Læsetid: 5 min.

Klippeøen klædt i hvidt

30. december 1998

Bornholm er gået i vinterhi, og Gudhjem er ghosttown. Den ligger der og skutter sig under klipperne og venter på sommerens invasion

Herhjemme
"Bor Gud her?" spørger den treårige under nedstigningen ad serpentinersvingene. "Han bor nok overalt, men måske holder han lidt mere til her, fordi her er så smukt," svarer moren, bevæget ved sit første møde med byen.
Gudhjem har ifølge officielle kilder henved 1.000 indbyggere, men i højsæsonen mange tusinde. Jeg tror imidlertid ikke på det der med de 1.000. For i så fald må de 900 være bortrejst. På vinterrejse til Vestdanmark? Eller ude på en meget lang fisketur?
En ældre herre med en Mastiff dogge viser mig rundt, opstemt ved endelig at møde et andet menneske. Han bemærker i øvrigt tørt, at hans hund må være socialdemokrat: "Den går altid i venstre side af vejen, og så står den stille i lang tid for ligesom at tænke sig om. Så vender den om og går tilbage. Den kommer med andre ord ikke ud af stedet."
Det forlyder på øen, at husene er solgt gennem strå-mænd til folk fra Københavnstrup og omegn. De bruger kun husene i sommerhalv-året. Der er derfor ensomt og mørkt i Gudhjem om vinteren nu om dage.
"Men der er heller ingen, der kan leve af et erhverv i byen. Erhvervslivet er gået helt i stå," sukker den gamle mand. Hele byen lukker ned om vinteren, selv bageren må dreje nøglen om og gå i vinterhi, konstaterer jeg selv på vejen hjem til huset ved havnen. Kl. 16.00, da solen er gået ned, kan man få syn for sagn: Der er lys i ét ud af 10 huse. Men sikke en ro og fred, og luften er krystalklar og salt og lige til at slynge ned i lungernes dyb.
Gudhjem er en mærkelig kimærisk blanding af italiensk bjergby, svensk skær-gårdsbygd og dansk fiskerleje. Med figentræer, morbærtræer, klipper og skanser. I middelalderen holdt Hanse-stæderne til her, og byen havde dengang status af købstad. Så kom pesten, som efterlod den næsten menneskeforladt, men i slutningen af 1600-tallet kom der gang i den, da en større invasion af danske supportere fra Skåne og Blekinge flygtede fra svensken under Skånske Krig.
I dag er den som bekendt blevet turistmekka. Men også diminutivt kunstmekka med det nye kunstmuseum i Helligdommen og det smukke nyindviede Høstmuseum inde i byen i Høsts gamle, røde hus i Nørresand, som huset har taget navn efter.

Eksotisk og spektakulær
Siden forrige århundrede har det eksotiske og spektakulære Gudhjem været vært for en lang række billedkunstnere: For nævnte Oluf Høst i særdeleshed, men også for Niels Lergaard, der byggede atelierhus i den anden ende af byen. Helt moderne og funktionalistisk. De kunne ikke enes de to. Lergaard var kommunist og lutrede sig ved tanken om, at han skuede mod øst fra sit hus. Han havde en trang økonomi, i hvert fald før han blev udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København i 1956. Han slog sig i øvrigt ned i Gudhjem allerede i 1929.
Af journalisten Peter Tiemroths bog Gudhjem i 9.000 år fremgår det, at uoverensstemmelserne mellem de to malere optrappedes yderligere, da går-den Bognemark uden for Gudhjem blev sat til salg. Begge ønskede at erhverve den, men Høst havde midlerne - han havde giftet sig til en formue - og han vandt slaget.
Gården blev som bekendt et genkommende motiv i hans værker. Som en anden Monet med katedralen i Rouen i alle slags belysninger, således malede Høst Bogne-mark i regn, slud, sol og grå-vejr. Høst gik altid ud. Og han elskede ildebrande. Han havde fast aftale med Bornholms Brandvæsen om at hidkalde ham, når det brændte et sted på øen. På alle tider af døgnet. Nogle prøver fra Høsts kæmpe store oeuvre - der er af ganske varieret kvalitet, synes jeg - kan studeres på Bornholms Kunstmuseum. Og i sommerhalvåret kan man se et anseligt antal værker fra hans righoldige hånd på Høstmuseet. Høst var apolitisk og havde salgssucces, så det stod ud af ørerne på ham, mens det gik noget trægere for kollegaen Lergaard. Høst og Lergaard var to kunstnere, der malede Gudhjem på vidt forskellig måde, skønt de oprindelig var malerkolleger.
Udover de to fastboere, kom Edvard Weie, Olaf Rude, Sigurd Swane, Jais Nielsen, Harald Leth og Harald Giersing til øen. Og før dem kom også Skagensmalere som "Fyrstemaleren" Laurits Tuxen og den indfødte Mi-chael Ancher til den pittoreske by og portrætterede den.
Den første, der forevigede byen og dens omgivelser, var imidlertid Vilhelm Petersen, der malede det ældste af byen set fra Saltuna i 1838. Det er sten på sten. Man skulle tro, det var Sveriges kyst. Det hænger nu i det nye Bornholms Kunstmuseum.
Også ypperlige keramikere er blevet suget til øen. Nogle af dem var barnefødt der. Gertrud var gift med grafikeren Sigurd Vasegaard. Søs-trene Gertrud Vasegaard og Lisbeth Munch-Petersen, var født i Rønne med efternavnet Hjort. Maleren og digteren Gusta flyttede til Gudhjem i 1935. Han kendte øen, eftersom hans forældre havde haft sommerhus lidt uden for Gudhjem, og han havde kommet der siden sin barndom. Hans surrealistiske digte og malerier er kendt stof for alle, der har taget en studentereksamen.

Karakteristiske skorstene
Byens eksistensgrundlag var fra slutningen af forrige århundrede silderøgeri. I den store og effektive havn landedes anselige tons fisk, heraf et ikke ringe antal sild. Byprofilen viser mange karakteristiske skorstene, der ligesom higer opad som to fingre, der ønsker at forbinde sig med himlen.
Men om vinteren er alt som nævnt gået i stå. Man skal til Rønne for at få friskrøgede sild. Og selv om Østersøen bugner med laks, så ligger byens eneste fiskertrawler p.t. stille. Laksen må hentes i supermarkedets køledisk og stammer fra Vestdanmark. Sådan hænger riget sammen på alle leder. Med og uden broer.
Kirken ligger på fjeldet og overskuer med olympisk udsyn byen og alle de små og store overtrædelser, dens beboere og gæster begår nede i husene og i de snævre gyder. De vil ganske givet tage til i omfang, når sæson '99 fanger an.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu