Læsetid: 2 min.

Man drukner da sine slaver

11. december 1998

133 slaver smidt levende overbord fra et skib - på grund af forsikringssummen mere værd som døde end som levende

ROMAN
Fred D'Aguiar er fra Britisk Guyana, nu bosat i USA. Han er lyriker og dramatiker, men har de seneste år nået et bredt publikum i Nordamerika med romaner fra slavetiden.
Debutromanen Den længste erindring kom på dansk for et par år siden - en kompleks historie om en ung slave i Sydstaterne, som omkring år 1800 flygter, bliver indfanget og pisket ihjel af forvalteren. Hvis straf i lige så høj grad er rettet mod godsejeren, som af hvide i området opfattes som en overløber, fordi han går ind for en human slavepolitik.
Men straffen er også rettet mod godsejerens datter, som elskede den myrdede slave.
Og endnu en komplicerende faktor: Slaven er - om end ikke officielt - forvalterens halvbror. Pisken rammer forvalteren selv.
D'Aguiars nye roman på dansk, Genfærdenes bog, er tilsvarende kompleks:
Slaveskibet "Zong" fra Liverpool er 1781 på vej fra Sao Tomé til Jamaica med 442 slaver. På grund af dårlig planlægning og dårligt sømandskab er transporten blevet forsinket og mange slaver er blevet syge.
Kaptajnen, som i romanen hedder Cunningham (i virkeligheden Collingwood) træffer en rask beslutning: Det er en dårlig forretning at pleje syge slaver - især når man i stedet kunne hæve en pæn forsikringssum på dem. Kaptajnen sætter mandskabet til at sortere de syge slaver fra og smide dem i havet. 133 slaver myrdes.

D'Aguiars metafor
Sagen er veldokumenteret i samtidige papirer. D'Aguiar har ikke interesseret sig så meget for dokumenterne, men bruger historien som metafor på slavehandelen i det hele taget.
Til det formål har han opfundet en overlevende: Mintah, en kvindelig slave, der ikke er syg, men smides i havet som straf for sin opsætsighed. Hun redder sig uset tilbage på skibet, hvor hendes racefæller opfatter hende som et genfærd. Som hun selv år senere opfatter hele slaveskibet som et spøgelsesskib.
I London protesterer forsikringsselskabet mod kaptajnens handlemåde. Retsformanden er knap så lærd, knap så teoretisk belastet som hans kolleger i filmen Amistad, som på sæt og vis også handlede om, hvorvidt slaver var mennesker eller udelukkende handelsvarer.
I forbindelse med retssagen i 1783 forsøgte forsikringsselskabets advokat, Granville Sharp, at få den britiske offentlige anklager til at rejse mordsigtelse mod mandskabet. John Lee, anklageren, angreb Sharp for denne "hykleriske appel om medmenneskelighed" og erklærede, at en herre til en hver tid kunne drukne sine slaver uden derved at bevæge sig ud i noget "upassende".
Det fremgår ikke så frygtelig tydeligt af romanen, men Zong-sagen vakte stor opsigt i samtiden, debatten blev taget op i hele den engelsktalende verden, ikke alle i samtiden var enige med kaptajnen og den offentlige anklager.
Fred D'Aguiar skriver en tæt, billedfyldt, stemningsskabende prosa. Han forsøger at tegne sine personer ved at gå ind i dem, indfange deres oplevelse, lade dem fortælle indefra. Mintahs konstruerede optegnelser og overvejelser er romanens absolutte højdepunkt.

*Fred D'Aguiar: Genfærdenes Bog. Overs. Carsten Andersen. 219 s., kr. 298. Fremad

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her