Læsetid: 5 min.

Israel diskriminerer ikke-jøder

22. december 1998

Kærlighed mellem jøder og ikke-jøder eksisterer ikke i Netanyahus højredrejede Israel - 30 blandede ægtepar har sagsøgt indenrigsministeriet

TEL AVIV - Et-årige Tom tumler rundt på stranden i Tel Aviv med en ballon i den ene hånd og en pomme frite i den anden. Den lille mulatdreng har aldrig set sine bedsteforældre på farens side, og for de israelske myndigheder eksisterer bedsteforældrene ikke.
Det gør Toms far heller ikke, selv om det er hans skød, Tom uophørligt kravler op på og hans hænder, der skal fodre ham her på strandcafeen i Tel Aviv. På Toms identitetskort står der slet og ret: fader ukendt.
Da ghaneseren Robert Anderson mødte den israelske kvinde Nechama Fadlon og giftede sig med hende for to år siden, havde han ikke drømt om det helvede, der ventede familien i det stadig mere religiøst dikterede og højreorienterede Israel.
Det, der startede som kærlighed, har udviklet sig til en kafkask kamp med administrationen, der gør alt for at undgå at blåstemple ægteskabet.
Det samme gælder de fire andre blandede par, der er mødt op denne formiddag for at fortælle Information om det, de betragter som et dybt uretfærdigt og racistisk felttog mod ikke-jøder. 30 par har sluttet sig sammen, hyret en menneskerettighedsadvokat og sagsøgt indenrigsministeren, der kommer fra det ultraortodokse parti Shas.

Bange for fremtiden
Siden den nye regering under Benjamin Netanyahu med alle dens højrereligiøse partier kom til magten i 1996, har ministeriet ændret praksis over for ægteskaber mellem jøder og ikke-jøder. De syltes. Sagen kører nu ved Højesteret.
"De er ude på at gøre livet så besværligt for os som overhovedet muligt. Man bliver drænet mentalt. Men man bliver trodsig, det skal ikke lykkes for dem," siger den 33-årige Hayes Amlalo, også han ghaneser og gift med den 32-årige israeler Einat Primo.
"Jeg er virkelig bange for fremtiden," siger Einat Primo.
"Jeg er bange for, at mit liv bliver en lang kamp. Så længe Hayes ikke får visum, kan han ikke studere, og han er allerede 33 år. Hvor længe skal vi blive ved med at vente på at få et almindeligt liv med hinanden," spørger hun.
Den israelske ægteskabslovgivning tillader kun jøder at blive gift med jøder - og i religiøse ægteskaber. Vil to jøder giftes civilt, er det kutyme at tage til Cypern og blive gift der. Når parrene kommer tilbage, bliver ægteskabet registreret som civilt og godkendes af myndighederne.
Men for de jøder, der gifter sig med ikke-jøder fra et andet land, er historien en anden. Særligt besværligt er det, hvis ægtefællen er fra tredjeverdenslande eller Østeuropa.
"Der er racisme i alle lande, men når myndighederne bliver racistiske, er det uhyggeligt," siger Hayes Amlalo.

Langdistance-ja
Indtil for nylig gav disse par hinanden et langdistance-ja i Paraguay, fordi man der kan blive gift uden at møde op, formedelst 7.000 kroner. Men for nylig stoppede Israel det hul og kræver nu, at den ene ægtefælle rejser til Paraguay for at ordne formaliteterne. Inklusiv rejse koster det godt 20.000 kroner at blive gift.
Hjemme i Israel begynder så kampen med ministeriet. Den ikke-jødiske ægtefælle kan ikke få visum, så længe ministeriet har sagen under behandling, og det sørger ministeriet for at have i årevis. Det betyder, at både Hayes Amlalo og Robert Anderson i øjeblikket opholder sig illegalt i Israel.
De har hverken offentlig sygesikring eller arbejdstilladelse og arbejder begge sort med rengøring og forefaldende jobs i byggeindustrien. Og de lever dagligt med risikoen for at blive arresteret. Ministeriets officielle forklaring er, at det vil straffe folk, der har opholdt sig eller opholder sig illegalt i landet, og at de vil frasortere fiktive ægteskaber.
"Fint. Hvis det er det, de vil, så er de velkomne til at komme hjem til os og undersøge, om vi har indgået et pro-forma-ægteskab. Men de kommer ikke på besøg. Det er et påskud," siger Hayes Amlalo.
Parrenes advokat mener, at ministeriet overtræder den israelske lov om statsborgerskab, der siger, at staten ikke kan bede en statsborgers ægtefælle om at forlade landet, selv om der er tale om en ikke-jødisk udlænding. Loven om hjemvendelse siger ligeledes, at alle jøder har ret til at flytte til Israel med ægtefællen, der får status som indvandrer.
"De har bedt mig om at forlade landet, så længe sagen er under behandling. Men det vil jeg ikke, for så får jeg aldrig lov at komme tilbage. De har ovenikøbet også krævet, at jeg opgiver mit ghanesiske statsborgerskab, før de vil tage sagen op," siger Robert Anderson, den 'ukendte' far til Tom. Andersons mor er syg hjemme i Ghana, men han tør ikke tage hjem og se til familien.

Jødisk skam
Han kunne konvertere til jødedommen og løse problemet ad den vej. Men det har han ikke lyst til, og hans kone er også imod.
"Efter at have set, hvad Robert skal igennem for at få visum og for at få vores ægteskab godkendt, vil jeg ikke være med til, at han konverterer. Det ville bare betyde et nyt langvarigt helvede for at blive godkendt som jøde," siger Nechama Fadlon.
Da hun og Robert Anderson ville låne penge til at bygge et hus, fik de afslag, fordi deres ægteskab ikke er godkendt. Da Nechama Fadlon derefter henvendte sig som enlig mor og gjorde krav på de bedre lånebetingelser, som enlige mødre har ret til, fik hun også afslag.
"Jeg var jo gift, sagde de!"
Et hysterisk grineanfald bryder ud på tværs af bordet. Man mærker, at parrene har fundet en stor støtte i hinanden og klarer sig igennem med sarkastisk humor og bevidstheden om ikke at stå alene.
"Den her situation er så absurd, og som jøde skammer jeg mig virkelig. Når jeg tænker på, hvad det jødiske folk har været igennem, er det virkelig pinligt, at det nu er jøderne, der diskriminerer andre på grund af race og nationalitet. Jeg overvejer at flytte herfra," siger Einat Primo.

Misbrugt barns syndrom
"Der er tale om det misbrugte barns syndrom. Hvis du er blevet misbrugt som barn, er der stor risiko for, at du selv begår overgreb mod dine børn," siger Sara, en psykoterapeut, der ikke ønsker sit rigtige navn frem af frygt for yderligere chikane.
Ægteparrenes sag kom for højesteret for halvandet år siden, og på den tid har der været holdt tre høringer med seks måneders mellemrum. I mellemtiden undlader mange af parrene at få børn for ikke at risikere, at børnene officielt er faderløse.
Deres håb er, at Israel får en ny og mere liberalt orienteret regering.
"Hvis de religiøse vinder kampen om magten her i landet, er der ikke andet at gøre end at rejse," siger Sara.

*Dette er den første artikel i en serie reportager fra Israel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her