Læsetid: 4 min.

Forældre bør droppe dårlig samvittighed

1. december 1998

Forældres dårlige samvittighed over at have for lidt tid til børnene kan få dem til ikke at tage konflikter med børnene, mener skolepsykolog

En syv-årig dreng havde forhandlet sig frem til, at han skulle sige værs'go, hver gang han og forældrene sad ved spisebordet. Og senere fandt drengen ud af, at det var helt urimeligt, at han kun havde et værelse, når forældrene havde resten af huset.
Han forlangte af få halvdelen af stuen, og slog med et kridt en streg gennem stuen, for det var jo helt forkert, at han altid var alene mod de to voksne, mente drengen. Forældrene så drengen, som det bedste, der var sket dem i deres liv. Men han var blevet sådan lidt voldsom og urolig i skolen .
Så kom skolepsykologen ind i billedet: "Jeg måtte fortælle forældrene, at de bestemte. Drengen kunne få lov at sige værsgo, når han blev stor nok til selv at lave maden," fortæller skolepsykolog Jens Andersen en tirsdag aften i en fyldt sognegård i Århus-bydelen Trøjborg.

Vær voksen
Problemet med den pågældende familie bundede i forældrenes dårlige samvittighed, som Jens Andersen ser en tendens til hos mange forældre. De har dårlig samvittighed over, at de er for lidt sammen med børnene, og når de så er sammen, vil forældrene ikke tage konflikter.
Uden manuskript går han rundt mellem bordene og fortæller på lunt nordjysk om tendensen til, at forældre bliver butlere og børnene herskabet i flere familier.
"Dårlig samvittighed er en meget dårlig makker, fordi forældrene så gør meget for, at deres børn skal være glade og tilfredse, når familien endelig er samlet. Derfor undgår forældrene at tage de helt nødvendige konflikter med børnene, som får lov at råde mere og mere," siger Jens Andersen, der kender konsekvensen alt for godt.
Får børnene lov at bestemme i afgørende spørgsmål, så kan de udvikle en karakter, hvor de bliver stædige, dominerende, krævende og sårbare.
"I stedet for at tænke på, at de burde være mere tid sammen med børnene, så var det vigtigere for børnene at have forældre, der er gode til at være voksne," mener psykologen, der peger på, at alle undersøgelser viser en tendens til, at de bedst fungerende børn har to udearbejdende forældre - eller i hvert fald forældre, der fungerer godt i deres liv.

Forældre former børn
Det er altså ikke tiden sammen med børnene, der er det mest afgørende, men at børnene har velfungerende forældre: "Selv om børn bruger megen tid i skoler og institutioner, så er det først og fremmest forældrene, der præger børnenes personlighed," understreger psykologen, der ved, at sårbare børn har sårbare forældre. Derfor er det ofte forældrene, han må hive fat i, når der er problemer med et barn.
"Forældrene har altid hovedrollen, og børns personlighed formes først og fremmest i samvær med forældrene," siger psykologen, der med sine meget genkendelige eksempler fra hverdagen får forsamlingen til at lytte dybt koncentreret - afbrudt af megen latter - i to timer.
Jens Andersen mener ikke, at forældre skal prøve at blive venner med deres børn - sådan på lige vilkår. Børnene fortjener forældre, der kan markere forskellen på barn og voksen, og som tør være uenige med deres børn, mener han.

Stop afskedsscener
Ligeledes finder han de gribende afskedsscener mellem barn og forælder i daginstitutionerne om morgenen meget uheldig for børnene.
Jens Andersen forstår godt, at nogle børn har svært ved at tage på koloni med børnehaven. For tænk sig at forældrene skal være alene derhjemme og græde sig i søvn alle dagene ...
"I stedet bør forældre sige til deres barn, at 'det er godt, du skal afsted og opleve noget sammen med kammeraterne'," mener psykologen, der som praktiker ofte observerer børn med problemer og ofte kommer på hjemmebesøg.
"Nogle forældre kontakter mig, fordi de synes, at deres barn ser for meget tv, men så spørger jeg altid, hvad forældrene selv laver, og det spørgsmål kan være nok til, at vi ikke behøver at snakke videre om problemet," siger psykologen.

Indflydelse med måde
Han henviser til undersøgelser af børns egne svar på, hvornår det er hyggeligt, dejligt og sjovt.
"Svarene har stort set altid relation til forældrene: når far og mor kysser, når far og mor pjatter, når vi spiller spil sammen og lignende," siger psykologen. Først længere nede på listen kommer svar, der har med kammerater eller skole at gøre.
Jens Andersen er ikke fortaler for, at forældrene skal tilbage til tidligere tiders hårde opdragelse, men han ser en tendens til, at mange velfungerende og ellers fornuftige forældre bliver en slags tjenere for deres børn. Og det bryder børnene i virkeligheden sig ikke om: "Børn er gode til at efterprøve, hvem der bestemmer her, og begynder forældrene at forhandle med børnene, så kan det gå galt. Børn har sjældent et mål med deres forhandling, Det er regulær magtkamp, som de har vundet, hvis de får lov at bestemme tøjindkøb, middagsretten og andre hverdagsrutiner, og det kan præge børnenes personlighed i uheldig retning," siger Jens Andersen.
Omvendt mener han sagtens, at børn kan være med til at bestemme menuen en gang i mellem eller bestemme i andre situationer. Bare det ikke får karakter af, at det er en ret, de altid har. Men Jens Andersen understreger, at der kun er tale om tendenser.
Da forsamlingen brød op fra kaffe- og lagkagebordet, lød det alligevel fra en far: "Jeg må vist hjem og stramme lidt op.".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her