Læsetid: 3 min.

Konkurrenceregler afslører karteller

12. december 1998

De seneste afsløringer af karteldannelser er slet ikke overraskende, og
der vil komme flere, mener økonomiprofessor

Med EU's afsløring af en karteldannelse mellem danske producenter af fjernvarmerør, er der stukket hul på en stor byld.
I de seneste par uger er det afsløret, at el-installatører og VVS-firmaer aftaler, hvilket firma, der skal vinde opgaver i licitation til opskruede priser. Og flere andre brancher, bl.a. asfalt-branchen, er kommet under mistanke for på samme måde ulovligt at eliminere den frie konkurrence, som et udbud af en opgave ellers lægger op til.
Men karteldannelser er slet ikke noget nyt fænomen. Det nye er, at de nu bliver afsløret.
"Jeg er overhovedet ikke overrasket over disse karteller," siger økonomiprofessor H.P. Myrup, Aarhus Universitet. Han er sikker på, at der altid har eksisteret aftaler indenfor mange forskellige brancher om at fordele opgaver mellem sig, og forsøg på at aftale en overpris.
Når flere karteller nu kommer for dagens lys, så tillægger han det først og fremmest EU's skrappe konkurrenceregler.
"Det er jo EU, der afslørede rør-kartellet, og den sag har trukket de andre med sig, fordi der er kommet mere fokus på området," vurderer H.P. Myrup.
Den 21. oktober i år præsenterede EUs konkurrrencekommissær Karel Van Miert de ialt ti europæiske rør-producenter i det såkaldte rør-kartel for en samlet bøde på 690 millioner kroner. Dermed kom der offentlig fokus på den sag, som EU har efterforsket siden 1995.
Blandt synderne var de fire danske, velrenomerede firmaer: Løgstør Rør, Dansk Rørindustri, ABB I.C. Møller og det kommunaltejede Tarco Energi.
De kommunale aktionærer i Tarco var fredag samlet til et lukket aktionærmøde på Hotel Nyborg Strand, hvor bestyrelsen redegjorde for selskabets medvirken til at tage 15-20 procent mere for fjernvarmerør på det danske marked, end den europæiske markedspris.
Overpriser, der har kostet selvsamme ejere af Tarco millioner i opskruede priser på kommunale fjernvarmenet.

Ledelse vasker hænder
Flere af de kommunale og amtslige ejere, blandt andet Ringkøbing Amt, er rasende over sagen og har ønsket at sælge deres aktier i Tarco, men det er ikke muligt ud fra Tarcos nuværende vedtægter.
På det orienterende møde fremlagde bestyrelsesformand, den socialdemokratiske Albertslund-borgmester, Finn Aaberg en redegørelse fra et revisionsfirma, der skulle godtgøre, at bestyrelsen ikke var vidende om Tarcos medvirken i kartellet.
Hele skylden lægger ledelsen på nogle nu afgåede direktører.
Først på en ekstraordinær generalforsamling den 29. januar næste år, kan aktionærerne give udtryk for deres eventuelle mistillid til ledelsen.
Mens flere af rør-firmaerne holder deres interne rivegilder, er nye rene danske karteldannelser dukket op i andre brancher.
Både el-installatørerne og VVS-installatørerne er nu anmeldt til Konkurrencerådet for at koordinere deres bud på licitationer.
Samtidig er rådet ved at se på, om asfaltbranchen på samme måde internt aftaler priser og opgaver.
"Det positive ved situationen er, at der på et tidspunkt i næsten alle alliancer er nogle, som bliver skuffede, og derfor melder de andre," siger konkurrencerådets formand, professor Svend Hylleberg med henvisning til, at det har været tilfældet med afsløringen af aftaler indenfor el- og VVS-brancherne.

Firmaer imod kamp
Uden at ville mistænkeliggøre andre brancher endnu, så er Svend Hylleberg ret sikker på, at der kan dukke flere sager op.
"Jeg vil ikke sige, at andre nødvendigvis begår noget ulovligt, men de fleste firmaer har nok en tendens til at ville undgå for megen konkurrence," siger formanden for Konkurrencerådet.
Rådet har, med sit sekretariat - Konkurrencestyrelsen - i ryggen bebudet en hård og aktiv kurs over for karteldannelser, og strafnedsættelse for anmeldere med dårlig samvittighed. En linje der gerne skal føre til flere anmeldelser.
H.P. Myrup, Århus Universitet, tror ligeledes, at en række brancher forsøger at undgå indbyrdes konkurrence.

Mestergrisen
"Det er ikke meget anderledes end dengang de mindre håndværkere delte en mestergris," siger han, og henviser til de gamle håndværkerlaug, der gennem århundreder har aftalt mer-pris for opgaver. Merprisen - mestergrisen - skulle så fordeles mellem de andre mestre.
"Danmark er i dag som en provinsby, hvor alle kender nogen. Derfor er let at lave uformelle aftaler," mener professoren, der udenfor citat kan diske op med flere eksempler på indbyrdes prisaftaler blandt landmænd og hestehandlere, som han selv har oplevet gennem livet.
"Med de årelange traditioner for, at især byggebranchen deler en mestergris, føler de involverede det åbenbart ikke så moralsk forkert," tror H.P. Myrup, der selv er stærkt imod konkurrencebegrænsende aftaler.
Forbrugerne må i sidste ende betale mere, men endnu værre set med Myrups øjne, så ansporer kunstigt forhøjede priser ikke virksomhederne til at effektivisere deres drift.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu