger Philip Weiss.

Næring til korruption
I sydstaterne deler man ikke nødvendigvis denne meget barske vurdering fra en nordstatsjournalist.
"Den slags metoder bliver også brugt andre steder i USA. Husk lige på, at mafiaen startede i nordstaterne og først i 1960'erne dukkede klanerne op i Georgia," siger Donald Livingston, konservativ professor i filosofi på Emory University i Atlanta, til Information.
Livingston medgiver dog, at tendensen til et-partisystemer i sydstaterne giver næring til mere korruption. Indtil for et årti siden dominerede det demokratiske parti i Syden. I dag bliver landsdelen styret næsten udelukkende af repu-blikanere, mange af dem eks-demokrater. Selvsamme syd-statsrepublikanere sidder på godt og vel alle lederposter i Repræsentanternes Hus og har brugt denne enorme indflydelse til at presse rigsretssagen gennem retsudvalget og frem til plenum. Dét til trods for, at vælgerne straffede det republikanske parti for den ensidige kampagne mod Clinton under midtvejsvalget i november, og meningsmålinger stadig registrerer betydelig modstand mod en rigsretssag.
Hvordan forklare, at syd-statsrepublikanere er ude efter én af deres landsdels stolteste sønner - Bill Clinton? "Han er ikke én af vores. Clinton blev uddannet i nordstaterne, er gift med en yankee fra Chicago og tænker ikke længere som os," siger Donald Livingston.
"Her i Syden tager folk det ikke let, når en politiker lyver. Vi lægger stor vægt på, at loven bliver overholdt, fordi vores rettigheder som delstater kun er beskyttet af grundloven," siger han og fremhæver samtidig, at moralsk karakter altid har spillet en vigtig rolle i sydstaternes politiske liv.
"Det går virkeligt folk på, at Clinton med lethed kunne have indrømmet sit forhold til Monica Lewinsky. I stedet valgte han at lyve og lyve. Javel, hans løgne er om noget fjollet og trivielt, men det af-slører en stor brist i Clintons personlige karakter," mener han.
"Jeg stoler ikke længere på ham. Her er en præsident, som altid har været tilbageholdende med anvendelse af militærmagt. Så da han befinder sig i en personlig krise i august, bombarderer han Sudan for at aflede opmærksomheden!"

Tvivlsom troværdighed
Clintons troværdighed som præsident har altid været betvivlet af både demokrater og republikanere i Kongressen. Gang på gang har politikere fra begge partier beklaget, at han bryder løfter givet dem i forbindelse med lovgivningsarbejdet.
"Det er grunden til, at Clinton har så svært ved at mobilisere opbakning i Huset, nu da det brænder på," siger David Frum fra det konservative ugeblad The Weekly Standard til Information. Ud over præsidentens løs-agtige omgang med sandheden tilskriver David Frum republikanernes bitre fjendtlighed over for Clinton en anden interessant faktor.
"De er aldrig kommet sig over, at demokraterne i 1992 udpegede en præsidentkandidat, der havde været modstander af Vietnam-krigen og som undslap værnepligten. Som nation er vi endnu ikke kommet os over Vietnam-syndromet. Republikanerne opfatter Bill Clinton som en kujon, der ikke føler sig forpligtet til at følge samfundets regler," pointerer journalisten fra det konservative ugeblad.
I morgen får Clintons politiske modstandere endelig lejlighed til at give luft for deres forargelse. Meget tyder på, at et flertal i Repræsentanternes Hus vil sende de trivielle anklager videre til domfældelse i Senatet næste år. I deres øjne har præsidenten for længst diskvalificeret sig fra sit høje embede.
Monica Lewinsky-sagen var blot den mest oplagte anledning til at komme ham til livs.

FAKTA
Rigsretsagens gang
USA's forfatning siger:
Artikel II, afsnit 4.
Præsidenten, vicepræsidenten og alle andre politisk valgte embedsmænd i De Forenede Stater kan afsættes fra deres embede efter tiltale og domfældelse for landsforræderi, bestikkelse eller andre betydningsfulde forbrydelser og forseelser.

Artikel I, afsnit 3.
Stk. 6 Senatet er i besiddelse af den eneste myndighed til at føre rigsretssag. Det skal ske under éd, og når USA's præsident er under tiltale, skal formanden for Højesteret være foresiddende; ingen anklaget kan kendes skyldig uden samtykke fra to tredjedel af de tilstedeværende medlemmer.
Stk. 7 Straffen i rigsretssager begrænser sig til afsættelse fra embede og frakendelse af muligheden for at tjene i ethvert embede i De Forenede Staters tjeneste; men den dømte part kan ikke desto mindre stilles ansvarlig for sine handlinger ifølge straffeloven.

Kongresudvalgets
sigtelser:
William Jefferson Clinton har undergravet sit embedes integritet, bragt præsidentskabet i vanry, svigtet sin troskabserklæring som præsident og i kraft af sine handlinger undergravet retsstatens principper og derved påført det amerikanske folk umiskendelig skade.

Anklagepunkterne:
*1. At have løjet under éd under afhøringen i Paula Jones-sagen den 17. januar 1998...
*2. At have løjet under éd overfor storjuryen den 17. august 1998...
*3. At have forsøgt at hindre rettens gang under sær-anklagerens undersøgelser..
*4. At have misligholdt sine embedspligter ved at have løjet over for retsudvalget i Repræsentanternes Hus...

Afstemningen
Fredag skal 435 medlemmer af repræsentanternes hus tage stilling til anklagepunkterne i en ekstraordinær forsamling. Der kræves et simpelt flertal (218 stemmer) i blot et enkelt af punkterne for at rejse en rigsrettiltale. Hvis det sker er det derefter op til Senatet at dømme i sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her