Læsetid: 6 min.

Fra fodnote til kult

8. december 1998

Klaus Lynggaard om en af sine favoritter, den amerikanske forfatter John Fante, som genudgives i dag

KLASSIKER
Den anerkendelse, som langsomt er tilfaldet John Fante (1909-1983), har ironisk nok sit udspring i Hollywood. Ironisk fordi Fante mere eller mindre solgte sin sjæl og sit talent dér, som lejesvend for en af drømmefabrikkens kæmpefilmselskaber. Og til gengæld tjente han en formue.
Manden, som satte skub i interessen for den glemte, italienske indvandrersøn og forfatter, hed Robert Towne, og han faldt ved et tilfælde over Fantes anden roman, I Støvet, under research-arbejdet med Roman Polanskis Chinatown, der udspiller sig i Los Angeles i de tredivere, som Fante sammen med Raymond Chandler og en håndfuld andre samtidige var forbundet med i et ambivalent had-kærlighedsforhold.
Towne blev så imponeret over I Støvet, at han besluttede sig for at finde ud af, om forfatteren stadig levede. Det gjorde han, selvom han var blevet ramt af den sukkersyge allerede i 1955, som først kostede ham synet og senere begge ben. Towne opdagede til sin begejstring, at den gamle mand var i gang med en ny roman, som han aktivt opmuntrede ham til at gøre færdig.
Samtidig gjorde Charles Bukowski et kraftigt stykke arbejde for at få sit forlag, det legendariske Black Sparrow, til at genudgive sit gamle idols smalle, men vægtige forfatterskab i sin helhed. Kombinationen af Towne, Bukowski og Black Sparrow skulle vise sig vægtig nok til ikke blot en genopdagelse, men også en total omvurdering af
John Fantes forfatterskab, der indtil da havde været henvist til fodnoter i digre værker om immigrantlitteraturen i USA.
Umiddelbart er forfatterskabet hurtigt overset; syv romaner, to romanetter og en håndfuld noveller er, hvad der findes. Størst opmærksomhed har de fire romaner om hans protagonist og alter ego, den ulideligt maniske, hidsigt sårbare og dog svimlende indtagende Arturo Bandini, vakt. Og det er i første omgang dem, som Per Kofod udgiver på dansk.
De kom hulter til bulter i forfatterens livstid (og i et enkelt tilfælde, først efter hans død), og selvom der er faktuelle uoverensstemmelser imellem de forskellige værker, hænger de alligevel smukt sammen og tegner et helt uforligneligt portræt af en fortumlet indvandrersøn med umådeligt store ambitioner- først om baseball, siden litteratur - i depressionens knugende årti, trediverne.
Mens Fante endnu var aktiv som skønlitterær forfatter i slutningen af trediverne, kom de to første - og på mange måder definitive - bind om tumlingen Arturo Bandini. Debutromanen, Vent til Våren, Bandini (1938), ridser hans baggrund og opvækstbetingelser op med en mesters sikre hånd. Der er i Fantes tilfælde en dyb overensstemmelse mellem liv og værk, så en indgang til det ene bliver uvægerligt også en åbning mod det andet.

Familien Bandini
Rammehandlingen i Vent til Våren, Bandini er en fattig, italiensk indvandrerfamilies forsøg på at klare sig gennem en benhård Colorado-vinter med skindet på næsen og æren i behold. Titlen refererer på en gang til det faktum, at der for familieoverhovedet, mureren og stenhuggeren Svevo, ikke er noget arbejde at få, når byggepladserne ligger tilsneede og cementen fryser, samt at foråret for den 12-årige Arturo, bogens egentlige hovedperson, er ensbetydende med baseballsæsonens begyndelse, et af de få felter, hvor han er i stand til at hæve sig over fattigdom og mindreværdsfølelse.
Udover de to nævnte består familien af den enfoldige, dybt katolske moder, Maria og de to yngre brødre August og Federico. Plottet handler i det ydre om Svevos affære med lillebyen Rockwells rige enke, Effie Hildegarde, og denne affæres katastrofale følger for familien Bandini, men inderst inde handler bogen om Arturos første afsøgning af sig selv og omverdenen i et følelsesmæssigt eksplosivt ladet sprog, skrevet med en helt dostojevskijsk intensitet og dog så dybt personligt, så fantesk.
I 1939 faldt så efterfølgeren prompte, I Støvet, som værket hedder, foregår i Los Angeles, hvor den nu 20-årige Arturo Bandini er flyttet til for at forfølge sin drøm om at blive en stor amerikansk forfatter, med alt hvad det indebærer af berømmelse, penge og skønne kvinder.
I første omgang er der nu ikke andet at hente end ydmygelser og nederlag for den unge overophedede yngling, så ganske i sine ubetvingelige følelsers vold, at det forplanter sig fysisk til læseren.

Et mesterværk
De fleste anser I Støvet for Fantes mesterværk, og det er ikke svært at se hvorfor; den er en slags amerikansk ekvivalent til Knut Hamsuns overspændte debutroman Sult (1890), på samme måde sprogligt helstøbt, af ét stykke i temperament og mindst lige så sjælsædende, men samtidig med helt sin egen stoflighed, sit eget suveræne rum, med en sensibilitet og et tonefald, der rækker langt ud over sin egen tid og bliver enhver tids. Et mesterværk, kort sagt.
Her kunne historien om John Fante og hans Arturo Bandini-figur for så vidt godt slutte, hvis ikke de ovenfor skitserede begivenheder havde banet vejen for en second coming for disse to tæt forbundne skæbner, thi efter udgivelsen af et bind noveller i 1940 lod John Fante sig opsluge som scriptwriter af Hollywood og ikke meget hørtes fra ham før udgivelsen af The Brotherhood of Grape i 1977.
Da Black Sparrow så begyndte genudgivelsen af Fantes ungdoms-værker i 1980, besluttede den aldrende og totalt blinde forfatter sig for at 'skrive' et sidste værk om sit alter ego; det foregik ved diktat til konen Joyce og resultatet, Drømme fra Bunker Hill udkom i 1982, året før forfatterens død.

Hollywood
Drømme fra Bunker Hill er den mindst følelsesophedede af alle bøgerne og handler meget naturligt om den tidligere Hollywood-erfaring i de hektiske tredivere, talefilmens barndom, hvor de store studier købte sig skriverkarle til højre og venstre og betalte dem en - målt med forfatterøjne - formue for at producere manuskripter på samlebånd. Som i de to foregående er en håbløs kærlighedshistorie omdrejningspunkt for den unge vildkats livtag med verden.
Dermed turde der være gjort rede for den berømte Arturo Bandini-trilogi, som ved skæbnens lunefuldhed blev til en kvartet efter Fantes død, da forlaget i samarbejde med enken Joyce fik gravet manuskriptet til Vejen til Los Angeles frem af dødsboet.
Denne, den måske mest intense og flimrende af kvartettens bøger, blev skrevet så tidligt som i 1933-36 på bestilling af det ansete forlag Knopf, der dog fik kolde fødder mht. en udgivelse af bogen, da den indeholdt alt for - efter datidens normer - detaljerede beskrivelser af, hvad en 18-årig knøs bruger sin højre hånd til, når seksuelt samkvem med det modsatte køn ligger uden for rækkevidde i enhver forstand.
Set med halvfemserøjne kunne det knap få en Søren Krarup til at blinke, men den led altså en stærkt uretfærdig skrivebordsdød, hvad man kan forvisse sig om ved at gennemlæse dette tidligere, fuldt færdige udkast til personen Arturo Bandini, der i øvrigt passer som Hans og Grete ind i hullet mellem Vent til Våren, Bandini og I Støvet, på trods af visse faktuelle uoverensstemmelser.
Med disse fire bøger præsenteres en forfatter og et værk på dansk, der for tiden går sin fuldt fortjente sejrsgang over den ganske verden. Jan Bredsdorff har fordansket med vanlig sikker hånd. Og De har kun at glæde Dem.

*Fakta - John Fante

I 1990 præsenterede Per Kofods forlag for første gang på dansk John Fantes forfatterskab. I forlagets tidsskrift, Krystalgade 7, erklærede den danske forfatter Klaus Lynggaard sin kærlighed til det indtil da oversete forfatterskab, der går tilbage til 30'rne. Otte år efter kan Kofod udsende hovedværket, Bandini Kvartetten (768 s., 238 kr.) som megahardback - og dermed cementere forfatterens revival. Læs her Klaus Lynggaards introduktion.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu