Læsetid: 4 min.

Jul forfra og bagfra

24. december 1998

8. kapitel, hvori juleaften indtræder. Hvad vil det sige, at en kvinde føler sig "dejligt billig"? Når selv julegåsen får så hatten passer, bør vi så ikke alle være lykkelige? Kan det ikke snart være nok med alle de forfattere?

DECEMBERFORTÆLLING

Kære Ellen Margrethe,
tusind tak for dit julebrev, det var dejligt at høre fra dig. Nå, du har altså mødt ham der Bent igen. I Dallevalle, siger du? Jeg ved ikke, måske er han ikke specielt køn, sådan, men skidesexet, synes du ikke? Ligefrem forfatter, det regnede jeg nu inderst inde heller ikke med.
Klokken er tre om natten, jeg er sidste mand på skansen, som det hedder, de andre sover. Også Sorte Rudolf, han ligger inde i stuen sammen med Katrine Maren og sover den ud. Altså begge to, det er rigtigt: Tage og Sorte Rudolf opdagede, at gåsen godt kunne lide snebajere, så den fik alt hvad den kunne drikke, den kunne faktisk helt enormt godt lide det, så den vraltede rundt om bordet hele aftenen som en, ja, som en gås ikke, og nappede i Tages og Sorte Rudolfs bukseben for at de skulle give den mere. Men nu sover den altså.
Sikke en jul, ellers. Ham bondemanden inde ved siden af, han kom allerede i formiddags - med en roelygte - for at ønske glædelig jul. En roelygte skulle vi da have, syntes han. Det er altså en roe som indmaden er skrabet ud af, og så er der skåret øjne, næse og mund i. Så sætter man et stearinlys indeni, det stinker forfærdeligt, men det er også hyggeligt. Bondemanden var rigtig sød, han havde taget en hvid skjorte på, fordi han sådan skulle på nabobesøg.
Sorte Rudolf havde ingen steder at være i julen, så han skulle være hos os, sagde Tage. Det var ham der lavede maden - og jeg siger dig, den smagte ums! Han har lært at lave mad i køkkensektionen på Herstedvester, sagde han. Jeg ved ikke lige hvad det er for noget, jeg spurgte heller ikke, men maden - ums, altså!
Kan du huske, da vi var inde og se den der Pelle Erobreren? Da Max von Sydow (en pissegod skuespiller!) giver drengen den der lommekniv. Kan du huske at vi græd fordi det simpelthen var så smukt. Nå, men sådan så Paw og Tage også ud, da Paw havde pakket sin gave ud. Det var også en kniv, det var jo det, han havde ønsket sig. Det er sådan en slags kniv hvor man bare skal trykke på en knap, så springer bladet ud. Ret praktisk, synes jeg, for min lillebror skar sig engang han skulle lukke sådan en almindelig foldekniv der sammen.
Sorte Rudolf gav Paw en cykelkæde. Det syntes jeg var lidt mærkeligt, men vi har da snakket om, at Paw skal have en ny cykel til sin fødselsdag til april, så har han selvfølgelig altid en ekstra kæde.
Frederikke Amalie fik bøger, det er jo hendes et og alt. Er Hanne Vibeke Holst god? Tage havde også købt en bog til hende, det troede jeg virkelig ikke, han kunne finde ud af. Den hedder
"Anoreksi på 100 måder" og Tage siger, at det var den mest moderne, han kunne få fat på. Frederikke Amalie sagde da heldigvis pænt tak.
Hvad jeg fik? Du er nok nysgerrig, hvad? Jeg gav Tage nogle skruenøgler af en slags, han havde selv købt dem, så kunne jeg bare pakke dem ind i noget papir. Han ville ikke have andet, for da han var barn, blev han altid ked af det, når han fik sine julegaver og det altid, det slog aldrig fejl, bare var underbukser.
Jaja, jeg kommer til det. Jeg fik hvad jeg skulle have, og hvad jeg var blevet lovet, er du så tilfreds?
Da de allesammen havde pakket deres gaver ud - Sorte Rudolf fik snaps - sagde Tage at jeg skulle rejse mig op og lukke øjnene. Så lagde han noget over mine skuldre. Jo, du kan tro, jeg fik den bagfra - en Pels! Hvad siger du så, skatter? En rigtig pels, svinedyr ligesom den far købte til min mor, da de havde sølvbryllup. Og som hun selvfølgelig aldrig går med, men det er noget andet noget.
Men jeg sidder med den på lige nu. Jeg føler mig dejligt billig i den, forstår du hvad jeg mener? Ja, jeg forstår det ikke selv, men sådan føler jeg altså.
Ham den lille oppe fra loftet har lige været nede for at sige tak for grøden, som jeg fik Paw og Frederikke Amalie til at sætte op til ham. Vi havde glemt at købe risengryn, men hirsegrød med kanel var en ny og anderledes oplevelse, sagde den gamle, og han så da også ud til at være mæt. Han forsvandt selvfølgelig lige pludselig.

I sød julekløe, din
Camilla Elise

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu