Læsetid: 4 min.

Gaza er med på en kigger

14. december 1998

Mens palæstinensiske arbejdere kommer trætte hjem fra jobs
i Israel, sidder Gaza klinet til tv-skærmen for at følge Clinton skridt for skridt

GAZA - Kort før tusmørket sænker sig over Gaza, ankommer den ene ramponerede bus efter den anden til Erez, grænseovergangen mellem Israel og det palæstinensiske selvstyreområde Gaza. Bussen fra Tel Aviv er ladet med tavse, trætte passagerer, der har udført deres lavstatus jobs i Israel siden tidligt i morges og nu er på vej hjem for at støde til deres familier foran tv-skærmene i Gaza.
Overalt er skærmene tændt: i butikker, hotellobbyer og private hjem følger Gazas palæstinensiske befolkning hvert et ord, USA's præsident Bill Clinton siger til israelerne i Jerusalem på sin første dag i landet.
Clinton er kommet for at forhindre, at den fredsaftale, han fik Israel og palæstinenserne til at skrive under på i Wye i USA i oktober, braser sammen under gensidige beskyldninger om ikke at leve op til de afgivne løfter.
"Ja til fred for de tapre folk", "Længe leve det amerikansk-palæstinensiske venskab", står der på bannere i Gaza by, hvor fejemænd i orange uniformer fjerner snavs fra gaden før Clintons besøg i dag, mandag.

Stor dag for optimister
Det er første gang en amerikansk præsident kommer på officiel visit i Gaza, og besøget har skabt vrede på den israelske højrefløj, der frygter, at det kan opfattes som en indirekte opbakning til palæstinensernes krav om en selvstændig stat.
Og deres frygt er begrundet. Folk i Gaza ser præsidentens besøg som en klar blåstempling af deres krav.
"Dette er et skridt på vej mod en palæstinensisk stat, og vi er meget glade," siger Basim Diazada, der driver en tøjbutik i Gaza by.
"Clinton har måske ikke sagt, at han støtter palæstinensisk uafhængighed, men han har heller ikke sagt det modsatte. Det betyder meget for os, og dette er en stor dag for optimister. Hvad kan man mere bede om, end at en stor nation som USA kommer og besøger et lille selvstyre som vores?" spørger Diazada, mens tre piger kigger på cowboybukser uden at ænse Chelsea Clinton, der hilser på studerende i Jerusalem på butikkens fjernsyn.
Diazada er godt træt af den israelske ministerpræsident Benjamin Netanyahus evige beskyldninger om, at palæstinenserne ikke lever op til Wye-aftalen.
"I en retssag er man uskyldig, indtil man er dømt. Vi palæstinensere er skyldige, indtil vi har bevist vores totale uskyld. Uanset hvad vi gør, finder israelerne noget, vi ikke har gjort og standser fredsprocessen," siger han.
Uden for Shawa-centret, kongresbygningen, hvor Clinton skal møde det palæstinensiske parlament, Nationalrådet, er Clinton og Arafat portrætteret sammen på et stort vægmaleri. Arafat rækker armen i vejret i V-tegn for sejr, Clinton peger tommelfingeren opad i et anerkendende 'I har ret'.
Over maleriet står der 'Vi har en drøm - Frit Palæstina', et udtryk palæstinenserne har overtaget fra den amerikanske menneskerettighedsforkæmper Martin Luther King.

Hyklerisk af Israel
Imens hører palæstinenserne, at Clinton opfordrer dem til at gøre mere for at standse vold og optøjer.
"Har palæstinenserne levet op til deres løfter? De kunne gøre mere for at forhindre gadedemonstrationer," siger Clinton på en pressekonference, der sendes live på tv.
Optøjer i de palæstinensiske områder kostede fire unge palæstinensere livet i sidste uge, da de blev skudt af israelske soldater og politi.
Men palæstinenserne mener, at de har gode grunde til at være sure over, at Israel ikke vil løslade politiske fanger, der har begået forbrydelser før Oslo-fredsaftalen i 1993. Israel lovede i Wye at løslade 750 fanger inden udgangen af januar, men har hidtil løsladt flere biltyve end politiske fanger.
"Palæstinensiske familier er store, og for hver fange er der mindst 20 familiemedlemmer, der ikke kan forstå, hvad en fred er værd, så længe deres sønner ikke kommer hjem," siger en mand, der præsenterer sig som Mahmoud. Han sidder foran tv-skærmen i lobbyen på Hotel Adam og bakker på en vandpibe.
Palæstinensernes synspunkt deles af en tidligere general fra den israelske hær, der i Tel Aviv siger til Information:
"Det er hyklerisk af Israel ikke at ville frigive politiske fanger. Vi forhandler med dem, der beordrede mord på israelere, men vil ikke frigive dem, der udførte dem. Det er inkonsekvent. Man behøver ikke holde sig ordret til en aftale, det er ånden, det handler om. Og ånden bør være tillid og ønsket om fred," siger generalen, der for nylig trak sig fra hæren i frustration over den israelske regerings politik. Han ønsker ikke sit navn frem.
Palæstinensiske fanger i israelske fængsler har været i sultestrejke i over en uge, og i går råbte de slagord gennem pigtråden: "Clinton, din kujon, gå ud og led efter kvinder..."

Dræb Clinton
CNN viser et interview med lederen af den fundamentalistiske Jihad-gruppe, der er imod fredsaftalen.
"Hvis nogen ville dræbe Clinton, ville jeg være meget glad," siger han, og direktøren på Hotel Adam - en palæstinenser - kvitterer øjeblikkeligt.
"He is a son of a bitch..."
Butiksejer Diazada forsøger også at bortforklare de grimme ord.
"Der findes rådne æbler overalt. Vi palæstinensere er ikke, som vi fremstilles. Et overvældende flertal ønsker fred og byder Clinton velkommen. Vi ønsker ham ikke død," siger han og peger op mod det gigantiske amerikanske flag, der hænger ned fra taget på en af byens skyskrabere side om side med det palæstinensiske flag.
"Før brændte vi det amerikanske flag af, nu hejser vi det, selv om vi synes amerikanerne fører en uretfærdig politik i Mellemøsten, for eksempel over for Irak. Og vi palæstinensere har ikke fået opfyldt vores drøm om at flytte tilbage til vores hjem i Israel. Men vi støtter fredsprocessen. Hvad kan vi gøre mere?" spørger han.
Clinton mødes i dag med det palæstinensiske parlament, der skal fjerne paragraffer, der kræver Israel udryddet fra PLO's grundlov. Gaza er med på en kigger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her