Læsetid: 3 min.

Mens vi ser os selv

4. december 1998

'Robinson' appellerer til følelser som narcissisme og selvhævdelse, mener psykolog Jytte Gammelgaard. - Det er der ikke plads til i et godt team, siger Forsvarets chefpsykolog Sten Martini

UNDER HUDEN
Nogen kalder det følelses-porno, andre kalder det indblik i menneskets psykologiske afkroge. Hvad enten man kan lide det eller ej, spiller et tv-program som TV3's Robinson Ekspeditionen på hele det følelsesmæssige register. De mange seere kan hver mandag uge efter uge følge intrigerne mellem de tilbageblevne deltagere (ved begyndelsen var der 16), der i 47 dage har levet isoleret på en øde trope-ø i Sulu Havet.
Eller rettere sagt så isoleret, som man nu lever, når man har ca. en million danske seeres øjne hvilende på sig via TV3's kameraer og tv-hold, som har fulgt deltagerne 10-12 timer i døgnet under hele ekspeditionen.

Intrigerne
Konflikterne, alliancerne og bagtalelserne deltagerne imellem opstår i deres dagligliv på øen. Men de bliver især tilspidset op til de ugentlige kappestrider og såkaldte
ø-råd, hvor de tilbageværende deltagere skal stemme endnu en ø-fælle hjem, indtil der kun er en person tilbage: Vinderen af årets ekspedition, der vinder 250.000 kr. Forud for afstemningerne om, hvem der skal have billetten hjem næste gang, har man bla. kunne se deltagerne rotte sig sammen i taktiske alliancer, og hvordan de for åben skærm bramfrit kritiserer og vurderer hinanden på eksempelvis arbejdsindsats og personlige kvalifikationer.

Fascinationen
Men, hvad er det, der kan få en femtedel af befolkningen til at gå i stå hver mandag aften, når Robinson Ekspeditionen glider over skærmen? Hvad er det fascinerende ved at se mennesker i pressede situationer, hvor de i dyster og konkurrencer er sig selv nærmest i kampen om at blive 250.000 kr. rigere?
"Det er fascination på mange planer," siger psykolog Judy Gammelgaard og fortsætter: "Udsendelsen appellerer til mange forskellige ting i os: Til eventyrlyst, konkurrence, selvhævdelse, narcissisme, lederfunktioner, almindelig spænding og til at udfordre sine egne grænser," siger hun.
Judy Gammelgaard mener, at seeren identificerer sig med personerne i Robinson Ekspeditionen, som næsten fremtræder som stereotyper, fordi de ekstreme vilkår - og tv-holdets redigeringer --fremhæver særlige træk ved dem. En er 'lyst-løgneren', en anden er 'den skrappe', en tredje 'den bløde' osv.

Tendens i tiden
"Der må være en tendens i tiden til at se det indre liv projiceret ud på skærmen i nogle tydelige skikkelser, som man kan identificere sig med og tage afstand fra. En tendens, der viser et behov for en psykologisk forståelse," siger Judy Gammelgaard.
"Det, som tilskueren er fascineret af, er den blotlæggelse af det psykiske liv, som man kan se i Robinson Ekspeditionen, men også i mange andre udsendelser som talk-shows osv. Vi har åbenbart et behov for at krybe ind under huden på mennesker og se, hvad der udspiller sig på den psykologiske scene. Se, hvordan mennesker løser nogle af de konflikter, som vi kender fra os selv. Se dele af os spaltet ud og spejlet i de figurer, der optræder i udsendelsen. Fordi vi har jo dem alle sammen i os, både 'den stride' og 'den harmonisøgende' osv. Og der er en tilfredsstillelse ved at se delaspekter af os selv spillet ud i dramaer.
På den måde er den største fascinationskraft ved en udsendelse som Robinson Ekspeditionen, at man er tilskuer til et social-psykologisk eksperiment in vivo, der netop er interessant, fordi den balancerer på kanten mellem legen eller fiktionen og virkeligheden," siger psykolog Judy Gammelgaard.

Bærer hinanden hjem
Ofte bliver Robinson Ekspeditionen omtalt som en stroppetur i stil med strenge ekspeditioner eller militære øvelser. I værten Thomas Myginds dagbog fra optagelserne til udsendelsen beskrives turen som "det ultimative udskilningsløb" der næsten har udviklet sig til "en barsk overlevelsestur."
Men i Forsvarets Center for Lederskab, der bl.a. beskæftiger sig med psykologien i soldater-grupper, mener man ikke, at sammenligningen er på sin plads: "Udsendelsen handler om kampen mellem mennesker og om ikke at blive sendt hjem. Der bliver fokuseret på det negative i mennesket. Hos os handler det om det stik modsatte," siger Forsvarets chefpsykolog Sten Martini, der personligt ikke bryder sig om TV3's succes-udsendelse.
"Hele vores uddannelse - og også udvælgelsessituationen som sådan - går jo på at finde folk, der kan samarbejde. Jeg har set soldater, der billedligt talt har båret hinanden hjem, fordi de skal hjem som gruppe. De skal ikke hjem som enkeltpersoner, og det er det, hele uddannelsen går ud på. Kan de ikke det, kan de ikke løse deres opgave. Og det gælder alle steder, også i det private erhvervsliv. Hvis ikke teamet kan arbejde sammen, går det slet ikke," siger chefpsykolog Sten Martini.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her