Læsetid: 6 min.

DR 2 mangler stadig en profil

31. december 1998

Der er noget slapt og ufokuseret over 'Før Deadline', mener vor tv-anmelder, som ser tilbage på medieåret. I øvrigt bør morgen-tv strammes op, og P1 moderniseres...

TV OG RADIO
De seneste måneder har TV3's seersucces, Robinson, helt taget magten fra formiddagsbladene og ugepressen. Man har villigt ladet sig spænde for TV3's vogn under den sædvanlige og fortærskede henvisning til, at man naturligvis beskæftiger sig med ting, der interesserer folk. Mere forbavsende er det, at diverse kulturredaktører og kommentatorer i den seriøse del af pressen har udtalt sig dybsindigt om en ny trend inden for tv, der skal tages alvorligt, og som man kan lære meget af, fordi serien handler om rigtige mennesker og rigtige konfliktsituationer. Så har man hørt det med.
Aktørerne i Robinson er lige så autentiske som figurer af pap på en stang og konflikterne mellem dem lige så uvirkelige og inkonsekvente som de rituelle slagsmål, der udspiller sig mellem de optrædende fem gange ugentligt året rundt hos Jerry Springer og Ricky Lake. Hvis der er noget nyt i fænomenet, er det graden af symbiose mellem populærpressen og en bestemt tv-station. Det er ikke set før i samme omfang her i landet. Serien er et enestående eksempel på grov manipulation, der er velegnet til at vildlede folk, som ikke ved bedre. Og så ikke et ord mere om Robinson.

Tørre drømme
I DR vejrede man morgenluft i starten af 98, fordi seerflugten så ud til at være standset. Der blev endda registreret en lille fremgang, som nu er gået i stå igen. En af årets store satsninger var Leif Davidsens Danske Drømme, der startede i november, og hvor der indtil nu er sendt fem afsnit. Projektet fik premiere i november under stor mediebevågenhed, og anmeldelserne spændte fra det positive til det begejstrede. Serien kan ikke bære nogen af delene. I forhold til Paul Hammerichs Gamle Danmark er den tør, fantasiforladt og uden de snert af indignation, sproglig opfindsomhed og overraskende spring, der gjorde Hammerichs krønike til så positiv en oplevelse at gense i efteråret.
På den hemmelige kanal, DR2, har man stadig svært ved at finde en profil. Det er for så vidt logisk, når den overordnede ledelse for DR1 og DR2 er den samme, og der ikke kan laves ændringer på den ene kanal, uden det får konsekvenser for den anden. En af de nyskabelser, der skulle markere DR2 som noget særligt, var den opsamlende nyhedsudsendelse kl. 23, Før Deadline. Den har ført sin egen slingrende kurs og er som sådan symptomatisk for hele kanalens eksistens og manglende muligheder for at skære igennem og få fastlagt, hvem den henvender sig til. Der er noget slapt og ufokuseret over Før Deadline i dens nuværende form, hvilket om ikke andet fremgår af, at en tilfældig rundspørge viser, at mange seere er mere interesserede i, om Tine Bryld kan finde ud af at henvende sig til det rigtige kamera, end hvad hun kan finde på at sige. Hvilket i øvrigt også er relativt forudsigeligt.
På TV 2 fejrede man ti-års jubilæum i efteråret. Ved den selvbestaltede hyldestfest blev det fremført af en forhenværende pionér, at der stadig ikke var halm nok i træskoene på stationen. Det vil sikkert glæde pioneren, at TV 2 i 98 omlagde programstrukturen, så der kun sendes danske programmer i prime time. Til gengæld viser målingerne, at unge, forbrugslystne seere flygter fra stationen i det tidsrum, og det er ikke så godt for indtægterne. Her er der givetvis brug for en opstramning, som de siger på Christiansborg, eller nytænkning med lidt mindre halm i træskoene.

Almindelig træthed
Opstramning er også, hvad TV 2's morgen-tv trænger til. Efter en formidabel og fortjent succes i 1997 er det, som om redaktionen og studieværterne har tabt pusten. Man forlader sig i stigende grad på sikre vindere som udlodninger af tv og mystiske kokke. Og navnlig bærer hele arrangementet i øjeblikket præg af manglende gehør og engagement hos studieværterne. Det kan skyldes almindelig træthed, men det har også at gøre med det monopol, TV 2 har fået på området.
På radiosiden lykkedes det DR i 1998 at fastholde monopolet på landsdækkende radiospredning. Kulturministeren havde lagt op til et forlig inden jul, hvor DR's særstilling på området ville blive ændret, men det blev ikke til noget. Problemerne skyldtes bl.a. uoverensstemmelser om fordelingen på høj- og lavintensive master. Det er ikke videre oplysende, men det betyder indtil videre, at tingene kører videre i det gamle spor.
Spørgsmålet er imidlertid, hvad en ny operatør vil kunne tilføre radioområdet. Erfaringerne med Radio 2 er ikke videre opløftende. Stationen kørte og kører stadig på et koncept, der går tilbage til radioens barndom, hvor der blev spillet musik, når man ikke kunne finde på noget andet. Og det kunne man ikke det meste af tiden.
Dermed ikke være sagt, at alt står godt til i DR Radio. I følge stationens egne opgivelser sender man næsten 50.000 timers radio årlig. Det ser voldsomt ud, men sandheden er, at de to tredjedele udsendes af regionalradioernes P4. Enhver, der har prøvet at tune ind på P4, ved, at man lander i en sælsom verden, der tilsyneladende er beboet af folk på aftægt og hjemmegående husmødre med en åndelig udsigt, der rækker til sognegrænsen og den nærmeste større by.

Munddiarré
På P3 forholder det sig, om ikke omvendt, så i alt fald sådan, at programværternes referencepunkter er London, New York og København i et bizart éndimensionalt univers, hvis eksistensgrundlag er forskellige typer popmusik og pladeindustriens behov for eksponering og afsætning. De forskellige discjockeys tager tydeligvis deres opgave alvorligt. Men ud over en total historieløshed, selv på deres afgrænsede område, synes deres fornemste kvalifikationer at være en rablende munddiarré og skamløs friskfyragtighed, der kværner alt og alle ned. Den mest deprimerende periode at høre P3 i er mellem ni og tolv om formiddagen, mens de mere journalistisk orienterede blokke om morgenen mellem seks og ni og sent på eftermiddagen er acceptable.
Tilbage er P1 og P2musik. Hvad den sidste angår, er det tydeligt, at den fungerer, og der er et behov for en kanal af den type. Men det er lige så oplagt, at P2musik bliver den første kanal, der vil blive ofret i de studehandler, der skal indgås i det nye år. For P1's vedkommende ser fremtiden lysere ud, for så vidt som der tilsyneladende er enighed i DR's bestyrelse om, at kanalen skal bevares. Spørgsmålet er, hvad P1 selv gør for at forny sig og i professionelle kredse fastholde sin status som et seriøst og lødigt alternativ til den trykte presse. Man må helt ærligt sige: Ikke meget.
Det overordnede indtryk af den typiske, fastansatte medarbejder på P1 er en person, der bærer rundt på en lidt overlegen og magelig selvtilstrækkelighed parret med en ironisk distance til det, sagen handler om: At formidle indsigter og engagementer, så de slår hul i lytterens umiddelbare behov for at blive underholdt og slå tiden ihjel. Det er naturligvis lettere sagt end gjort. Men alt for ofte henfalder programværterne på P1 til en selvspejling og soling i det emne, de skulle formidle. I den henseende er det daglige program, Kulturnyt, eksemplarisk. Ironien og promoveringen af egen skarpsindighed skygger alt for tit for emnet selv. Det samme gælder programmer, der handler om den nationale historie og kulturarven. Emnet retfærdiggør tilsyneladende i sig selv en opstyltethed, der frem for alt afspejler en dobbelt social tingsliggørelse. DR Radio har fået ny direktør i 1998. Han står over for en næsten uløselig opgave bare i spørgsmålet om at få moderniseret P1.

To huller
Ser man overordnet på radio- og tv-fladen i Danmark lige nu, er der to markante huller. I tv handler det om manglen på dansk dramatik. På radiosiden sociale montager. På begge områder roser man sig i Danmark af at være foregangsland. Det ville være fint, hvis fakta- og fiktionsafdelingerne ikke altid talte om manglen på penge og de gode gamle dage, men foretog sig noget aktivt, så klicheerne om 'de gamle', 'de unge', '68-generationen', 'offentlig ansatte', 'pensionister', 'indvandrere' etc. ikke - som det er tilfældet nu - bliver tolket og bevidstløst kolporteret af tv-avisernes nyhedsredaktioner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu