Læsetid: 3 min.

Konstruktionen knager

8. december 1998

Stig Dalagers forbundne fiktioner henpeger for ofte på deres egen lavethed

NY BOG
Det bedste, man kan sige om Stig Dalagers nye bog, må være, at ambitionsniveauet ligger temmelig højt.
Forfatteren har nemlig sat sig for at indfange menneskeskæbner, der bindes sammen af spinkle tråde, og han har tilmed ladet sine personer sprede sig over den halve verden fra Bagdad via Sarajevo, Wien, London og København helt over til New York, hvor den første af de 21 historier foregår.
Tidsmæssigt har Dalager tilstræbt at spænde over det meste af det 20. århundrede, det imponerende fremskridts epoke, men også de uhørte rædslers tid. Stemningsmæssigt føjes novellerne sammen af sne og af vinterens mørke.

Fortidens videreliv
Som i romanen Davids bog (1995) er Dalager optaget af 2. verdenskrig, af nazismen og jødernes kranke skæbne. Og som i sit hovedværk Glemsel og erindring (1986-92) interesserer han sig som epiker for fortidens videreliv i nuet - for øjeblikket, der med ét kalder det forgangne frem i form af lange tilbageblik.
Et godt eksempel herpå ser man i den grundigt research-ede tekst "Kælder i Bagdad", den længste af hans nye noveller, historien om en irakisk læge, der fra sit eksil i Wien genoplever sin rædselstid som håndlanger for Saddam Hussein. Her lykkes det Stig Dalager at få læseren til at tro på fortælle-trådenes bærekraft og mellemmen-
neskeligt føle med hovedpersonen.
Andre af bogens beretninger virker derimod postulerede på randen af det konstrueret fortænkte; eksempelvis knirker det fælt af fiktivt arrangement, når han i en stribe Wiener-noveller med djæ-velens vold og magt vil have samme hus, samme pige, samme ældre mand og samme gamle blommetræ til at stå som billeder på det 20. århundredes standende konflikt mellem humanitet og barbari, kærlighed og vold.

Kejtet og usikkert
Til novellernes anstrengte præg bidrager ikke mindst de hyppige forekomster af kejtet, usikkert sprog, som fører læserens opmærksomhed væk fra det fremstillede og får én til i stedet at fokusere på teksternes 'lavethed'. Fremfor at se scenerne for sig spørger man tit sig selv, hvad i alverden det mon kan være, forfatteren har prøvet at sige:
Hvordan ser 'vildtstukne' marker ud? En 'begyndende birkeskov'? En 'hovedskadet' soldat? En 'snebedækket' gade? Kan elmetræer kaldes 'nedslidte'? Kan et vindue på dansk beskrives med ordet 'gardinforhængt'? Og hvordan ser det ud, når tusinder af lys 'forsænker' sig i mørket?

Flygtig stemning
Stig Dalager har i et interview for nylig erklæret, at han opfatter sig som en både etisk og politisk forfatter, og at hans litterære ideal skal findes i skikkelser som Günter Grass og afdøde Heinrich Böll. Men han ejer visselig ikke den førstes gavtyveglimt i øjet eller den andens skånselsløse klarsyn.
Når Dalagers prosa fungerer allerbedst, tilspidses den højst i en følelse eller en flygtig stemning. Derimod kniber det slemt med at skrive
mundrette replikker og få menneskeskikkelser til fysisk at vokse frem af papiret.

Tilfældet som genstand
Bogen har fået titlen Tilfældige forbindelser. Det dækker såmænd udmærket projektet, som er at vise, hvorledes tilfældigheder slår om i eksistentielle nødvendigheder. Men titlen antyder samtidig et grundlæggende litterært problem, nemlig hvorvidt epikken i det hele taget kan have tilfældet som sin genstand.
Stig Dalager har formentlig ønsket at konkretisere dén menneskelige erfaring, at singulære begivenheder kan sprede sig ud i et mønster, et væv, der fastholder talrige menneskeskæbner.
Men fordi hans hele tematik forbliver abstrakt og generel - det gode mod det onde, stort set - op-står der et misforhold mellem den intensitet, han tilstræber i sin øjebliksskildring, og den flygtighed, der kendetegner hans bagvedliggende hensigter med den. Og derved mister novellerne noget så elementært som spænding.
Man drives af selve fortælleprocessen til at søge en lovmæssighed bag enkelttilfældene, men gætter så alt for hurtigt de budskaber, der skal 'klædes episk på'. Her-igennem reduceres læseren til passiv modtager af en humanistisk anmasselse, der utvivlsomt er overmåde velment, men som kunstnerisk virker villet, 'gemacht'.

*Stig Dalager: Tilfældige forbindelser. Fortællinger (På omslaget dog: Noveller). 196 s., 248 kr. Tiderne Skifter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her