*Alfred Hitchcock lavede i 1955 en amerikansk genindspilning af sit trediverhit om ægteparret, der bliver vidne til et mord og derefter udsat for en kidnapning. Det kan diskuteres, hvilken version der er den bedste (jeg synes den amerikanske), men ikke, at man her får en historie, hvor Hitchcock trykker på suspense-knapperne med en ekspertise, som kun han formår. Mange har dog taget ved lære af hans særlige teknik: at forhale en truende situation i det uendelige, i modsætningen til dilettantens jagen gennem spændingsafsnittene. Mest berømt i så henseende er filmens nervesønderslidende klimaks, hvor et bækkenslag under en koncert i Albert Hall bliver det fortættede sekund, som kan udløse et mord. En sekvens, der har inspireret den nu legendariske Olsen-bande-film med indbruddet i Det Kgl. Teater. - James Stewart og Doris Day spiller det i Marokko ferierende amerikanske ægtepar, der jagter deres kidnappede søn - og Day er faktisk rigtig god, og synger tilmed et Oscarbelønnet hit fra datiden Que Sera, Sera. - Den fremragende filmkomponist Bernard Herrmann ses som dirigent af Albert Hall-koncerten, og der er minsandten også en - kedelig - birolle til danskeren Mogens Wieth.
The Man Who Knew Too Much/ Manden, der vidste for meget. DR 1, torsdag kl. 20.20-22.15
*Peter Sellers spiller i denne farce (der har sine kultiske tilbedere) en uheldig indisk skuespiller, som ved en fejltagelse inviteres med til et glitrende Hollywood-selskab. Så klodset er han i sine krampagtige forsøg på at skabe kontakt og more sig, at han gang på gang laver ulykker og til sidst bringer hele selskabet på randen af opløsning. - Sellers' inderaccent er jo lidt af en klassiker, og der er da også klassiske slapstick-øjeblikke i Blake Edwards satire-farce, inspireret af Jacques Tati. Edwards ved en masse om, hvordan et gag skal times og tilrettelægges, mindre om dets målsætning - filmen kører til tider i tomgang. Og nogle scener, der skal gøre Sellers' figur sød og rørende, trækker fra. Men der er en del at beundre og more sig over i The Party - ikke mindst takket være Peter Sellers.
The Party/ Kom og vask min elefant. DR 2, fredag kl. 20.05-21.45
*Bill Murray er i frydefuld misantropisk form som den kyniske tv-metrolog, der skal dække en inferiør provinsbegivenhed - den årlig murmeldyrdag - og opdager, at dagen begynder forfra og forfra i det uendelige. Derved får han chancen for at handle herligt uansvarligt (for dagen begynder jo igen uden konsekvenser) men også for at revidere sit liv og forbedre det. - En original lille komedie fuld af surrealistisk leg med tid og rum og med et sandt eksistentialistisk tema, for her er valgsituationen så rendyrket, som tænkes kan: en ny dag truer, gør med den, hvad du vil! - Bill Murray placerer sit mageløse talent for det uforskammede i en passende ramme af lilleby-charme, og han danner et fint kontrastrigt par med den dejlige Andie MacDowell, duftende af naturlig sødme. 'Groundhog Day er instrueret af
Harold Ramis.
Groundhog Day/ En ny dag truer. TV3, kl. 20.00-21.45
*Bryan Singer er en ung instruktør, der går sine egne veje, som det ses af hans nyeste udspil Den gode elev, der fik premiere 2. juledag. Den er nu langt fra på højde med hans vittige gennembrudsfilm The Usual Suspects fra 95, der med lynets hast fik kultstatus og ansporede til mange gisninger om mesterforbryderen og bagmanden Keyser Soze. Hvem er han? Eksisterer han overhovedet? - Fem mænd mødes i en fængselscelle og har alle forbindelse til den mystiske Keyser, så meget står fast, men ellers trækker filmen gang på gang tæppet væk under tilskueren og afslører nye lag af bedrag. - "Djævlens største trick var at overbevise verden om, at han ikke var til", hedder det i filmen, der ikke bare har dobbeltbund, men viderebringer en svimlende følelse af altings uberegnelighed i universets sorte hul. - Der ydes ensemble-spil af fineste karat, men to skiller sig ud: den bedragerisk neutralt udseende Kevin Spacey som fortælleren Verbal, krøbling og fidusmager. Og Gabriel Byrne, der måske aldrig har været bedre end her som elegantier og verdensmand i det moralske gråzone-område.
The Usual Suspects. TV2, fredag kl. 21.05-22.55
*Baz Lhurmann fik et bragende gennembrud med denne umådeligt populære australske selskabsdansekomedie fra 92, der uden smålig finfølelse blander farce, satire og back stage-romantik i en gevaldig opstrammer af en underholdningsfilm. Hver detalje er gennemarbejdet, hver præstation sidder i plet i den ikke voldsomt originale historie om danseren, der insisterer på at finde og bruge sine egne trin, og allierer sig med holdets grimme ælling, som selvfølgelig springer ud som smuk svane.
Strictly Ballroom. TV2, fredag kl. 22.55-00.30
*Tommy Lee Jones bragte sig her frem i allerførste Hollywood-række med sin begavet beregnende præstation som katteagtigt kold politimand. Det drejer sig om en filmudgave fra 93 af et par episoder fra den populære tv-serie med David Janssens flygtning, som udfoldede sig helt tilbage i 60'erne. Nu er det Harrison Ford, der spiller den uskyldigt morddømte Richard Kimble, og det er jo ikke noget dårligt bytte - Ford giver rollen hele sin maskulint sammenbidte sårbarhed. Instruktøren Andrew Davis sørger for de hårdt pumpede spændingseffekter i denne menneskejagtfilm i luksusudgave.
The Fugitive/ Flygtningen. TV2, lørdag kl. 20.35-22.45
