Læsetid: 2 min.

Hos frisøren med Maskinfabrikken

2. december 1998

Victor B. Andersen på gaden igen - rent bogstaveligt vejer den tungt

TIDSSKRIFT
En eller anden har engang sammenlignet litterære tidsskrifter med at gå til frisøren. Mens man venter på at komme under saksen, adspreder man sig ved at læse i de ugeblade, som man naturligvis ellers aldrig ser. Her sidder man så, ombølget af duften af hårvand, og har udsigt til sortimentet af kondomer. Skal de være tynde, cremede eller nobrede? Fås de mon med modhager, tænker man.
Samtidig læser man altså. Man bladrer. Sådan er det også med det nye nummer af Victor B. Andersens Maskinfabrik, en gigaudgave som i alt fald rent bogstaveligt vejer tungt.
Tidsskriftet har ellers været fraværende nogle år, men nu er det her igen. Der er skam gode ting i, bestemt. Der er digte og en tale af F.P. Jac, som har fået skyld for meget, 80'erne og Café Sommersko f.eks., men som i virkeligheden bare er pissegod, elegant og stærkt kødelig på en gang. En af hans nærmeste lyrikslægtninge er der også, den mere end fortræffelige Lean Nielsen.
I prosaafdelingen er der Jens Smærup Sørensen i sædvanlig fin form.
Men så er der reklamer. Temmelig mange. Bl.a. en reklametekst der praler med at reklamen er en kunstart. Det er noget sludder, reklame er annonce for varer folk skal lokkes til at købe, ikke en skid andet. Sommetider er de morsomme, sommetider er de åndssvage, men de har et formål, de skal gøre opmærksom på varer. Skulle det pludselig kaldes kunst? - rend mig!

Men nu kalder frisøren
Det kunne ligne en redaktionel nedrighed at optrykke H.C. Andersens eventyr om den unge mand, der ikke kan blive digter hurtig nok og derfor bliver kritiker, i samme nummer som små penneprøver af Weekendavisens Lars Bukdahl. Han fører sig ellers frem som en slags kulturlivets juniorkontorchef, der siger Novra! til de unge og ufærdige talenter, men ikke holder sig tilbage for at uddele regulære skænd til veteraner som Ole Wivel. Til penneprøverne er der ikke andet at sige, end at det godt kan nå at blive både påske og pinse mange gange endnu, før Lars Bukdahl overbeviser om, at han er en rigtig digter.
Nå, men så har man bladret. Der var en hel del mere at se på, men nu kalder frisøren, man når ikke mere i denne omgang. Victor B. Andersen er et charmerende tidsskrift, meget sjovt, og så ligner det Hvedekorn i gamle dage. Det minder faktisk ikke så lidt om gamle dage, sådan i det hele taget. Men er det sådan et tidsskrift, der er brug for i dag? Er der ikke snarere brug for folk, der har mod til at sortere fra?
Det er svært at sige. Men jeg glæder mig da næsten lidt til at komme til frisør igen.

*Victor B. Andersens Maskinfabrik nr. 23. Red. Lars Gundersen, Helle Rafn, Asger Schnack og Kenn André Stilling. 500 sider, 150 kr. Sælges kun i løssalg, men for følgende numre kan tegnes abonnement gennem boghandlerne. Forlaget Victor B. Andersens Maskinfabrik

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu