Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

10. december 1998

Pinochet kommer ikke hjem
*Der var glæde blandt herboende chilenere i går, da Storbritanniens indenrigsminister Jack Straw meddelte, at Chiles tidligere diktator Augusto Pinochet ikke kan rejse hjem til Chile. Men samtidig med afgørelsen fortsætter en gruppe herboende chileneres kamp for at få Danmark til at indlede strafferetlig efterforskning mod Pinochet. Rigsadvokaten har tidligere afvist kravet, men nu ender sagen hos justitsministeren. Dansk Retspolitisk Forening har på vegne af chilenerne klaget over afgørelsen, som man mener er i strid med FN's Torturkonvention artikel 5. Rigsadvokaten har henvist blandt andet henvist til, at Pinochet ikke er dansk statsborger eller at forbrydelserne er begået på dansk territorium. Men i den klage der er sendt til justitsministeren, fremhæver Dansk Retspolitisk Forening, at det afgørende er, at offeret er statsborger - og det er tilfældet for ni af de 15 herboende chilenere.

Ubalance på betalingsbalancen
*Betalingsbalancen har det fortsat skidt. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at fra oktober 1997 til september 1998 er der tale om et underskud på betalingsbalancen på 10,9 mia. kroner.
Trods udsigt til underskud de kommende år, så var der på Det Økonomiske Råds møde i går enighed om, at der ikke er behov for finanspolitiske indgreb, så længe virkningerne af pinsepakken ikke er fuldt kendt.

Rådighedsregler skal strammes
*Regeringen overvejer at stramme reglerne for, hvornår ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det bekræftede arbejdsminister Ove Hygum i går på et pressemøde.
Ledige skal ifølge forliget om finansloven tage "rimeligt arbejde" efter tre måneder mod før et halvt år. Desuden vil arbejdsministeren styrke rådigheden yderligere, så reglerne administreres så effektivt og professionelt som muligt. Ove Hygum ville onsdag ikke uddybe, hvordan reglerne skal strammes.
"Aktuelt har jeg ikke nogen konkrete planer for, hvad den yderligere ændring af rådighedsreglerne skal omfatte. Det er under overvejelse," forklarede han.

Virksomheder tilstår karteller
*En stribe store danske virksomheder i elinstallationsbranchen går nu til bekendelse. De har erkendt, at de har lavet ulovlige prisaftaler i årevis. Aftaler, der har medført, at forbrugerne har betalt overpriser.
Fire virksomheder, ABB, Kemp og Lauritzen, MT EL-PRO og det C.W. Obel-ejede Semco, har overfor Konkurrencestyrelsen fremlagt skriftligt materiale, der dokumenterer, at branchen systematisk kar koordineret tilbud i forbindelse med licitationer på elarbejde.
Med den nye konkurrencelov, der trådte i kraft 1. januar i år, kan virksomhederne pålægges bøder efter samme regler som de EU-bøder på i alt 690 millioner kroner, det såkaldte rørkartel fik i oktober. Det betyder, at selskaberne risikerer bøder på op imod 10 procent af deres omsætning.

En dræbt på Vestbredden
*En palæstinensisk teenager blev onsdag skudt og dræbt af israelske soldater, under en demonstration på Vestbredden. Det er den anden palæstinenser der bliver dræbt i denne uge.
Drabet kom netop, som palæstinenserne havde indledt en generalstrejke og kastet sten mod israelere over hele Vestbredden på 11-årsdagen for starten på intifadaen eller oprøret mod den israelske besættelse.
Schweiz får kvindelig præsident
nFor første gang i landets historie valgte Schweiz onsdag en kvinde til præsident. Det blev den 58-årige socialdemokratiske indenrigsminister, Ruth Dreifuss.
Som kvinde i landet, hvor kvinderne først fik stemmeret i 1971, må det siges, at være noget af en bedrift. Dreifuss er den eneste kvinde i landets regering.

Jelved tager kritik til efterretning
*Økonomiminister Marianne Jelved (R) vil ikke reagere på Rigsrevisionens kritik af Finanstilsynet i Hafnia-sagen, før der er faldet dom i retssagen mod Den Danske Bank om prospektet, fordi sagsøgeren overvejer at indkalde Finanstilsynet som vidne.
Det oplyste hun ved onsdagens spørgetime i Folketinget.
"Jeg har taget Rigsrevisionens beretning til efterretning. Det er centralt at notere det. Der er så opstået en misforståelse, fordi jeg kun har citeret en af de muligheder, Finanstilsynet har for at handle. Det betyder ikke, at jeg er uenig med Rigsrevisionen i den anden mulighed for at handle. Jeg er fuldstændig enig," sagde Marianne Jelved.

FDB fastholder bananer trods kritik
*FDB vil forsat sælge og markedsføre bananer fra producenten Chiquita men kræver, at Chiquita forbedrer miljøet. Det sker efter at miljøorganisationen Nepenthes efter en rejse til bananplantagerne i en rapport konkluderer, at "miljøengagementet bør forstærkes som en mere integreret del af produktionen, hvis Chiquita ønsker at leve op til det grønne image, koncernen gerne vil have."
Rapportens anbefalinger vil blive fulgt ved, at FDB i samarbejde med SiD vil formulere en række punkter, hvor Chiquita bør stramme op.

Nyrup fastholder NATO-strategi
*Statsminister Poul Nyrup Rasmussen vil støtter ikke en ændring af NATO's atomstrategi.
"Det budskab, den danske regering har, er uændret. Vi finder ikke, at det er hensigtmæssigt at ændre de kernevåbenrelaterede dele af de gældende strategiske koncepter," sagde Nyrup Rasmussen i går fra Folketingssalen.
Det er blandt andet Tysklands nye udenrigsminister Joschka Fischer, der har luftet behovet for en ændring NATO's såkaldte 'first-strike-strategi.' Det betyder, at NATO forbeholder sig retten til at være den første til at bruge kernevåben.
"Er vi gået fra at være det mest kritiske medlem af NATO, hvilket vi vitterligt var i 1980'erne, til nu at være USA's logrende skødehund", spurgte Keld Albrechtsen fra Enhedslisten.

Irak lægger op til ny krise
*Irak beskyldte onsdag FN's våbeninspektører (UNSCOM) for at krænke en aftale om undersøgelse af følsomme lokaliteter, da de søgte at undersøge det regerende Baath-partis hovedkontor i Bagdad.
"Disse regler er nedfældet på papir af Sikkerhedsrådet, men inspektørerne søgte at krænke dem," sagde den irakiske olieminister, Amer Rashid.
Hvis ikke dette løses, er der potentiale for kriser, konfrontation og problemer, sagde den irakiske olieminister ifølge nyhedsbureauet Reuter.
Et andet angreb på UNSCOM kom fra general Hussam Muhammad Amin, Iraks vigtigste kontaktperson til FNs våbeninspektører.
"Disse provokerende foranstaltninger fra UNSCOM's side lammer os og har helt klart til formål at fremprovokere nye kriser," sagde han.
Samtidig advarede USA's udenrigsminister, Madeleine Albright, om, at der ikke vil blive gennemført en vurdering af FN-sanktionerne mod Irak, hvis ikke landet samarbejder fuldstændigt med UNSCOM.
"Der kommer ingen omfattende vurdering, før det står helt klart, at Irak samarbejder med våbeninspektørerne," sagde hun.

Suharto afhørt fra tredje gang
*Indonesiens tidligere præsident Suharto blev onsdag afhørt af tre statsanklagere om påstandene om korruption og svindel under hans 32 år lange regime.
Den 77-årige Suharto, der bar sin traditionelle sorte hat, ankom smilende til anklagemyndighedens kontor onsdag morgen. Og der er grund til at smile. Det er nemlig usandsynligt, at undersøgelserne fører til, at Suharto bliver stillet for en dommer. Det er tredje gang, at Suharto er blevet kaldt til møde med repræsentanter for anklagemyndigheden, siden han blev tvunget til at træde tilbage efter omfattende uroligheder i maj.

Stavad har Tvind i søgelyset
*For at sikre at humanitære midler ikke havner i forkerte lommer, vil skatteminister Ole Stavad (S) skærpe regnskabsreglerne for almennyttige fonde med aktiviteter i udlandet, skriver Politiken onsdag.
I praksis har det nemlig vist sig umuligt for blandt andet Told- og Skattestyrelsen at kontrollere en stribe tvivlsomme millionbevillinger fra de centrale Tvindfonde i Danmark. I 1992 bevilgede en af Tvindfondene i alt 49 millioner kroner til fire Tvind-projekter i blandt andet Fransk Polynesien, Malaysia og Brasilien. I dag, seks år senere, er det fortsat uklart for myndighederne, hvorvidt i hvert fald to af projekterne overhovedet eksisterer.

Jeltsin forlader hospitalet
*Ruslands sygdomsplagede præsident, Boris Jeltsin, forlod onsdag hospitalet og flyttede i stedet for på landet. Jeltsin har været bundet til sengen i to uger - kun kortvarigt afbrudt af et kort besøg i Kreml mandag, hvor han til gengæld nåede at fyre sin stabschef og flere andre i administrationen.

Straffet for givtigt genbrug
*Indehaverne af en blomsterbutik fik ni måneders fængsel for at stjæle kranse og bårebuketter på lokale kirkegårde, fjernede sørgebånd og kort for derefter at sælge blomsterne igen i deres butik. De blev grebet på fersk gerning i deres skamløse forehavende af en lokal graver. Den dømte 61-årige David Scott faldt om i retten, da han modtog dommen og fik regningen på 5.500 kr. i sagsomkostninger.

Abu-jamal bliver æresborger på Nørrebro
*"USA har blod på sit flag - løslad Mumia Abu-Jamal," stod der på nogle af de bannere, som var hængt op i går, da Nørrebros Bydelsråd udnævnte den den sorte amerikanske dødsfange, Mumia Abu-Jamal, til æresborger.
På dagen i dag, hvor 50 året for FN's erklæring om menneskerettigheder fejres over hele verden, venter den amerikanske journalist fortsat på dødsgangen i Pennesylvania - det har han gjort siden 1882, hvor han på et tvivlsomt grundlag blev dømt til døden for mordet på en politibetjent.
I allerværste fald risikerer Mumia Abu-Jamal at blive henrettet i maj 1999, men iagttagere vurderer, at det på nuværende tidspunkt er usandsynligt.
Mere sandsynligt er det, at de godt 3.300 ukendte dødsdømte, der venter i USA's fængsler, får deres straf.
Så sent som natten til onsdag henrettede delstaten Texas en 39-årig mand. Det var den anden henrettelse på to dage og den 19. i år. Siden dødsstraffen blev genindført i 1982 er 163 dødsdømte blevet henrettet.
Blandt andet Amnesty International kritiserer skarpt USA's brug af dødsstraf.

Redigeret af Manja Sørensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her