Læsetid: 3 min.

Livet er en rejse med mange omstigninger (TILLÆG)

24. december 1998

Dagbog

Peter, 51 år: Jeg er 51 år, bor med min kone og to drenge på 16 år i et bofællesskab i Ny Hammersholt, Hillerød. Jeg elsker min kone og mine børn og stortrives med min øvrige familie, mine venner og arbejdskammerater.
Jeg prøver meget at fordybe mig i livet, at hente og at bringe til mig selv og andre af livets forunderligheder, som vi alle har i os eller omkring os.
Stod op kl. 6.30. Ragede rundt i mørket. Solidarisk står Helle op, selv om hun ikke behøver, fordi hun har fri denne og hver anden fredag.
Morgengymnastik et kvarter som sædvanligt. Dække morgenbord, vække ungerne. Halvanden bolle med ost/marmelade og så afsted efter at vi kort har snakket om finansforligets forræderi over for de dårligst stillede og håbet om, at Pinochet kan blive stillet for en domstol. Cykler mod syd ud over det snedækkede landskab og sneglatte veje og cykelstier, der ikke bliver ordentligt ryddet.
På stationen: Snakker om vejret, arbejde og togforbindelse med et par naboer. Toget er 20 minutter forsinket - og det er trods alt noget mere, end det plejer. Har desværre glemt Jose Saranagos fantastiske og varme menneskebeskrivende roman Historien om Lissabons belejring, men falder i stedet i staver over Informations gennemgang af de borgerliggjorte europæiske socialdemokratier.
På arbejdet forbereder jeg mig på dagens vigtige møde med statistikerkolleger fra Malmø. Øresundssamarbejdet er blevet mere aktuelt og konkret de sidste par år, og mødet er spændende og inspirerende, fordi vi får udvekslet en masse viden og erfaring og får lagt nogle gode perspektiver og rammer for det videre samarbejde. Bagefter får vi en hyggelig frokost med øl, snaps, sild, parisertoast og Gamle Ole.

Bemærker sådan rent statistisk at de tre svenske deltagere ikke bruger fedtstoffer til sildemaden mens to danskere er til fedt, én til smør og jeg selv afstår. Vi snakker om forskelle i levealder og i sprogets gloser, hængsler er seler på svensk, og trillebør hedder rullebør på skånsk.
Fra arbejdet typisk for sent. Det er for længst mørkt.
Først kl. 17.50 står jeg ved bassinkanten i Blovstrød svømmehal. Siger til den overbarske træner Sandra, at urene i hallen som sædvanligt går for hurtigt hver fredag eftermiddag.
Herligt at være ét med vandet i det blåhvide lys. Cyklen bag på bilen - lader det nye lovbefalede nummerskilt blive i bagagerummet og er hjemme 10 minutter efter. Læser aviser og snakker. Helle har bagt småkager med sine forældre hele eftermiddagen, så det kan lugtes, føles og smages, og bankekød i sauce og ris er næsten klar.
Drengene kommer hjem og tager efter mad med kammerat til festligt samvær med svømmekammerater inde i Hillerød. Vi ser video, Leif Davidsens andet afsnit af Danmarksbilleder (Danske drømme) og snakker om, hvor oldgamle vi egentlig er, når vores ungdoms politikere og koryfæer er forklædt i tøj og talemåder, vi forlængst har fortrængt. Vores ungdom er egnet til museum, og hvad med os nu i vores meget voksne alder? Og hvad nåede vi og hvad vil vi nu?
Dengang havde vi mange muligheder, nu sidder vi midt i livet og har brugt nogle få af dem. Dengang var jeg meget i tvivl og usikker på mit liv, men udadtil søgte jeg at være målrettet og uden tvivl. I dag har jeg fred med mig selv, har fundet nogle af livets kilder, den fylde, den smag og kærlighed, som giver daglig anledning til undren, smil, tårer, indsigt og glæde.

Mange ting er grotesk uretfærdige og urimelige, mange ting vil jeg gerne være med til ændre, vreden og energien er ikke blevet mindre, end da jeg var ung. Og mange ting og nye udfordringer er kommet til. Men jeg mærker i dag, at jeg også vil leve et mere inderligt liv, hvor det politiske liv må indordne sig under en livshelhed.
Idealer og håb om en bedre verden har jeg stadig, og det er det vigtigste brændstof, jeg vil give videre til mine børn.
Livet skal leves, som du kun selv kan leve det, her og nu, med rødder til din fortid og den du har været, og med grene ud til alle de mennesker,du virker med og tænker på.
Livet er en rejse med mange omstigninger og ophold undervejs. Noget bestemmer du selv, noget bestemmes af andre, og noget synes ren tilfældighed. Du kommer til andre steder, end du havde drømt om eller kæmpet for, men måske er det drømmen eller kampen i sig selv, der er det dyrebareste i livet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu