*Ebbe Langberg bror til Jesper, var det store filmidol i starten af 60'erne. Fra 1960-64 medvirkede han i 23 film, oftest som mandlig og mandig hovedkraft. Men efterhånden gled han om bag kameraet og blev instruktør, uden de store resultater. Hans klart bedste film er denne farve-idylliske filmvaudeville fra 1966, om hvilken den datidige filmanmelder og ærke-realist Anders Bodelsen her i bladet måtte indrømme: "Af en temmelig rædsom film at være er Tre små piger temmelig seværdig." - Det er Susanne Palsbo, der humørfyldt og stilsikkert har bearbejdet Walter Kollos populære operette, som Langberg iscenesætter med musikalitet og veloplagthed. - Historien er det mindste af det - tre komtessers hjerteanliggender, der ikke altid behager faderen, der dog spilles med overbærende charme af Poul Bundgaard. De iørefaldende Kollo-melodier garnerer den lette, luftige anretning, som også prydes af Malene Schwartz og Susse Wold, og oplives af Daimi, der heldigvis slet ikke lever op til de sødmefulde kvinde-idealer. - Langberg instruerede kun yderligere tre (mislykkede) film, begyndte i stedet som teaterdirektør og døde i 1989.
Tre små piger. TV3, torsdag kl. 20-21.45
*Ben Kingsley fik som Gandhi et af den slags Oscar-gennembrud, der forfølger en skuespiller. Siden har det i hvert fald været svært at adskille Kingsleys mørkt brændende blik fra Gandhis karakterstærke idealisme. - Richard Attenboroughs tre-timers drama følger den indiske folkeleder fra karrierestarten som ung sagfører i Sydafrika, kæmpende for farvedes rettigheder, indtil han vender hjem til Indien for at føre sin stædige kamp for selvbestemmelse. Han bliver selve personifikationen af mod og konsekvens i Indiens opgør med den engelske kolonimagt, et samlinglingspunkt i den splittede stat. - Ben Kingsley formår at overbevise om Gandhis uudslukkelige åndelige kraft, hvilket redder en film, der nok er effektfuldt dramatiseret, men ellers maler med den brede, lidt upersonlige super-produktionspensel i Richard Attenboroughs' instruktion..
Gandhi. DR 2, fredag kl. 20.00-23.00
*Brandon Lee døde kort før at optagelserne til denne tegneserie-agtige hævnhistorie fra 1994 var slut. Men digitale effekter erstattede ham, og det er overhovedet de ydre visuelle virkemidler, der er filmens styrke. Med raffinement og virtuositet skabes et Batman-agtigt dystert bymiljø, en stiliseret storbyslum, der trods farverne ligner den ægte stort-hvide noir-vare. Men fortællingen om rockmusikeren, der rejser sig fra graven for - vejledt af en krage - at hævne sig på sine fire mordere, er lige så primitiv som den er ubehagelig. Set med moralske briller er filmen kvalmende i sin voldsdyrkelse. Men rent æstetisk er der en del at beundre, faktisk nok til at gøre én lettere skizofren under oplevelsen.
The Crow. TV2, fredag kl. 22.40-00.20
*Nikita Mikhalkov fremtrædende russisk instruktør, medvirker selv i denne fransk-russiske Oscarvinder fra 1994, der også fik juryens Grand Prix i Cannes. Mikhalkov spiller selv en revolutionshelt, der i året 1936 nyder det smukke sommervejr i sin dacha, sammen med sin hengivne kone og datter. Men idyllen forstyrres, da konens ungdomskæreste ankommer, hvorved tidens barske stalinistiske realiteter melder sig med skærende kraft. - Mikhalkovs største succes er den noget anstrengte Tjekov-film Sorte øjne med Marcello Mastroianni, men hans bedste film er nok Urga, Kærlighedens slaver og Brændt af solen. Han anslår gerne bitter-søde snarere end tungt russiske toner i sine litterære filmatiseringer, og i Brændt af Solen glider den solbeskinnede komedie med stor virkning over i tragik. I øvrigt spilles hovedpersonens datter Nadia af Mikhalkovs egen datter Nadia, og netop de følelsesladede scener mellem far og datter er der særlig grund til at fremhæve.
Utomlionnye solntsem/
Brændt af solen. DR 1, søndag kl. 12.50-15.00
*Andrzej Wajda var på højden af sin karriere, da han i 1982 udsendte det polsk-franske revolutionsdrama Danton. Det var i de år, Wajda tegnede sig for sine vægtige analyser af det kommunistiske Polens udvikling og indre modsætninger, Marmormanden og Jernmanden. Og da Wajda så ganske tydeligt udformede Danton som en kommentar til den datidige højspændte politiske situation i Polen og gjorde sin titelfigur til en Lech Walesa-lignende skikkelse, førte det til myndighedernes udstødelse af landets mest kendte instruktør. - Gérard Depardieu ses som Danton, en blodrig, folkelig figur, der i 1789 slutter sig til revolutionen, men kommer i modsætning til den mere skarpskårne Robespierre, spillet af polakken Wojciech Pszoniak. Filmen rummer et væld af historiske detaljer, der levendegør dramaet, men holdes først og fremmest oppe af Depardieus lidenskabelige præstation. To af Frankrigs fremtrædende teaterinstruktører, Patrice Chéreau og Roger Planchon, spiller biroller, og manuskriptet står Jean-Claude Carrière for.
Danton. DR 2, søndag kl. 20.50-23.00
*Cary Grant har en for ham usædvanlig rolle som kirurg i dette politiske drama fra 1950, henlagt til en sydamerikansk stat. Grant tvinges til at udføre en hjerneoperation på en Peron-lignende diktator (José Ferrer), og det bringer hans liv i alvorlig fare. - Grant forsøgte sig med ret store mellemrum i den slags 'seriøse' roller, men havde svært ved at aflægge sin lettere kyniske playboy-manér. - "Grant ser ud som om han hellere ville holde en dry martini end en skalpel i hånden," skriver den engelske guide Time Out, men det forhindrer ikke filmen i at være et interessant debut-udspil fra Richard Brooks, en af Hollywoods mest intelligente instruktører op gennem 50'erne og 60'erne.
Crisis. TV2, mandag kl. 23.35-01.10
