Læsetid: 6 min.

Kunsten at motivere en asylansøger

28. december 1998

Hvis agenten får at vide, at jeg har fortalt om min rejserute, slår de min familie ihjel hjemme i Irak, forklarer en familiefar, som Udlændingestyrelsen har tildelt 'madkasse' på ubestemt tid, fordi han ikke vil fortælle om sin rejserute

Sidste torsdag før jul. Klokken er 13. I en kælder under Dansk Røde Kors' asylcenter Avnstrup mellem Roskilde og Ringsted trænges somaliere, irakere, afghanere og mange andre. Uddelingen af madkasser er i gang.
Madkasser - eller i den lokale slang food boxes - er den letforståelige betegnelse for det, der på myndighedernes sprog hedder "motivationsfremmende foranstaltninger".
Ved en stramning af udlændingeloven i sommeren 1998 fik Udlændingestyrelsen udvidet mulighederne for at fratage asylansøgere deres kost-, tøj- og lommepenge, hvis de ikke samarbejder med myndighederne.

En midlertidig kur
Da politiet og Udlændingestyrelsen første gang i sommeren 1997 fik mulighed for at lægge pres på vrangvillige asylansøgere, var der - med Røde Kors-asylchef Jørgen Chemnitz' ord - lagt op til, at foranstaltningerne skulle være "en kur, man midlertidigt blev sat på".
"Vores klare opfattelse var, at hvis der var manglende samarbejdsvilje, så ville man sætte folk på ordningen i 14 dage eller måske en måned. Men det har vist sig, at asylansøgere har været på madkasser i 12-14 måneder," siger Jørgen Chemnitz.
Denne torsdag i december skal 43 af Avnstrups 531 beboere "motiveres" af myndighederne. De første er allerede stillet op i køen for at hente de to store papkasser og et par toiletruller, som Røde Kors-personalet udleverer hver anden torsdag klokken 13 til 16.
Indholdet af madkasserne er langtfra "vand og brød", som de polemisk er blevet betegnet af kritikerne. Der står både forårsruller, ovnklare pommes frites, grønne oliven, hindbærmarmelade, "Exclusiv shampoo normal", barberskum af mærket Royal d'Or, indbagte blæksprutteringe, æbler og appelsiner på den indholdsfortegnelse, Information får udleveret i Avnstrup.

En god forretning
Også andre beboere end dem, der skal motiveres, står klar uden for madkasseudleveringen. De kan gøre en god forretning ved at købe madkasser af deres medbeboere.
En madkasseration til 14 dage indeholder varer svarende til det beløb, som andre beboere får udbetalt i kostpenge - altså 514,50 kr. Her ved madkasseudleveringen er prisen på en ration faldet til godt 200 kr. Nogle beboere er så ivrige efter busbilletter, cigaretter eller telefonkort, at de vil sælge deres 14 dages madration til langt under prisen.
"Madkasseordningen er god for mig, men dårlig for andre," siger en af de villige købere, der håber på at gøre en god forretning og spare på sit eget madbudget ved at købe en billig madkasse.
Navnlig blandt centrets irakiske madkassemodtagere er der brug for telefonkort denne torsdag efter den første nat med britiske og amerikanske bombeangreb mod Bagdad. Trangen til at ringe hjem og høre, om venner og familie har overlevet, er stor. Men det har man ikke råd til på motivationsfremmende foranstaltninger.
Typiske grunde til, at Udlændingestyrelsen sætter en asylansøger på madkasse, er, at han ikke giver fyldestgørende eller troværdige oplysninger om sin identitet eller sin rejserute til Danmark.

Kiggede ned i jorden
En af Avnstrups beboere, en 44-årig irakisk akademiker, forklarer, at han og hans familie rejste fra Istanbul til København med en enkelt mellemlanding. Han siger, at han ikke ved, hvor flyet mellemlandede, eller hvad flyselskabet hed.
"Vi gjorde, som agenten sagde. Vi kiggede ned i jorden og så ikke til siden," siger akademikeren og slår blikket ned for at demonstrere. Og så forklarer han, hvordan man kan være så uopmærksom, mens man rejser fra den ene ende af Europa til den anden:
"Menneskesmuglerne er en mafia. Hvis agenten får at vide, at jeg har fortalt om min rejserute, slår de min familie ihjel hjemme i Irak."
Akademikeren vil i øvrigt ikke have sit navn eller foto i avisen. Som forklaring henviser han til en irakisk "lov nummer 840", der angiveligt foreskriver, at alle irakere, der har søgt asyl i udlandet, står til henrettelse, hvis de nogensinde vender hjem.
Centermedarbejder Filip Lam, der har arbejdet på Avnstrup siden 1993, mener ikke, man uden videre kan afvise en forklaring som irakerens.
"Vi hører tit den forklaring fra asylansøgere på madkasse," fortæller han.
Men trods forklaringer om frygt for repressalier sætter Udlændingestyrelsen asylansøgere på madkasser:
"Man skal jo oplyse over for de danske myndigheder, hvem man er, og hvordan man er kommet hertil," siger kontorchef Anders Agger, Udlændingestyrelsen.

Børnene får penge
Den 44-årige iraker kom til Danmark med sin familie i september 1998. Nu er han og hans kone på madkasser, mens børnene får udbetalt kost-, tøj- og lommepenge.
"I den slags tilfælde kan man ikke udelukke, at forældrene bruger børnenes penge til at dække deres egne behov. Vi kan i hvert fald ikke føre kontrol med det. Det er utrolig uheldigt, at børnefamilier kan rammes på den måde," siger Filip Lam.
Anders Agger forklarer, at børnefamilier ikke automatisk er undtaget fra madkasseordningen: "Det er en konkret og individuel vurdering. Men det, at man har børn i eller under den skolepligtige alder, er et meget væsentligt moment," siger han.
Røde Kors' asylchef Jørgen Chemnitz konstaterer, at Udlændingestyrelsen - trods henvendelser fra Røde Kors - ikke principielt vil undtage børnefamilier. Han føler sig dog overbevist om, at de motivationsfremmende foranstaltninger bliver bragt til ophør, når Røde Kors i konkrete tilfælde kan påvirke, at de rammer børnenes trivsel.
Alle breve til asylansøgerne om madkasseordningen kommer på dansk - et sprog, som ingen af dem forstår. Det betyder, at centermedarbejderne bruger megen tid på at forklare, hvad der står i brevene.

Røde Kors kræver ikke
Jørgen Chemnitz fremhæver det som Dansk Røde Kors' principielle holdning, at al information til asylansøgerne skal foregå på deres eget sprog: "Det har vi gjort gældende ved enhver lejlighed. Men vi kan ikke stille nogen krav til myndighederne."
Anders Agger, Udlændingestyrelsen, fastholder, at "danske myndigheder træffer afgørelser på dansk". Han mener i øvrigt ikke, at asylansøgerne kan være i tvivl om, hvad afgørelsen går ud på, eller hvorfor den er truffet, efter at de - under medvirken af tolk - har talt med politiet umiddelbart efter deres ankomst til Danmark.
Madkasseordningen har i høj grad påvirket det psykiske arbejdsmiljø på Avnstrup, mener centermedarbejder
Filip Lam. Det slog igennem, da antallet af asylansøgere på madkasser steg eksplosivt i august 1998 efter sommerens lovstramning:
"Beboerne blev utrygge. Mange som ikke var på 'madkasse' blev bange for at komme det. Nogle af beboerne tiggede hos andre. Der opstod et skel mellem A- og B-mennesker," siger Filip Lam. Han mener, at grænsen er nået for, hvad Dansk Røde Kors kan medvirke til, hvis organisationen fortsat skal leve op til sit formål og sikre asylansøgerne et værdigt liv.
Hans øverste chef, Jørgen Chemnitz, synes derimod, det er vigtigt, at Røde Kors er til stede i processen, selv om "det er problematisk, at foranstaltningerne påvirker centerlivet så meget":
"Vi vælger at være blandt de ramte for at forsøge at gøre vilkårene tålelige," siger Jørgen Chemnitz.
Han fremhæver, at Røde Kors har mildnet ubehagelighederne ved at appellere om, at fysisk og psykisk syge eller gravide ikke kommer på madkasser, "fordi vores sundhedsfolk er der hele tiden".
I julen 1997 uddelte Støttegruppen for afviste asylansøgere - startet af bl. a. Komiteen Flygtninge under Jorden - 40.000 kr. i julegaver à 300 kr. til asylansøgere på den daværende madkasseordning.
I år, hvor ordningen er udvidet, og flere asylansøgere er på madkasser, har der ikke været en lignende gaveuddeling.

FAKTA
Meldepligt og madkasser

Myndighederne har flere forskellige pressionsmidler over for asylansøgere, der ikke vil "samarbejde".
*Politiet kan pålægge asylansøgere daglig meldepligt på en politistation, der kan ligge flere timer fra asylcentret. Denne foranstaltning bruges over for asylansøgere, som skal udsendes af Danmark efter at have fået afslag på deres asylansøgning, men som ikke vil medvirke til udsendelsen.
'Madkasseordningen' praktiseres i to udgaver:
*Dels den gamle ordning fra 1997, der især har været brugt til at "motivere" afviste asylansøgere til at se at komme ud af Danmark.
*Dels den nye ordning fra 1998, der har betydet, at mange asylansøgere sættes på madkasser allerede fra starten af deres ophold.
Udlændingestyrelsen afgør - efter indstilling fra Den Centrale Politiafdeling under Rigspolitichefens afdeling E - om en asylansøger skal have inddraget kost-, tøj- og lommepenge og sættes på madkasse.
Den 11. december 1998 var 65 asylansøgere på den gamle madkasseordning og 190 på den nye.ni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu