Læsetid: 4 min.

Kapløbet om fremtiden

21. december 1998

Ministerier og organi-sationer kæmper indædt om at sætte den politiske dagsorden. Bagtanken er enkel: Magt handler i dag også om evnen til at beskrive fremtiden

FREMTIDSMUSIK
Regelmæssige avislæsere kender dem med garanti. Artikler, der begynder med ordene: "En ny undersøgelse viser...". Og hvad som helst kan følge. Måske har vi ikke længere råd til førtidspensionen, fordi antallet af ældre stiger voldsomt inden for de næste årtier. At der ikke er råd til lønstigninger, fordi Danmarks konkurrenceevne vil blive truet på livet, før vi ved af det. Eller måske, at udledningen af CO2 vil eksplodere, hvis man bygger en bilbro til Tyskland.
Mængden af rapporter, betænkninger, undersøgelser og debatoplæg er enorm, og den vokser støt. Et hastigt blik i Det Kongelige Biblioteks arkiver viser, at ministerierne i år har lanceret mere end 200 nye publikationer. Topscorer er Undervisningsministeriet med op mod 70 nye udgivelser i år. Men Finansministeriet er lige i hælene med 43.
Den eftertænksomme læser vil måske nok spørge, hvad det dog skal gøre godt for. Og svaret er enkelt: Det handler om magt; magten til at definere, hvilke problemer, der presser sig på, og som vi alle - både politikere, journalister og borgere - må forholde os til.
"Forestillinger om fremtiden er blevet et middel til at sætte noget på den politiske dagsorden. Politiske aktører forsøger hele tiden at søsætte nye forestillinger om, hvor samfundet er på vej hen," siger lektor ved Handelshøjskolen i København, Niels Åkerstrøm Andersen.
"Evnen til at skabe forestillinger om fremtiden - trusler og muligheder - bliver en metode til at styre og påvirke andre personer og grupper i samfundet. Konsekvensen er, at de politiske partier mister deres historiske monopol som samfundets vigtigste meningsdannere.h
"I stedet har vi fået en gruppe af professionelle meningsmagere i de centrale ministerier," siger Niels Åkerstrøm Andersen.
Han bakkes op af professor i statskundskab ved Københavns Universitet Ove K. Pedersen.
"Evnen til at konstruere alvorlige problemer for fremtidens Danmark er blevet et magtfuldt politisk redskab," siger han.

Problemer er magt
Kun dem, som kan konstruere et problem og skabe opmærksomhed omkring det, har, ifølge Ove K. Pedersen, adgang til den politiske beslutningsproces.
Det første skridt i enhver politisk beslutningsproces er at skabe opmærksomhed omkring en række af problemer, der kan vække befolkningens bekymring og politiske engagement. Ove K. Pedersen fremhæver de mange ministerredegørelser, der alle retter sig mod fremtidige problemer, som vil komme, hvis vi ikke indvilger i at ofre lidt af vores nutidige velfærd.
"Redegørelserne er karakteriseret ved at rette sig mod fremtiden. Problemerne er sjældent noget, man har her og nu, men derimod en tilstand, man kan postulere sig til, at vi vil få, hvis vi ikke gør noget. Politiske problemer er noget, der opstår på baggrund af fremskrivninger," siger han.

Fremtidsforestillinger
Niels Åkerstrøm Andersen har særlig forsket i ministeriernes magtstrategier.
Han fremhæver, at det bestemt ikke er alle ministerier, der i dag tænker strategisk og fremtidsrettet.
Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Miljø- og Energiministeriet er de bedste til at sætte den politiske dagsorden. De fleste andre ministerier er på mange måder lige så stærkt påvirket af de centrale ministerier som politikerne selv.
"Politisk magt i dag er ganske meget andet end blot evnen til at træffe beslutninger. Forud går nemlig kampen om, hvilke emner, der overhovedet skal diskuteres," siger Niels Åkerstrøm Andersen.
"Magtudøvelse handler i stigende grad om at få andre til at tænke, som man selv gør. At få dem til at købe ens opfattelse af hvad, der er et problem eller en krise og handle derefter," siger han:
"I dag arbejder ministerierne med at konstruere kriseforestillinger om pensionsbomber eller økologiske katastrofer. Andre dele af den offentlige sektor og befolkningen bliver nødt til at reagere på de forestillinger om en fremtidig krise. Ellers vil de blive opfattet som uansvarlige."

Scenarier som våben
Den konstante sværm af forskellige fremtidsbilleder indeholder, ifølge Niels Åkerstrøm Andersen, altid både trussels- og glansbilleder. Ikke mindst Finansministeriet er dygtige til at udvikle koncepter og paroler om fremtiden. Men også det private firma Institut for Fremtidsforskning har været kreative og geschæftige med at finde på nye fremtidsbilleder. Tanken om Informationssamfundet er allerede dér blevet erstattet med et nyt: Drømmesamfundet. Men andre vil sikkert snart følge trop. Niels Åkerstrøm Andersen påpeger, at man særlig i Finansministeriet har en opfattelse af, at man hele tiden må holde "gryden i kog" med nye problemscenarier.
"Når f.eks. Finansministeriet tilrettelægger et finanslovsforløb, benytter de sig ofte af tre forskellige fremtidsscenarier. Det første scenarium forudser, at hele samfundet vil stagnerer: Vi foretager os intet og velfærdsstaten opløses."
"Det andet scenarium bygger på, at vi selv vælger at nedrive velfærdsstaten: At vi i fremtiden ikke længere ønsker de goder, vi har i dag. Og det tredje scenarium plejer endelig at handle om en lys fremtid for velfærdsstaten, som imidlertid kræver nogle kontante ofre i nutiden," siger Niels Åkerstrøm Andersen.
Scenarierne underbygges altid med videnskabelige analyser og statistiske beregninger. Valget mellem scenarierne bliver derfor sjældent særlig svært. Både politikere og befolkning er næsten tvunget til at følge det tredje scenarium.
Til gengæld krydres de økonomiske nedskæringer med en farvestrålende emballage, der skal få os til at sluge reformerne lettere.
"Finansministeriet stempler blot reformerne med gode honnørord som kvalitetssikret eller fremtidssikret, og håber, at befolkningen dermed er mere modtagelige over for de politiske beslutninger," siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her