Læsetid: 4 min.

Euro i duel med dollar

31. december 1998

Amerikanerne glæder sig til at handle med en europæisk mønt og glemmer, at tabet af dollarens status som eneste reservevaluta vil true USA's økonomiske overhøjhed

BOSTON - Eksportfirmaer og rejsebureauer i USA glæder sig i disse dage til euroens afløsning af 11 europæiske valutaer 1. januar 1999.Amerikanske turister vil slippe for de høje vekselgebyrer, og eksportvirksomheder ser frem til at sælge deres varer for samme pris overalt i Euroland, hvilket skulle styrke konkurrenceevnen.
Begejstringen for ØMU er så stor i USA i disse dage, at kun få skeptiske hoveder tør spørge: Jamen, hvad skal der ske med dollarens status som international reservevaluta, når flere og flere lande i verden begynder at anvende euroen til finansielle transaktioner?
"Hele det internationale finanssystem vil blive grundlæggende ændret, fordi euroen i løbet af 3-5 år bliver en lige så vigtig reservevaluta som dollaren," siger C. Fred Bergsten, direktør for Institute for International Economics i Washington.
Euroens fremtidige styrke som reservevaluta vil være afhængig af en række temmeligt uforudsigelige økonomiske faktorer. Ikke-europæiske lande vil formentlig kun lagre euro-klassificerede obligationer i deres centralbanker, såfremt ØMU'en bliver en ubetinget succes.
Det betyder konkret, at slinger i valsen under de næste års samordning af ØMU-landenes valuta- og finanspolitik kan blive opfattet som et svaghedstegn og i sidste ende trække fra, når de udenlandske investorer vælger mellem euro og dollar.
Med mindre den nye europæiske centralbank er i stand til at udvise lige så meget enhed og beslutsomhed som de amerikanske institutioner, er det med andre ord tvivlsomt, at euroen bliver en eftertragtet reservevaluta.
Vejen frem bliver altså lidt af et forhindringsløb, men hvis alt gå vel for euroen, har USA grund til at bekymre sig for sin fremtidige status som økonomisk supermagt.
"Det vil blive en kæmpe udfordring for børsen på Wall Street, det amerikanske erhvervsliv og de politiske beslutningstagere i Washington," skrev tidligere vicehandelsminister Jeffrey Garten fornylig i Business Week.
Økonomen Lester Thurow fra Massachusetts Institutte of Economy (MIT). Han peger på, at indehaveren af en reservevaluta besidder en række fordele, som ingen anden økonomisk magt råder over.
"USA er uden negative følger for sin økonomi i stand til at køre med et årligt handelsunderskud på 200 mia. dollar og sidde inde med en nettogæld til udlandet på 1.500 mia. dollar," skriver Thurow i denne uges udgave af det politiske magasin The Nation.
"Intet land kan i uendelighed blive ved med at købe mere end det sælger - undtagen USA. Eftersom vi kan låne ubegrænsede beløb i dollar i udlandet eller blot sætte seddelpressen igang, tvivler ingen på vores kreditværdighed," fortsætter Thurow.
Herefter indskærper MIT-økonomen, forfatter til bl.a. The Future of Capitalism: "Men vores ubegrænsede evne til at låne i udlandet vil høre op, så snart andre lande begynder at konvertere deres reserver til euroen. Resultatet kan blive, at investorer flygter fra dollaren."
Efter de seneste par års valutakrise i Østasien, Rusland og Latinamerika lyder dette scenarie ikke så usandsynligt, som mange økonomer måske ville påstå. Hvis spekulationen mod dollaren altså sætter ind, vil den politisk uafhængige amerikanske centralbank blive nødt til at hæve renten for at tiltrække mere udenlandske kapital. Det plejer Den Internationale Valutafond at anbefale i den slags krisesituationer.
Alternativet ville være at devaluere dollaren, hvilket er op til regeringen, men det ville forringe udenlandske kreditorers tilgodehavender i USA. Ikke en smart ide, hvis man ønsker at holde på kapitalen. Den sidste mulighed er at stimulere økonomien med en ekspansiv finanspolitik - f.eks. lavere skatter - men det kræver enighed mellem Det Hvide Hus og Kongressen, hvilket normalt ikke findes i overmål.
Uanset om det går så galt, kan man med rimelig sikkerhed hævde, at euroens tilsynekomst som alternativ reservevaluta til dollaren, vil indebære omfattende skift i det internationale handelsmønster. For det første vil en stærk euro gøre europæiske varer i USA dyrere og omvendt amerikanske varer i Europa billigere.
For at undgå et voksende handelsunderskud med Amerika og øget ledighed har den tyske og franske regering derfor foreslået at regulere euroens og dollarens udsving mod hinanden inden for en målzone. Dette forslag er imidlertid blevet afvist af USA og den nye europæiske centralbank.

De nye markeder
Hvis dollaren mister sine stjernestatus som reservevaluta, vil USA desuden ikke længere være i stand til at finansiere så store underskud som hidtil på sin handelsbalance. Det betyder, at amerikansk økonomi gradvist ophører med at være aftager i sidste instans af billige eksportvarer fra de 'nye markeder' i Asien, Latinamerika og Østeuropa.
Denne rolle skal for fremtiden deles med Europa, men vil de 11 ØMU-lande - som halter afsted med en høj ledighed - uden videre byde sig til som storimportører af kinesiske og indonesiske varer?
Vil Euroland vise sig lige så ansvarlig i international økonomisk politik som USA har været i de sidste 10-15 år?
Eller vil Europa straks ty til protektionisme?

Side 4: Tema: Euroland
Leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu