Læsetid: 12 min.

Julen har sin pris

12. december 1998

Forbrugerisme skaber afhængighed og benægtelse mage til alkoholikerens, siger Kalle Lasn, der på syvende år organiserer den internationale anti-forbrugsbegivenhed 'Buy Nothing Day'

Tidligt om morgenen den 27. november klatrede Marin Goldstein og Han Shan op i stålskelettet, der bærer taget over det gigantiske indkøbscenter Mall of America i Minneapolis, og foldede et 200 kvm stort banner ud som vartegn over den syvende internationale antiforbrugsbegivenhed Buy Nothing Day. På banneret sås en tegning af jordkloden, der falder gennem et hul i en plasticpose, og ved siden af stod skrevet: "Shop till we drop?"
"Det ville tage 86 timer at komme gennem hele Mall of America, hvis man tilbragte ti minutter i hver forretning," sagde Marin Goldstein fra sin position højt over de forbløffede morgenshoppere, "der findes ikke noget bedre sted at udfordre samfundets løbskløbne forbrugerisme."
Tre uger senere bliver Han Shan og Marin Goldstein i retten, anklaget af Hennepin County for forstyrrelse af den offentlige orden. De risikerer hver tre måneders fængsel, og lignende straffe for antiforbrugerisk aktivitet kan måske ventes i andre lande i kølvandet på Buy Nothing Day.
For i 15 lande, heriblandt Canada, Tyskland, Norge, Sverige, Holland, England og Frankrig, fandt der samme dag lignende optrin sted ved større indkøbscentre. Ophængning af kæmpebannere og cut up-ceremonier, hvor kreditkort klippes i stykker, er blevet spinkle traditioner i Buy Nothing Days syv-årige historie. Fra at være en lokal begivenhed, der i 1992 ledsagede åbningen af verdens største indkøbscenter i Canada, er Kauf-Nix-Tag, som den hedder på tysk, vokset til en international begivenhed, der trods sin udprægede græsrodskarakter vækker genlyd, og ikke sjældent forargelse, i medierne.
"Deltag ved ikke at deltage," lyder Buy Nothing Days slogan, som sammen med plakater og øvrigt kampagnemateriale distribueres via aktivistgruppen Media Foundations (MF) hjemmeside, www.adbusters.org.

Verbale tæsk
"Vores glubende appetit efter forbrugsgoder truer planetens bæredygtighed," advarer Media Foundations stifter, Kalle Lasn, på hjemmesiden.
Budskabet gentages i forskellige indpakninger i MF's tidsskrift Adbusters Magazine, der er berygtet for sine provokerende uncommercials og subvertisements, antireklamer, der med reklamens eget sprog og midler latterliggør de mest populære varemærkers kampagner.
55-årige Kalle Lasn, der først i firserne sprang fra en karriere i reklamebranchen for at gøre det til sin livsopgave at stikke kæppe i hjulet på en i stigende grad verdensomspændende medie- og forbrugerkultur, er vant til de verbale tæsk, han modtager, når han turnerer på amerikanske radiostationer i ugerne op til årets Buy Nothing Day.
"Vi har lavet en tv-reklamespot, der fremstiller den amerikanske forbruger som en stor, fed gris, der smæsker sig med hele verden som sit trug. Mange amerikanere bliver rasende, fordi vi gør grin med den amerikanske drøm om forbrug uden ende. Men lige så mange synes godt om grisen. Den skaber debat og deler amerikanerne i to lejre," siger Kalle Lasn.
Siden MF's antireklameafdeling Adbusters for nogle år siden gik på Internettet, har den årlige nulforbrugsdag spredt sig stort set automatisk.
"Folk hører de tre ord: Køb Intet Dag, og så går de i gang af sig selv. Vi betragter os som verdensorganisatoren, vi sender materiale ud og har en database med kontakter, men derudover er det en meget spontan begivenhed. Mange besøger vores website og downloader plakaterne, og mange laver deres egne plakater og T-shirts og organiserer deres egne happenings og kreditkort-cut ups osv. Der er lidt spøg og skæmt over begivenheden," siger Kalle Lasn, som skønner at ca. en million mennesker på verdensplan i større eller mindre grad har været engageret i årets Buy Nothing Day.
"Det er en dråbe i havet, men begivenheden spreder sig år for år, og det er umuligt at sige, hvor den ender henne," siger Kalle Lasn, der sammenligner rige vesterlændinges forbrugerisme med alkoholikerens afhængighed af spiritus.
"Forbrugerisme er, for mig at se, tidens store, altoverskyggende problem. Ligesom alkoholikeren nægter at se sin afhængighed i øjnene, nægter vi at anerkende både afhængigheden og problemets omfang. Når 20 pct. af klodens befolkning forbruger 86 pct. af ressourcerne, og skaber forurening i samme målestok, er der tale om et overforbrug, der batter. Men de fleste vil ikke se det i øjnene. Det er smertefuldt at erkende en afhængighed af noget så trivielt som indkøb, og det, der på det helt personlige plan er sigtet med Buy Nothing Day, er at åbne den enkeltes øjne for forbrugets vanedannende indflydelse på hverdagslivet."

Psykologisk triumf
"Jeg har selv flere gange prøvet at holde op med at ryge, og har været gennem alle helvedes kvaler, før det endelig lykkedes. Da det gjorde, var det en psykologisk triumf. Da jeg for syv år siden gennemførste min første Buy Nothing Day - 24 timer uden at hive pungen op af lommen og købe et eller andet - havde jeg hele tiden lyst til en Mars-bar eller en kop kaffe. Forbruget er en refleks, der stimuleres ustandselig af impulserne fra medierne, hvis budskab døgnet rundt er køb, køb, køb. Det gik op for mig, hvor meget forbrugerisme minder om en afhængighedstilstand."
- Man skal altså vente abstinenser, hvis man deltager i Buy Nothing Day?
"Ja. Hvis man fortæller folk, at de nu kun kan bruge det halve af det normale, aner de ikke, hvad de skal stille op med sig selv. Mange vil føle sig fortabt. Da jeg lavede interviews op til dagen, blev jeg spurgt igen og igen: Hvad skal man lave, hvis man ikke kan gå i the mall (indkøbscentret) og handle? Det er vanvittigt, men folk ved virkelig ikke, hvad de skal gøre. Man er fremmedgjort og ikke en ægte borger, hvis ikke man kan købe."

En myte står for døden
- Men lavere forbrug betyder flere arbejdsløse. Har du en løsning på det problem?
"Det har man sagt i årevis. Det er blevet en global myte, og det er indlysende sandt - hvis færre gik i supermarkeder og kun købte det halve, ville der være en økonomisk pris at betale. Men det er for simpelt at se det sådan."
"Man overser de langsigtede konsekvenser af overforbrug. Hvis man skar ned på forbruget over et år, ville det lamme økonomien, men hvis det foregår over en periode på en generation, f.eks. med en reduktion af forbrug på 50 pct., og man fandt nye måder at udvikle økonomien på, f. eks. ved at genbruge papir og køre på cykler, eller finde forskellige måder at omgå konflikterne på, ville det være muligt. Det kræver mindst en 20 års omstilling til en helt ny type økonomisk system."
"Over de sidste 50 år er graferne for bruttonationalproduktet (BNP) i USA, England og Tyskland steget i en stejl kurve. Men der findes alternative målinger af økonomisk vækst, f. eks. GPI (Genuine Progress Indicator) og ISEW (Index of Sustainable Economic Welfare), der fratrækker de økologiske, sociale og sundhedsmæssige omkostninger ved forretningskulturen. Hvor BNP er steget stort set støt, begyndte de øvrige kurver at flade ud i midten af halvfjerdserne, og siden ca. 1985 har de bevæget sig nedad. Myten om, at jo mere der forbruges, desto bedre er økonomien, er blevet modbevist. Enhver økonom vil indrømme, at BNP ikke er metoden til at måle økonomisk vækst."
- Så hvis jeg var miljøaktivist i Danmark, skulle jeg ikke klæbe til Svend Auken, men gå til økonomiministeriet og sige: I regner forkert?
"Nej, du skal gøre, som jeg har gjort: Skrive til præsident Clinton og andre politiske ledere og spørge dem: Hvordan måler I økonomisk fremskridt? De kan ikke svare på spørgsmålet. Kun ved at sige, at BNP går op i år, så vi gør fremskridt. Vi skaber flere job, flere biler og flere ting, man kan købe til jul. Økonomer og især regeringers politikmagere kan ikke besvare det spørgsmål. Nogle regeringer prøver at finde bedre målemetoder for økonomisk vækst, men de gør sig ikke umage, og de fleste tror stadig, at jo mere, man bruger, desto bedre. Det er rent nonsens."

Falske myter
- En brasiliansk økonom, Manfred Max-Neef, sagde forleden i Information, at han forestiller sig, at der først vil komme et økonomisk sammenbrud og flere økologiske katastrofer, før vi reagerer på situationen. Er du enig?
"I en vis grad. Jeg tror, det vil kræve et chok at ændre det økonomiske system og føre det i en bæredygtig retning, men jeg er ikke enig i, at det er den eneste måde. Jeg tror, problemet kan løses på en mere, så at sige human måde, og det er ved at ændre adgangen til og indholdet af massemedierne."
"Vi lavede op til Buy Nothing Day et tv-spot, der sagde, at den globale økonomi er en dommedagsmaskine, og at vi bliver nødt til at stoppe eller ændre denne maskine. Vi prøvede at købe sendetid på de tv-stationer, der leverer myterne til folk, men det viste sig at være umuligt - både i USA og Europa. Hvordan kan man ændre folks mentale indstilling, hvis man ikke må sige ting som disse på tv, der pumper pro-forbrugsbudskaber ud i hovedet på folk? Det er blevet umuligt at tage til genmæle imod de folk, der skaber falske myter."
"Det svarer til forholdene under kommunismen. I Estland, hvor jeg er vokset op, kunne man ikke tale regeringen imod i 50 år. Alle vidste, hvad der foregik, sovjetregeringen var som en stor bjørn, og alle, der gik den imod bjørnen, blev mast. Det var ingen hemmelighed, i modsætning til forholdene i vores samfund, hvor folk som os og andre, der ikke kan lide udviklingen, ingen stemme har."
Media Foundations tv-spot med den amerikanske forbrugergris (der kan ses på internetadressen, www.adbusters. org) blev i år afvist af de store amerikanske tv-selskaber CBS og NBC. Den ansvarlige på CBS skrev i begrundelsen for afvisningen, at tv-annoncen og Media Foundation udgør en trussel "mod den aktuelle økonomiske politik i USA." NBC forklarede sig med, at man "ikke ønskede at bringe annoncer med budskaber, der er i modstrid med interesser hos den faste kundekreds."
CNN derimod antog reklamespottet og sendte det tre gange i forlængelse af udsendelsen Dollars and sense, der har ca. en million amerikanske seere.
"Vi bryder igennem til medierne i ny og næ, men ikke tit nok. Forbrug er det store spørgsmål i vores tid, men de fleste af os benægter det, og benægtelsen rækker langt ind i mediernes rækker. Mens måske 100.000 virkelig engagerede sig i Buy Nothing day, gik 100 mio. amerikanere amok i stormagasiner og brugte milliarder af dollars. I den skala er vi som små mus, der sidder og prikker katten i foden."
- Nu hedder det, at vi skal købe ind via Internettet. Er vi på vej til en ny æra af superforbrug?
"Umiddelbart efter Buy Nothing Day kørte det amerikanske internetudbyderfirma America Online en 'Køb noget i Cyberspace-uge'. Jeg ser det som endnu en måde at forbruge mere på. Hvis man ikke kan lide at tage til indkøbscentret før jul, kan man sidde i sit virtuelle kontor og købe julegaverne. I det mindste kan man forbruge i et mindre stresset plan, men hvis vi bliver i alokoholikermetaforen, så svarer det til, at der kommer whisky ud af vandhanen."
- Hvilken rolle spiller julen i det store forbrugsbillede?
"Som fødselsdage og mors og fars dag er den blevet en del af forbrugerkulturen. Kultur er noget, der i dag skabes fra toppen og nedefter, af virksomheder og handelskamre og firmaer og forretninger. De har ændret kulturen til en forbrugskultur. Før var det borgerne, der skabte kulturen nedefra, nu er det vi forbrugere, der konsumerer forbrugskultur."
"Julen er blevet givet til os af folk, der kun er interesseret i at give os rare beskeder på tv, hvorefter vi som robotter trasker afsted til indkøbscentrene for at udføre de ordrer, tv gav os."
- Er det forkert at give gaver?
"Der er intet galt i at købe og give gaver, men noget er gået galt med familien som sådan. Familien er dysfunktionel på nogle måder, som alkoholikeren er den blevet afhængig. Man hader sine forældre, hvis ikke man får gaver. De forældre, der bruger mindst kvalitetstid med børnene i årets løb, er dem, der køber de største gaver. Det er dem, der kører økonomien og støtter bruttonationalproduktet. I anden række efter benægtelsen kommer skyldfølelsen, akkurat som hos alkoholikeren."

Ung rebelkultur
- Den danske kulturminister har luftet ideen om et forbud mod reklamer for børn. Er det en gangbar vej?
"At forbyde reklamer for børn er det dummeste, man overhovedet kan gøre. Så snart det er forbudt, tror man problemet er løst, men det bliver i realiteten værre. De unge i vores dage tilhører en rebelkultur. Det er cool at være rebel, og en af måderne, virksomheder succesfuldt har solgt forbrug til unge på, er ved at få dem til at føle, at særlige jeans eller andet er rebelsk. Så snart en minister eller andre vil forbyde noget, øger det begæret efter det forbudte. Jeres kulturminister har åbenbart ikke forstået det, jeg kalder the cooling of our culture. Hvad mærkevarerne sælger, er en slags coolness, og det er det cool, der styrer de unges behov og forbrug. Jeg vil foreslå, at jeres minister tænker sit synspunktigennem igen."
- Hvis man fra myndighedernes side ville gøre noget for at begrænse forbrug og hæmningsløs markedsføring, hvad skulle man så gøre?
"Hvis der var et frit marked for tanker, ville jeg være mere optimistisk, men det er der ikke. En dansk kulturminister kunne starte med at undersøge, hvordan kulturen i Danmark bliver genereret, og hvem der kontrollerer tv, og se på hvor tit børn ser en antiforbrugsbesked på tv. Forbud hjælper ikke, man må tale med børnene og sige f.eks., hvad synes du om rygning, og finde børn der siger: 'Det er åndssvagt, for min far døde af det.' Giv børnene tv-kameraer og sig værsgo, lad dem bruge deres eget cool sprog og lave deres egne tv-kampagner, gerne med hjælp fra et ministerium. Gør det cool at være i modkultur og lad børnene selv stikke en kæp i mediepåvirkningens hjul. De elsker at være rebeller," siger Kalle Lasn, der netop har lagt sidste hånd på en bog med titlen The uncooling of the global economy, om reklamernes kulde og magt som iagttaget af en kommercialismens erklærede fjende.
"Min højeste ambition er at skabe en ny type højtid for det tredje årtusind, ikke som en erstatning for julen, men som en del af en forvandling af julen. Jeg vil prøve at få folk til at sige: De kommercielle kræfter stjal min jul i 20 år, og nu vil jeg tage den tilbage," siger Lasn, der personligt glæder sig til forbrugshelvedets klimaks, juleaften, "for mig er julen to pragtfulde uger, hvor jeg slapper af og samler kræfter i gode venners og familiens lag."
Foruden Buy Nothing Day og Adbusters (magasinet og hjemmesiden) står Kalle Lasn bag den årlige sluk-for-tv uge, der finder sted i april.
Han samarbejder med en række grønne organisationer i USA om at skabe en ny og stærkere platform, som Lasn gerne ser føre til dannelsen af et amerikansk svar på Tysklands parti Die Grünen.
Sidste år stod Lasn og Adbusters bag en kampagne i forbindelse med G7-landenes topmøde i Birmingham, og næste år planlægger man at gå endnu skarpere til verdens økonomiske topledere.
"Vi vil spørge dem, hvordan de måler økonomisk fremskridt. Vi vil prøve at gøre det for øjnene af verdenspressen og prøve at få nogle af de økonomiske ledere til at træde i spinaten for åben skærm. De ved nemlig ikke, hvordan de skal besvare det spørgsmål. Vi håber på et globalt, teletransmitteret øjeblik, hvor folk forstår, at disse folk ikke ved, hvad de laver," siger Kalle Lasn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu