Læsetid: 4 min.

Nicaragua sulter efter Mitch

7. december 1998

Regnen fra Mitch ændrede landskaber til ukendelighed, og
i stedet for den forventede rekord-høst er selve eksistensgrundlaget nu truet

EL SAUCE - Nicaraguas nationaltræ, madroño, er sprunget ud i fuldt flor. Traditionen siger, at de velduftende, hvid, gule blomster betyder, at regntiden er forbi.
De søde dufte fra madroño træerne lægger sig over det frodigt grønne landskab, mens bierne suger blomsternes fine nektar til sig - og til honning af bedste eksportkvalitet. En idyl, næsten som om naturen vil bede om forladelse. Undskylde for en uartig orkans vilde rasen i en vanvittig uge. Ingen nicaraguanere har nogensinde oplevet magen til, og de færreste vil nogensinde glemme de utrolige mængder af silende regn, der ændrede skæbner og forandrede landskaber for altid.
"Jeg er 38 år og har boet her hele mit liv. Nu kan jeg ikke kende naturen igen. Floderne har ændret retninger, marker er dækket af sand og er blevet ubrugelige, mange veje er bare forsvundet," siger Nicolas Osorio, der er landbrugskonsulent i El Sauce området i det nordvestlige Nicaragua.
Her slog orkanen Mitch til med hårdt og brutalt. Regnvandet fik de mange små floder til at vokse til monstrøse størrelser, der åd sig ind på skrænterne og rev store stykker af jord, træer og sten med sig. Nicolas Osorio regner med, at tæt på 80 procent af områdets afgrøder er gået tabt. Mange huse, broer, veje og hele marker er ødelagte eller forsvundne.
"Nogle steder steg floden op til 20 meter. Hvor den før var 30 meter bred, blev den nu en kilometer. Jeg har aldrig set vandet stige op til broerne. Nu skyllede floderne dem med. Bare I løbet af 24 timer fik vi 600 milimeter regn," fortæller Nicolas Osorio.
Han og områdets øvrige beboere måtte søge tilflugt i selve byen El Sauce i håbet om, at den ville blive sparet.
"Vandet kom helt op til husene i udkanten. En dag mere med regn, så var byen også blevet oversvømmet," siger han.
El Sauce slap, men glæden var kortvarig. Egnens forventede rekordhøst er i stedet blevet til frygten for et år, hvor sulten skal holdes fra døren for omkring 10.000 mennesker.
"Vi har lige haft 4-5 år i træk med tørke. Men i år havde vi enorme forventninger," konstaterer Nicolas Osorio.
Endnu værre er det for de bønder, hvor floden vaskede jorden væk ned til de bare sten eller med aflejringer af fint, strandagtigt sand forvandlede markerne til golde ørkener.
Samme syn møder en overalt omkring floderne I det nordlige Nicaragua.
Hverken honning eller blomster kan skjule ødelæg-gelserne og de raserede dybe furer i det hærgede landskab, som lang tid fremover vil lægge som en tung byrde over landet.

Statistik og virkelighed
I øjeblikket lyder Nicaraguas opgørelse af skaderne på omkring 170 ødelagte broer og 20.000 km beskadiget vej. 30.000 huse skal genopbygges. Hertil kommer dødstal på over 3000 og yderligere tusinder af forsvundne, hvis skæbne endnu er ukendt.
Regeringen er dog begyndt at moderere vurderingerne af ødelæggelserne i landbrugssektoren. På et tidspunkt talte man om, at op til 80 procent var væk, men nu møder landbrugsministeriet udenlandske diplomater med tal på 'kun' mellem 10 og 35 procent for de vigtigste afgrøder som kaffe, majs og bønner.
Realistisk set kan også de nye tal dog være behæftet med betydelig usikkerhed. Mange områder er stadig kun svært tilgængelige, og det er svært at danne sig et reelt overblik.
Man kan også spørge om, hvor megen mening, der er i tal og statistikker for de bønder, der en måned efter Mitch har tomme forrådskamre og indtil videre meget lidt hjælp udefra.
"Se, hvad der sker, når naturen snyder os. Vi havde bønner, majs, bananer...Jeg trøde, at vi skulle klare os fint med høsten i år, men nu har vi ingenting. Vi arbejder, men vi sulter, og uden mad holder vi ikke," erklærer Concepcion Gurdian.
Kun nogle få brækkede, visne palmestumper er tilbage af hans bananplantage, der for kort tid siden var hans og egnens stolthed.
Nu trækker han nye plov-furer for dog at udnytte fugten, der stadig er i jorden til afgrøder, der skulle kunne klare sig ind i tørtiden.
Arbejdet foregår med håndkraft hjulpet af hans hustru og de to store døtre. Den lille lerhytte, lavet af adobesten, fik lov at blive stående, men det er tydeligt, at familien ikke har meget - om noget - at stå imod med.
Men Concepcion Gurdian har trods alt ikke givet op. Han er allerede ved at lægge planer for genopbygningen af sin plantage.
"Jeg er nødt til at have hjælp til at starte, men så er jeg også parat til at gøre det," erklærer han.

Sulten gnaver
I hele området er billedet det samme. Bønderne ved, at de er nødt til at tage kampen op på ny. Men sulten er begyndt at gnave, og der er et år til næste store høsttid.
El Sauces landbrugskonsulent Nicolas Osorio og hans kolleger arbejder intenst med at udlæge såsæd, der kan gro i tørtiden.
Paradoksalt nok vil man kunne komme til at mangle vand. De kæmpemæssige floder er allerede svundet ind til det rene ingenting igen, og det meste af det tilbageværende vand er i øvrigt en potentiel smittekilde på grund af de mange opløste dyrelig og overskyllede latriner.
"Normalt er der vand frem til februar eller marts, men det her holder ikke længere end året ud," konstaterer Nicolas Osorio ved en af de floder, man stadig regner for ren.
Han og El Sauces indbyggere kan stadig glæde sig over, at madroño-træerne har fået smukke blomster, men ellers venter man sig tydeligvis ikke megen hjælp fra naturen mere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu