Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

8. december 1998

Serbien rasler med sablerne
*Serbien antydede mandag muligheden for en ny offensiv i Kosovo-provinsen, hvis ikke Vesten magter at tøjle de etnisk-albanske partisaner.
"Hvis fredsprocessen bliver etableret, vil ingen komme i fare, heller ikke observationsstyrken," blev den serbiske viceministerpræsident, Tomislav Nicolic, citeret for at sige.
"Men hvis de albanske terrorister får lov til at spankulere rundt, myrde og kidnappe, er vi tvunget til at gøre som i sommer, men denne gang fortsætter vi, ligegyldigt hvad andre tænker," tilføjede Nikolic.
De hårde ord fra den serbiske viceministerpræsident fik omgående NATO til at reagere.
"Vi vil ikke tolerere erklæringer som denne. Og det internationale samfund vil uden tvivl ikke tolerere indholdet af denne erklæring," sagde NATO's generalsekretær, Javier Solana, der samtidig påpegede, at NATO's bemyndigelse til NATO-styrkerne omkring Kosovo til at anvende magt fortsat er i kraft.
Artikel side 5

Uroen tager til på Vestbredden
*Mens den israelske ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, er under stigende kritik i det israelske parlament, så tager uroen blandt palæstinenserne på vestbredden til. I går bredte demonstrationer sig til store dele af den israelsk-besatte Vestbred, hvor snesevis af palæstinensere blev såret under sammenstød med israelske tropper. Baggrunden er utilfredshed med, at Israel endnu ikke har løsladt et stort antal palæstinensiske fanger - hvilket er et krav ifølge Wyeaftalen.

Miljøfolk kræver gen-udsættelse
*Der bør indføres en tre-årig tænkepause, før der åbnes op for kommerciel dyrkning og salg af gensplejsede produkter i både Danmark og EU.
Det mener en række miljø- og landbrugsorganisationer, der i går fremlagde kravet for miljøminister Svend Auken.
"Den genteknologiske udvikling er ved at løbe af sporet i Europa. EU's godkendelsesapparat er gået i baglås samtidig med at biotek-industrien presser hårdt på for at få flere gensplejsede produkter på butikshylderne over hele Europa," hedder der i en samlet udtalelse fra blandt andet Landsforeningen Økologisk Landbrug, NOAH, Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace.

200 kurdere tilbageholdes
*Tyrkisk politi har tilbageholdt henved 200 tilhængere af Tyrkiets største legale kurdiske parti i et forsøg på at stoppe en kurdisk sultestrejke, der er iværksat i protest mod de tyrkiske myndigheders aktion over for kurdiske aktivister.
De tilbageholdte er medlemmer og sympatisører af Folkets Demokrati Parti (HADEP).
Det tyrkiske politis aktion over for kurderne kommer i kølvandet på, at lederen af det forbudte Kurdiske Arbejderparti (PKK) blev arresteret i Italien den 12. november.

Eks-kupmager bliver præsident
*Favoritten ved præsidentvalget i Venezuela vandt søndag den politiske indflydelse, det ikke lykkedes ham at tiltvinge sig med magt under et kupforsøg i 1992.
Den 44-årige Hugo Chávez, tidligere faldskærmssoldat, fik 52 pct. af stemmerne. Stemmedeltagelsen var på 70 pct.
Kupforsøget kostede Chávez to år i fængsel, og han har i dag forbud mod indrejse i USA.
Nyhedsanalyse her på siden

Stor valgdeltagelse ved russisk valg
*Omkring 1,4 millioner mennesker stemte søndag ved søndagens valg til bystyret i Ruslands næststørste by, Skt. Petersborg, oplyser valgkommissionen. Det er langt over det dobbelte end ved det sidste lokalvalg i byen. Valgdeltagelsen var 38,23 pct. mod 14 pct. ved valget i 1997. Mordet på den populære reformpolitiker Galina Starovojtova for to uger hænger samt flere politiske skandaler har skabt ekstra opmærksomhed om valget.
Artikel side 5

Antibiotika bør forbydes på frugt
*Den socialdemokratiske EU-parlamentariker John Iversen vil have Europa-Parlamentets landbrugsudvalg til at presse på for at få EU-Kommissionen til at forbyde sprøjtegifte til frugt og grønt med indhold af antibiotika.
Samtidig vil han kontakte sin partifælle fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) for at høre, hvordan han vil sikre danske forbrugere imod antibiotikarester i frugt og grønt fra de EU-lande, der bruger de pågældende gifte.
Et svar fra EU's landbrugskommissær, Franz Fischler, har bekræftet brugen og vist, at problemet er større end først antaget. EU tillader fire forskellige antibiotika som sprøjtemidler. Og de anvendes i fem EU-lande.

Angst gøder racismen i Europa
*Der er sket en "alarmerende" stigning i racismen i Europa inden for det seneste årti, viser en rapport fra det EU-støttede Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Xenofobi.
En ud af tre europæere erklærer i dag, at de har klare racistiske tilbøjeligheder, fremgår det af en rapport, som centeret offentliggjorde i går. Det er en klar stigning i forhold til 1989.
"Racismen er taget til blandt folk i Europa. Resultatet af den seneste meningsmåling er faktisk ganske alarmerende: Flere end 33 pct. af de adspurgte erklærer åbent, at de er "ret racistiske" eller "meget racistiske. I langt højere grad end ved meningsmålingen fra 1989 afspejler meningsmålingen fra 1997 følelsen af angst hos folk i Europa, der er utilfredse med deres egen situation. De føler sig i stigende grad usikre på fremtiden og betragter fremmede som en fare og derfor som noget uønskværdigt," hedder det i rapporten.

Skolegang kræver politisk vilje
*I verdensgennemsnit er antallet af børn, der påbegynder skoleundervisning i de sidste 40 år steget fra 60 til 80 pct. Men omkring en milliard mennesker i verden vil ved årtusindskiftet være funktionelle analfabeter. Det fremgår af UNICEF, FN's Børnefond's årsrapport, som bliver offentliggjort i dag. 130 mio. børn, heraf 73 mio. piger, i den skolepligtige alder vokser op i udviklingslandene uden nogen form for skolegang. UNICEF-rapporten påpeger, at mange flere børn kunne gå i skole, hvis der var politisk vilje hertil. Trods fattigdom har visse lande alligevel haft held til at få næsten alle børn i skole: I Vietnam f.eks., hvor bruttonationalproduktet kun udgør 1.900 kr. om året pr. indbygger, går 94 pct. af børnene i skolepligtig alder i skole.

Kommuner svigter handicappede
*På trods af at den sociale servicelov trådte i kraft 1. juli i år, er mange handicappede stadigvæk lænket til hjemmet, uden mulighed for at komme ud. 55 kommuner har ifølge Berlingske Tidende mandag endnu ikke fastsat egne retningslinier for at yde ledsagelse til de gangbesværede, handicappede borgere.
Det er en ny rapport fra Den Sociale Ankestyrelse, der afslører, at selv om kommuner og amter for længst har fået 153 mio. kr. bevilget som bloktilskud til at føre ledsageordningen ud i livet, så er loven langt fra ført ud i livet.
Dansk Handicapforbund er rystet over tallene.

Fyn forbyder sprøjtegifte
*Som det første amt i Danmark besluttede Fyens Amt i går at forbyde brug af sprøjtegifte Den nye beslutning gør forsøgsordningen fra 1996 permanent. Udgifterne til den forøgede vedligeholdelse skal betales over de de amtslige institutioners budgetter og over amtsvejvæsenets budget.

EL støtter mammografi
*Enhedslisten sikrer nu den borgerlige opposition flertal i folketingssalen for at gennemtvinge et tilbud til kvinder mellem 50 år og 60 år om rutinemæssig brystundersøgelse hvert andet år for kræft - den såkaldte mammografi.
Partiet har tidligere modsat sig undersøgelserne, men nu mener Enhedslistens sundhedsordfører, Frank Aaen, at situationen er en anden.
"Den gang sagde vi, at vi primært hellere ville bruge pengene på at nedbringe ventetiderne til brystkræftbehandling. Men det ser jo ud til at ske, da brystkræften er omfattet af finanslovsaftalens behandlingsgaranti. Samtidig bakker Sundhedsstyrelsen nu op om landsdækkende brystundersøgelser," siger Aaen.

'Alle spisefisk skal være friske'
*Fødevareminister Henrik Dam Kristensen afviser at indføre omsætningsforbud på B-fisk, så forbrugerne sikres friske fisk.
"Uanset om en fisk bliver klassificeret som A, B eller C, skal den være egnet til menneskeføde, hvis den bliver sat til salg ude i forretningerne. Og her har fiskehandlerne også et ansvar. De skal simpelthen sortere de dårlige fisk fra og lade være med at sælge dem," siger Henrik Dam Kristensen til Ritzau.
Fødevareministeren mener, at den nye fødevarelov giver gode muligheder for at gribe ind overfor syndere - blandt andet ved at offentliggøre navnene på fiskeeksportører, som sælger dårlige fisk eksempelvis sevdøde fisk.

Virenque stiger af cyklen
*Den franske cykelrytter Richard Virenque bekræftede mandag, at han stopper karrieren.
Det skete i en officiel pressemeddelelse til det franske nyhedsbureau AFP.
"Jeg stopper uden at have gjort arbejdet færdigt," lød detfra den skandaleramte nu eks-cykelrytter.
Siden han sammen med resten af Festina-holdet blev smidt ud af dette års Tour de France på grund af doping, har den unge cykelrytter været centrum i dopingdebatten.
Den fire-dobbelte vinder af den prikkede bjergtrøje i Tour de France, alias Richard Virenque, har dog hele tiden benægtet, at han har indtaget ulovlige stoffer.
Den 28-årige rytter sagde således så sent som i tirsdags, at de officielle prøver, der ifølge fransk presse påviser et dopingmisbrug, er falske.

Regeringen udsætter reform
*Regeringen og de fire forligspartier har bøjet sig delvist for den massive kritik, som i den seneste uge er haglet ned over de nye efterlønsregler.
Arbejdsmarkedsreformen træder først i kraft den 1. april næste år i stedet for fra nytår.
Baggrunden for beslutningen er arbejdsløshedskassernes administrative problemer med at indføre den nye kontingentstruktur med virkning fra årsskiftet.
"Vi har i løbet af weekenden vurderet de oplysninger, som vi har indsamlet siden torsdag om de administrative vanskeligheder. Efter møder med LO og arbejdsløshedskasserne, hvor navnlig LO har leveret nogle ganske objektive vurderinger af de tekniske vanskeligheder, har Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen indstillet, at den nye kontingentstruktur udskydes til 1. april. Den indstilling følger vi," oplyste arbejdsminister Ove Hygum i går.
Det betyder, at det nuværende kontingent til arbejdsløshedskassen, der inkluderer efterlønnen, fortsætter indtil 1. april. Denne dato indføres den nye kontingentstruktur, som indebærer, at A-kassekontingentet deles i to, ét til arbejdsløshedsforsikringen og ét til efterlønnen.
Mens LO er tilfreds med udskydelsen, så mener formanden for A-Kassernes Samvirke, Morten Kaspersen, ikke tilfreds.
"Det er selvfølgelig en hjælp, at regeringen har udskudt fristen for indførelse af den nye kontingentstruktur til den 1. april. Det gør det nemmere for os at nå at informere vores medlemmer og overkomme de tekniske vanskeligheder med at ændre systemerne. Men vi havde jo håbet på, at det kunne skydes til 1. juli, så det hele kunne træde i kraft samtidig," siger han.

Leder og artikel på forsiden og artikler på side 4

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her