Læsetid: 4 min.

Farve og liv hænger sammen

5. december 1998

Goethes Farvelære skaber helhed efter 200 år med naturvidenskabelig opsplitning. Og det har vi brug for, mener folkene bag ny film

FILM & BOG
"Man kan ikke læse den. Man skal gøre den, leve med den, omgås den."
Sådan karakteriserer kunstneren Henrik Boëtius Goethes Farvelære, da Information en frostgrå decemberdag møder ham og filmmageren Marie Louise Lauridsen i Kunstakademiets Farvelaboratorium.
De to har sammen med Marie Louise Lefèvre, der pt er i Paris, gennem ti år arbejdet sig frem mod det film- og bogprojekt om Farvelæren, der lå færdigt i sidste uge. En film, der i overvældende naturbilleder og eksperimenter med prismer åbner døren til Goethes tanker om, at farverne ikke kun handler om ting og kemi, men især om mennesket, der ser. Farverne er subjektive oplevelser i vores dagligliv, der sætter mennesket i forbindelse med den verden, der omgiver os.
Rundt om i Farvelaboratoriet, som Henrik Boëtius leder, er de kunststuderende ved at pakke deres pensler sammen efter en hård dags arbejde med at kopiere Rubens farveteknikker i et billede af Abbed Yrsselius fra Antwerpen. Abbeden på står på rød baggrund og glor henført fra en ti-tolv lærreder rundt om i rummet. Her er der ingen tvivl om, at farve og liv hænger sammen.

Sanselige argumenter
Henrik Boëtius begyndte at interessere sig for Goethes Farvelære for mange år tilbage. Han var blevet bedt om at holde foredrag om farvehistorie og kunne pludselig, mens han talte, høre manglen på sammenhæng i de forskellige akademiske teorier.
"At gå i gang med Goethes Farvelære var en stor omvæltning for mig, fordi han i den grad så på fænomenerne på en helt anden måde. På det tidspunkt var jeg meget eksistentialistisk indrettet og pro naturvidenskabelig, men jeg havde svært ved at få de enkelte dele til at hænge sammen. Så på en måde var det en gevaldig provokation at læse Goethe, fordi han går så meget på tværs af gængs naturvidenskab og bruger sanseapparatet som argument hele tiden. Samtidig kunne jeg mærke, at svarene på den sammenhæng, jeg manglede i mit foredrag, lå der.
Så det var ikke så meget det, at jeg fik et nyt værktøj, en ny måde at sætte farverne sammen. Det var mere end det. Det handler om det hele menneske," siger Henrik Boëtius .

Længsel efter helhed
Siden blev Henrik Broëtius kontaktet af filmmagerne Marie Louise Lefèvre og Marie Louise Lauridsen, der efter en tur til Goethes hus i Weimar i 1988 bjergtagede besluttede at lave en film om Farvelæren.
Marie Louise Lauridsen: "Vi er selv en del af vores egen iagttagelse, og det vi ser, afhænger af, hvem vi er. Goethe befinder sig et helt andet sted end den objektive, videnskabelige anskuelse, der inden for forskellige retninger har præget vores tid i 200 år. Men efter en så lang videnskabelig adskillelsesproces, der går helt ned til atomet, hvor man jo ender med at komme til kaos-teorierne, så vil der opstå en naturlig længsel efter helhed igen.
Jeg tror, at vi er mange i vores vestlige verdensdel, der har haft en længsel efter en helhed og en sammenhæng, fordi vi i vores hverdag alle sammen har oplevet adskillelsen og opsplitningen," mener Marie Louise Lauridsen.
Henrik Boëtius : "Det er essentielt, at Goethes lære bygger på kompleksitet. I modsætning til Newton, der prøvede at finde formlen for alting i verden, har Goethe skolingen i at have med kompleksiteten at gøre. Det sammen med hans tværfaglige tænkning gør, at jeg synes han er så interessant for os i dag."

Passion og modning
Gennem de ti år folkene bag Goethe-filmen har arbejdet på projektet, er der gået meget tid med at studere Farvelæren, finde de rigtige steder at optage billederne til filmen og fordøje Goethes komplekse tankeunivers. Ti år, der både har været en passionshistorie og modningsproces for de tre instruktører.
Men på spørgsmålet om, hvorvidt de lever 'goethesk' er svaret nej. Selvom f.eks. kredsen omkring Rudolf Steiner og hans skole har udlagt Goethes Farvelære til praktiske livsanvisninger, er det ikke på den måde Goethe har inspireret folkene bag projektet.
Tolkning gennem sanser
Marie Louise Lauridsen mener, at Steiner-kredsen er en smule for sekterisk, og siger:
"For mig er det meget vigtig at leve i overensstemmelse med min egen overbevisning. Jeg tilhører ikke nogen bestemt religion, men jeg har bestemt en spirituel dimension, der er vigtig i mit liv. Og i den sammenhæng er Goethe en vidunderlig inspirator."
Henrik Boëtius : "Naturvidenskaben har gjort en dyd ud af at skære alle sansetråde til virkeligheden over. Verden lugter ikke, den ser ikke ud af noget, den har objektivt set ingen farve, og den er stort set ikke andet, end det vi kan måle og veje i tabeller og regnestykker. Jeg mener virkelig, at der er et behov for tolkningen af vores virkelighed gennem vores sanser. Den gamle videnskab skal ikke smides ud, men den skal lære, at der er nogle grænser, hvortil den kan gå. Den skal bankes lidt på plads," mener Henrik Boëtius .
Han fortæller, hvordan
Goethes sanselige metode kan bruges af de studerende på Kunstakademiet:
"Virkelighedens farver og indtryk er ofte mere groteske, end man kan godtage med fornuften, og de studerende skal - ligesom os andre - lære at stole på deres sanser," siger Henrik Boëtius, mens han med en rund armbevægelse peger ud mod alle abbedens ansigter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu