Arbejdermuseet hylder Erling Frederiksens hverdagskunst med en retrospektiv udstilling
UDSTILLING
Der lugtede fedtet af gammeldags dansk madlavning, en lugt, jeg næsten havde glemt. Jeg spurgte, om det var programmeret for at give Arbejdermuseet atmosfære og autenticitet. Det var det ikke!
Man kan se den anden vej, hvis synet generer, eller holde sig for ørerne mod lyd, men overfor lugt er man forsvarsløs, og den hænger ved. Hvis den smukke udstillingssal med tavleloft af glas, guld og palmetter havde bevaret sine vinduer og en mindre håndfast opdeling i båse, og hvis Erling Frederiksen havde været en karsk maler af Søndergaardsk statur, havde det været lettere at koncentrere sig om det væsentlige. Nu var det svært.
De vanskelige prikker
Men Erling Frederiksen (1910-94) fortjener opmærksomhed, som maler og billedhugger, for han var en fornem person og en højt agtet lærer. Kælenavnet Prik-Frederik fik han på grund af sin pointillistiske teknik.
Som Axel Jørgensen, der var hans lærer, stillede han moralske krav til sin kunst. Han søgte det fælles frem for det individuelle, og i billederne fra dagligdagen i køkken og små stuer er alt lige betydningsfuldt og malet med lige stor omhu, ja, de døde ting er ikke sjældent mere besjælede end de levende. Dertil kommer, at den pointillistiske malemåde forlener alt med samme stofkarakter. I bedste fald kan teknikken lægge et mildt og sløret lys f. eks. over villavejens huse, i værste fald dør billedet.
Men ved siden af sine næsten superrealistiske landskabs- og genrescener tog han sig friheder i form af små, abstrakte farvestudier, som røber et helt andet temperament. De lyser på væggen. Farverne er rene, få og stærke og danner cirkler, ovalet og prikker som opfører sig morsomt.
Arbejde adler
Erling Frederiksen monumentaliserer dagligdagens gøremål, fanger og fastholder tiden, fryser øjeblikket så resultatet nærmer sig det symbolistiske, bl.a. i hans arbejde som grafiker. Det var på hans initiativ, at en gruppe kunstnere under krigen illegalt fremstillede mapper med træsnit, 'Byens billeder' og 'Dagens hændelser', hvoraf indtægten gik til modstandskampens ofre.
Ved siden af portrætter, landskaber og motiver fra hjemmet med hustruen Erna og børnene, malede han, l950-52, otte store billeder, hvis temaer er hentet fra arbejdernes verden. Her møder vi arbejdere under Lockouten l899, murere ved byggeriet, et mejeri, et bageri og den prægtige keddel på bryggeriet Stjernen, hvem udsmykningen var tiltænkt.
Hans sympati for arbejderbevægelsen betød, at han i l946 bistod Preben Wilmann ved oprettelsen af Arbejdernes Kunstforening.
Læreren
Frederiksen svigtede aldrig sin overbevisning om principperne for billedkomposition og farveanalyse, men samtidig stillede han absolutte krav om sanddruhed overfor motivet. Det kunne blive en spændetrøje, og var det for nogle af hans mange elever. Men også de, som brød ud, har kun lovord tilovers for den mand, der lærte dem respekt for faget.
I årtierne efter krigen, da Cobra, surrealismen og det nonfigurative maleri var alt dominerende, holdt han fast ved sit bogstavelige virkelighedsmaleri og sin sikre sans for komposition. Han havde regler for, hvordan figurer skulle bygges op af planer, forside, bagside osv. og hvordan farven skulle opløses i sine bestanddele, for derefter visuelt af lade sig samle foran lærredet.
Hans respekt for metode og renfærdige brug af kunstens midler gjorde ham til en højt respekteret lærer - og kontroversiel professor ved Kunstakademiet l973-80. På det tidspunkt, virkede hans holdning fuldstændig antikveret. I dag kunne det have været anderledes, fordi hans teknik kan minde om computergrafik, og den totale frihed kræver struktur.
Skrig ikke
Informations trofaste tegner gennem 31 år, Peter Lautrop, har i forbindelse med åbningen af en ny tilføjelse til museets udstillinger med titlen 'Folkets Århundrede' skabt en række store tegninger.
Det er første gang, den gamle samfundsrevser giver sig i kast med store formater. Det klæder hans intense og vrængende billedverden med mere rum, og når den malede tuschstreg bliver centimeterbred, tilføres de aggressive temaer og det uskønne formsprog en malerisk sensibilitet, som mildner udsagnet, men gør det mere smerteligt. Hans temaer er de gamle: forbrug og forurening, udnytter og udnyttet, TAO tolket som OTA, babyer med mobiltelefoner, trædød og forloren landidyl.
Skrig ikke - det er først lige begyndt! er titlen.
*Erling Frederiksen. Maleri skulptur, grafik. Peter Lautrop. Tegninger. Arbejdermuseet, Rømersgade 22. Dagligt 10-16, mandag lukket. Til 30.12.
