Læsetid: 3 min.

Efterlønsaftale strider måske mod Grundloven

9. december 1998

Professor i socialret kalder efterlønnen for en velerhvervet ret, der er beskyttet af Grundloven. Luftfartsfunktionærer overvejer at lægge sag an mod Nyrup

Efterlønsreformen er måske i strid med Grundloven, hvis den tager velerhvervede rettigheder fra folk med så kort varsel, at man ikke har nogen mulighed for at indrette sig på det.
Det siger professor i socialret på Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, der vurderer, at efterlønnen kan betragtes som en velerhvervet ret.
"Det er grundlæggende en diskussion om, at staten ikke frit kan ændre de rettigheder, som borgerne har indrettet sig efter," siger Kirsten Ketscher til Information.
Hun henviser til en norsk højesteretsdom fra 1996, der fastslår, at folkepensionen er en velerhvervet ret, der ikke kan afskaffes uden et længere varsel.
Kirsten Ketscher mener, at efterlønnen tilsvarende er en ordning, som folk har vænnet sig til, og har planlagt deres liv og økonomi efter.
Og selvom det ikke er en afskaffelse af efterlønnen, der er på tale med den nye reform, så mener Kirsten Ketscher, at reformen ligger i et grænsefelt, hvor det er relevant at få reformen prøvet ved Højesteret.
"Hvis man har som yderpunkt, at man ikke kan afskaffe efterlønnen, så er spørgsmålet, hvor stor afkortelse af perioden eller hvor store forringelser man kan foretage, før det er grundlovsstridigt," siger hun

Overvejer sagsanlæg
Luftfartsfunktionærerne beslutter i dag, om forbundet vil anlægge sag mod statsminister Poul Nyrup Rasmussen for løftebrud.
Forbundet raser over efterlønsreformen, der er tænkt som en måde at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Problemet er nemlig, at hvis man arbejder ombord på fly, så skal man trække sig tilbage, når man fylder 60. Et problem, der også opstår for ansatte i forsvaret, hvor pensionsalderen ligeledes er 60 år.
"Derfor er vores medlemmer tvunget til at gå på efterløn, selv om de bliver straffet økonomisk med reformen. Det kan ikke være rigtigt. Det er et gigantisk løftebrud i forhold til valgkampen," siger formanden for luftfartsfunktionærerne, Nicolas Fischer.
Kirsten Ketscher mener, at luftfartsfunktionærernes sag er et klassisk eksempel på folk, der bliver ramt uden tilstrækkeligt varsel.
Et andet eksempel er de efterlønsmodtagere der, som Information har beskrevet de seneste dage, risikerer at miste helt op til 80.000 kroner om året på grund af den nedsatte pensionsalder.
"Indgrebet kan få så stor betydning for den enkelte, at det faktisk ikke er muligt at indrette sig på det. Folk planlægger over en meget lang periode, og ændringer skal derfor også ske på en sådan måde, at man kan nå at indrette sig på det," siger Kirsten Ketscher.
Professor i statsret, Henning Koch, mener dog ikke, at efterlønnen er beskyttet af Grundloven, men kalder det en interessant tanke, at få det afklaret ved Højesteret.
"I mine øjne kan en velfærdsordning aldrig blive beskyttet af Grundloven. Og hvis man endelig skulle føre det argument, så vil jeg mene, at det gælder langt stærkere for folkepensionen end for efterlønnen, der er relativt ny og som ikke kan opnåes af alle," siger han.
SiD har været blandt de skarpeste kritikere af efterlønsreformen, men forbundsformand Poul Erik Skov Christensen vil ikke umiddelbart lægge sag an mod statsminister Nyrup Rasmussen, selv om han kalder tanken interessant.
"Vi vil i hvert fald ikke gøre det, med mindre vores jurister skønner, at det er realistisk at vinde sagen. Vi har ingen interesse i at trække sagen i langdrag med en håbløs retsag," siger Skov Christensen til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her