Læsetid: 3 min.

Den forbudte zone

30. december 1998

Uden autorisation har Vesten med USA og Storbritannien i spidsen i syv år forbudt Irakiske fly at færdes i store dele af det irakiske luftrum

USA og Storbritannien har ingen autorisation til at opretholde det forbud, der nu i syv år har forbudt irakiske krigsfly og helikoptere i at færdes i store dele af det irakiske luftrum, og som i mandags førte til den voldsomste konfrontation mellem Irak og USA siden Operation Ørkenræv. De såkaldte 'no-fly zones', der blev oprettet af USA, Storbritannien og Frankrig efter Golfkrigen er ikke nævnt i nogen af de FN-resolutioner, der omhandler Irak og hviler derfor på et noget spinkelt grundlag. Men seniorforsker ved det danske center for freds- og konfliktforskning Bjørn Møller mener, at USA og Storbritannien har fået en slags de-facto ret, fordi ingen har protesteret.
"Det er et forbud, som vestmagterne på fuldstændig egen hånd opretholder," siger han til Information.

Oprør mod Saddam
Efter sit nederlag ved Golfkrigen stod Saddam Hussein i begyndelsen af 1991 overfor to oprør mod sit styre, fra Kurderne i nord og shia-muslimerne i syd. Begge grupper håbede på hjælp fra Vesten, men efter nogen vaklen fra Vestens side, blev de overladt til sig selv, da den daværende amerikanske præsident Bush i marts 1991 erklærede, at USA ikke ville støtte oprørerne. Vesten var ikke interesserede i at rykke for meget ved magtbalancen i mellemøsten, og hvis shia-muslimerne fik held til at løsrive sig, kunne det betyde, at nabostaten, det stærkt fundamentalistiske Iran, ville blive den dominerende magt i regionen. Hvis man hjalp kurderne i nord, ville man støtte deres kamp for oprettelsen af et selvstændigt Kurdistan, som ikke mindst Tyrkiet ville vende sig kraftigt imod.
Saddam Hussein slog begge oprør ned med voldsom hård hånd, og det var billederne af den humanitære katastrofe, hvor tusindvis af kurdere søgte tilflugt i nabolandende, indtil de lukkede grænserne. Det fik USA, Frankrig og Storbritannien til at indføre flyveforbudszonerne i et forsøg på at hindre nye overgreb på civilbefolkningen. Irakerne anerkender ikke flyforbuddet og hævder, at de er en krænkelse af deres suverænitet.

Der måtte gøres noget
Men amerikanerne og briterne, der stadig overvåger zonerne (Frankrig trak sig ud for mere end et år siden) henviser til den resolution (688), som Sikkerhedsrådet vedtog i april 1991, i hvilken undertrykkelsen af den irakiske civilbefolkning fordømmes og hvori det kræves, at Irak straks ophører med disse overgreb.
I følge Bjørn Møller er denne resolution dog så vagt formuleret, at det er yderst tvivlsomt, hvorvidt den kan bruges som direkte autorisation.
"Resolutionen udtrykker sympati for civilbefolkningen og Saddam Hussein kritiseres for sin fremfærd, men der står intet om 'no-fly zones'," siger han.
Kommandørkaptajn ved Forsvarsakademiet Jens Claus Hansen mener, at Storbritannien og USA var i deres gode ret til at oprette de zonerne for at beskytte civilbefolkningen.
"Vi snakker om en million kurdere, der flygtede og Vesten følte, at de måtte gøre noget. Det var jo en humanitær katastrofe," siger han.
Lige så meget tvivl der er om, med hvilken ret de to lande opretholder flyforbuddene, lige så sikkert er det, at hverken Irak eller USA og Storbritannien vil give sig.
I søndags meddelte Irakerne, at de vil angribe ethvert fly, der krænker landets suverænitet og både Washington og London har understreget, at de agter at opretholde zonerne og at patruljere dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her