Læsetid: 3 min.

Indbildningens frie spil

30. december 1998

Fristiller man sine fordringer til virkelighedsgengivelse, kan man glæde sig over poesien i lyrikeren Huidobros musikalsk strømmende, selvavlende fantasier

NY BOG
Den chilenske lyriker Vicente Huidobro (1893-1948) har ikke oversvømmet det danske bogmarked, men en håndfuld digte af ham findes i Uffe Harders fortjenstfulde oversættelse af 8 latinamerikanske digtere. Han er af samme generation som sin mere berømte landsmand Pablo Neruda, den oceaniske besynger af virkeligheden. Huidobro opholdt sig en stor del af sit liv i Paris, hvor han til gengæld befandt sig som en fisk i modernismens oprørte vande og omkring 1920 selv lancerede creacionismen, dvs. digte som er uafhængige af den ydre verden, enestående ved at være befriet for al anden virkelighed end sig selv. I Spanien fik han betydning for ultraismen. Han var god til manifester.
Midt i denne ismetid arbejdede han sammen med bl.a lyrikeren Pierre Reverdy, og sammen med Hans Arp morede han sig i 1931 med at skrive spontane, fantastiske fortællinger. De er nu oversat fra spansk af Helge Krarup som 3 umådelige noveller, suppleret med to, som Huidobro skrev alene.
De ligger i nærheden af surrealisternes automatskrift som udtryk for et poetisk delirium, men kontrolleret intellektuelt af den suveræne digter, hævdede han, selv om det virker, som om de to avantgardister hengiver sig til indbildningskræfternes frie spil. Det er broget nok. Senere gik han endnu videre i direkte sprogeksperiment af konkretistisk art. "Efter Dem, kære sprog!" som André Breton sagde og lod sproget gå først.

Underlige væsener
Det myldrer med ejendommelige væsener af ukendt art, af mærkelige miljøer, lande, nationer, racer, utænkelige storbyer som f.eks. Peterunia, der skifter navn alt efter vindretningen. I sydøstlig vind er Petrunia "en stor metropol, ultramoderne, ultraviolet, ultramarin, ultrahøj og ultradyb. Det var en by, der indbød til studeren og åndelig beskæftigelse." I denne såkaldt 'orientalske' novelle med titlen "Gangsterens mission" har handlingen sin egen logik, åndelig eller ej, idet en storgangster danner mode ved at plyndre banker og fester, røveri bliver en religiøs handling, og da endelig alle indbyggerne i Peterunia er gangstere, ophører der at være gangstere i Peterunia.
En utopi moderne storbyer synes at tilnærme sig.
Fortællingen hedder også "Den forunderlige lampe", den som gangsteren først gynger i. Den anden af Huidobros enmandsnoveller hedder "Den bestøvlede kat eller Sindbad Søfareren", og sammen gik de to modernistiske gavtyve på plyndringstogt i fortællegenrernes verden, når de kaldte fællesteksterne en 'posthistorisk novelle', en 'kriminalnovelle' og en 'patriotrisk og alsacisk novelle'. Den tysk-franske dadaist Hans Arp voksede op i Strasbourg.
Det er letkøbt at tale om l'art pour l'art i denne sammenhæng og tro, at kunsten er til for sin egen skyld. En obligatorisk misforståelse, siger Walter Benjamin i sit essay om surrealismen: "L'art pour l'art har jo næsten aldrig skullet tages bogstaveligt, men næsten altid været et flag, hvorunder der sejler en last, man ikke kan deklarere, fordi den endnu mangler et navn."
Fristiller man således sine fordringer til virkelighedsgengivelse, kan man glæde sig over poesien i de musikalsk strømmende, selvavlende fantasier, menageriet af underlige væsener i fremtidige tilstande, den diamantglimtende prosa, der nydende drejer som en svingdør. Man kan se med "de mystiske øjne", der følger de berømte Antonioer, som ankommer til midnatsslottet: Schönberg, Matisse, Picasso, Stravinsky, Mondrian, Eluard, Chagall, Arp, Huidobro og mange flere, alle med fornavnet Antonio.
Antonioerne er i fremtidsnovellen, hvor menneskene er forsvundet, blandt de hermafrometalliske kuglelegemer, der i stedet for hår har små syngende regnbuer, hver især dækket af en halvkugle af aluminium.
Novellerne kom i 1935 på spansk, 'posthistoriske' eller ej virker de i den lille bog, som Helge Krarup så fint har håndteret og kommenteret, nu som en stump poetisk historie, let nostalgisk, fra den kunstneriske avantgardes store tid i de latinske lande, et fantasiens oprør og selvjustering uden sidestykke, som al senere kunst har måttet forholde sig til. På den måde er de umådelige noveller også spøgelseshistorier.

*Vicente Huidobro: 3 umådelige noveller. I samarbejde med Hans Arp. Oversat af Helge Krarup. 63 s., 148 kr. Edition After Hand

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu