Læsetid: 2 min.

... og jazzen kort

15. december 1998

Petruccianisk
*Efter at Michel Petrucciani oven på nogle år i USA flyttede tilbage til Frankrig og koncentrerede sig om at spille soloklaver, er hans musik blevet præget af en vis stagnation. Trods assistance fra Bob Brookmeyer ændrede sekstet-pladenboth worlds fra sidste år ikke meget ved det, og den nu udgivne soloplade fra en koncert i Frankfurt-operaen i februar 1997 repeterer et lidt for velkendt repertoire. Der er fortsat medrivende øjeblikke, men mødt før.
Michel Petrucciani: Solo Live. Dreyfus FDM 36597-2.

Winther uden rock
*Den anden cd i det helt fejlbenævnte projekt Danish Rock Symphony er nu udkommet og omtales kun her p.g.a. Jens Winthers 20 minutter lange komposition "Dreams" med smukt trompetspil af ham selv understøttet af senromantiske klange fra radiokoncertorkestret. Finn Saverys koncert for marimba, harpe og strygere og Hans Dals "Tide" henvender sig næppe til jazzlyttere. Hvorfor oplyses det i øvrigt ikke hvem der er medlemmer af Winthers sextett (sic!)?
Symphonies Vol. 2. dacapo DCCD 9441.

To tenorer
*Hans Ulrik og Lars Møller, to af vore bedste tenorsaxofonister, har udgivet nye plader her op mod jul, i begge tilfælde deres sjette. Ulriks er primært interessant ved hans eget spil, som på tenoren viser en ny bevægelse hen mod et klangligt mere stofligt ideal, en udtryksfuld grovhed, der kan føre tanken til Sonny Rollins eller ligefrem Ben Webster; spændende er også hans brug af klarinetten et par steder, der smager efter mere.
Til gengæld savner musikken som helhed målrettethed: fusions-akkompagnement med latinsk garniture understøtter ikke det valgte standard-repertoire, og medspillerne når ikke niveauet fra Lars Janssons trio på Strange World fra 1994.
Møllers sigte er sikrere; det høres at hans akkompagnatører (Jacob Christoffersen, Thomas Ovesen, Ole Theill) her indspiller med ham for tredje gang, og otte egne stykker og Wayne Shorters Footprints tegner en fin helhed. Hans plade er da også den første blandt henved 30 på billigmærket Naxos, som jeg finder helt omtaleværdig.
Hans Ulrik: Jazz and Mambo. Stunt STUCD 19818.
Lars Møller: Kaleidoscope. Naxos 86022-2.

Corea efter 25 år
*I Verves Master Edition-serie er Chick Coreas Light As a Feather nu blevet genudsendt som dobbelt-cd. Den oprindelige lp fra 1973 var den anden af de to fine plader med den brasilianske version af Return to Forever, kvintetten med Corea (el-klaver), Joe Farrell (sax og fløjte), Stanley Clarke (bas), Airto Moreira (trommer og slagtøj) og Flora Purim (sang). Den første cd rummer denne plade, den anden har uudgivet materiale fra samme sessions, deriblandt Matrix, som er ny med gruppen, og diverse alternativt materiale, som det er spændende at få frem efter 25 år.
Chick Corea and Return to Forever: Light As a Feather. Verve-Polydor 557.ll5-2 (2 cd'er).

Den unge Kenny Drew
*Sidste ombæring i Blue Note's connoisseur series overfører to 25 cm lp'er pr. cd. Den bedste musik findes på cd'en med Howard McGhees sekstet (1950) og Kenny Drews trio (1953), den første Drews pladedebut, den anden hans debut som trioleder. Herligt bop-klaver i Bud Powells kølvand og desuden prægnant spil af McGhee, J.J. Johnson, Brew Moore, Max
Roach og Art Blakey. Hvilken mandelgave!
Howard McGhee - Kenny Drew. Blue Note 495.747-2.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu