Læsetid: 3 min.

Forsker: Feriekrav er reelt

18. december 1998

De offentlige arbejdsgivere slipper ikke uden om at give et par fridage i forårets overenskomst, mener forsker

Et par fridage og en forlængelse af overenskomstperioden fra to til tre år er sandsynlige ingridienser i forårets overenskomster. Det mener arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Jørgen Steen Madsen.
Kampbrølene, der indleder enhver overenskomstmæssig parringsdans, lyder allerede fra parterne på det offentlige arbejdsmarked. En ting er de imidlertid enige om: De står over for de vanskeligste forhandlinger nogen sinde.
"Den har vi hørt før -- men denne gang er der noget om det," siger arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen til Information. Han ser to store problemer, som forhandlerne skal løse for at få et forlig i stand. For det første konsekvenserne af forårets regeringsindgreb på det private arbejdsmarked: "De offentligt ansatte vil have det samme, som de privatansatte opnåede. Som formanden for de Statsansattes Kartel, Niels Juel, så smukt har formuleret det, så går han da ud fra, at regeringen gennemfører samfundsansvarlige løsninger - og de offentligt ansatte forlanger såmænd ikke mere end det. Det er et vældigt godt argument."
I den forløbne uge har såvel økonomiminister Marianne Jelved og statsminister Poul Nyrup Rasmussen understreget, at der ikke er råd til at give de offentlige ansatte mere ferie.
"Arbejdsgiverne slipper næppe uden om et eller andet x antal fridage, hvis de vil have et forlig frem for en konflikt. Om ikke en sjette ferieuge, så i hvert fald to-tre ekstra feriedage," siger Steen Madsen. Problemet er bare, at økonomien er blevet forringet siden foråret: "Regeringen ærgrer sig nok over, at den var så rundhåndet. Men den stod lige foran folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten, så det gjaldt om at stryge fagbevægelsen lidt med hårene, siger Steen Madsen.
Det andet store problem i de kommende forhandlinger er arbejdstidsreglerne:
"Arbejdsgiverne har lavet en musketér-ed om, at ingen indgår forlig, før der er sikkerhed for, at man har løst arbejdstidsproblemet tilfredsstillende for alle arbejdsgiverne."
Den side af sagen har partierne bag finanslovsforliget allerede blandet sig i.

Forhandlingsret
I forliget står ordret, at der er "behov for en væsentlig forbedring af mulighederne for at tilrettelægge lærernes arbejdstid mere fleksibelt. Parterne er enige om, at dette vil være en af de centrale målsætnigner ved de kommende overenskomstforhandlinger."
Selv om lærererne selv er utilfredse med det nuværende arbejdstids-system og indstillede på ændringer, reagerede formanden for lærerforeningen, Anni Herfort, straks ved at kalde forligsteksten en indskrænkning af den frie forhandlingsret.
Jørgen Steen Madsen forstår synspunktet: "Den slags formuleringer har man faktisk ikke set i en finanslov tidligere. Det er svært at se som andet end en politisk trussel eller i hvert fald et vink med vognstang - og ud fra en traditionel forestilling om arbejdsdelingen mellem Folketinget og arbejdsmarkedets parter er det en utidig indblanding."

Større fleksibilitet
Sædvanligvis er det finansministeren, der - i kraft af sin rolle som arbejdsgiver for de statsansatte - lægger linien og niveauet for forhandlingerne på hele det offentlige arbejdsmarked:
"Men lige her vil de kommunale arbejdsgivere nok synes, at han går lovlig langt ned i detaljen, selv om staten, amterne og kommunerne har behov for større fleksibilitet på området. Især inden for folkeskolen, hvor der kommer et meget stort antal nye elever," siger Jørgen Steen Madsen.
Trods den store afstand mellem parterne ser han dog tegn på, at parterne er indstillede på at forhandle sig frem til forlig: "Især har parterne på det kommunale område gjort sig umage med at sige meget højt, at de ser forhandlingsmuligheder."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her