Læsetid: 6 min.

Offerets biologi

28. december 1998

Nogle videnskabsmænd drømmer om en enhedsvidenskab. Til dette foretagende bringes nu en ny bog med forbavsende og dybe indsigter om menneskets natur skrevet af en klassicist

OFRING
Aelius Aristeides, som var en berømt græsk retoriker fra andet århundrede efter vor tidsregning, beskriver hvorledes guden Asclepius i en drøm fortalte ham, at han skulle dø inden tre dage - med mindre Aristeides gennemgik en kompleks ofring, der blandt andet inkluderede ofringen af et får foruden "at skære en del af sin krop for at redde den hele."
Asclepius ombestemte sig imidlertid i drømmen og forlangte i stedet blot at få Aristeides' ring, hvilket Aristeides naturligvis gladeligt gav i stedet for en af sine dyrebare kropsdele.
Mange vil måske ryste på hovedet af den overtro, som synes at ligge bag Aristeides' drøm, men det viser sig faktisk, at der i dag over hele verdenen findes mennesker, der vil skære en finger eller dele af en finger af, når de bliver konfronteret med sygdom og lidelse eller for at undgå ulykker.
I bogen Creation of the Sacred viser Walter Burkert, som er professor ved Zürich Universitet, hvordan skikken er udbredt blandt vidt forskellige kulturer i Amerika, Afrika, Indien og Oceanien. Alle steder er skikken forbundet med et ritual. Burkert foreslår således, at skikken endog kan spores helt tilbage til hulemaleriernes tid.

Pars pro toto
Undertiden kan det næsten virke rationelt at ville ofre en 'del for helheden'. Mange alvorlige situationer i vores liv kræver, at vi overvejer alternativer og vælger derefter. Det er klogere at aflevere sin pung til en voldsmand end at risikere sit liv. Tidligere ville mænd skære en finger af for at undgå indkaldelse til militæret og slagmarken.
Men sådanne handlinger kan hurtigt miste deres funktionelle og rationelle præg og bliver symbolske. Nogle smider således deres pung til en angribende bidsk hund, selv om det som oftest ikke er pungen som hunden i modsætningen til voldsmanden er interesseret i.
Som kontakten til virkeligheden tabes, bliver handlingen rituel og bliver overdreven og demonstrativ. Man tilbyder punge til hunde og kropsdele mod døden. Forbindelsen mellem årsag og virkning forsvinder, og kun selve akten bliver vigtig.
Hos dyr finder man eksempler på arter, som ofrer en del af kroppen for hele organismen. Som et firben taber halen for at resten af kroppen kan undslippe, eller som en ræv kan finde på at bide sin pote af for at undslippe en fælde. Tabet af poten opvejer det faktum at ræven overlever.

Rævens pote
Noget kunne derfor tyde på, at evolutionen har udviklet en succesfuld strategi, hvormed overlevelseschancen kan forbedres ved at aflede rovdyr med et offer.
Dette kan betragtes analogt til den adfærd, som mennesker udviser i for eksempel deres ritualer.
Det betyder naturligvis ikke, at det er de samme biologiske programmer som benyttes hos firbenet, ræven og mennesket. Der er langt fra firbenets automatiske tab af hale til menneskets bevidste og verbaliserede tænken og handlen, der ligger bag rituelle og narrative traditioner.
Men på den anden side er det svært at se, hvordan menneskets ritualer og idéer kun kan komme fra kulturel indlæring, observationer, medfølelse eller blot kreativitet. Eftersom det religiøse mønster gentager sig over tid og sted, og da vi intuitivt synes at forstå det, så tyder det på et underliggende biologisk princip. Det viser sig således, at vores hjerne indeholder evolutionært meget gamle hjernestrukturer som styrer vores frygt- og flugt-reaktioner.
Det er nemt at genkalde sig, hvor dybt forstyrrende et forfølgende rovdyr er. Meget få mennesker har rent faktisk mødt forfølgende rovdyr, men alligevel reagerer vi voldsomt på selv den mindste trussel. For at modgå denne trussel forsøger vi derfor at efterlade noget, som skal redde os.

Ufrivilligt ritual
Som altid i biologien er der ikke langt fra det sublime til det latterlige. Et af de voldsomste biologiske reflekser mod panik er ufrivillig afføring. I vores dagligliv har vi opbygget en række forsvarsmekanismer til at undgå ekstrem og ukontrolleret panik, men for eksempel ved trafikuheld eller i krig kan vi ikke længere kontrollere denne refleks.
Gennem tiden har selv denne primitive biologiske refleks, som også findes hos andre primater, givet anledning til endnu et ritual. Tyve i Østrig og Tyskland mente sig sikre fra forfølgelse og opdagelse dersom de efterlod deres afføring på gerningsstedet. I græsk religion kaldtes gudinden Hekate, der om nogen var selve indbegrebet af panik i mørket, borborophorba, "ekskrement-æderen."

Jesus var offeret
Offerets princip om 'delen for helheden' er næsten endnu mere virkningsfuld når det gælder grupper. Ypperstepræsten Kajfas erklærer i Johannes-evangeliet 11:50, "at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde." Johannes præciserer yderligere "at det sagde han ikke af sig selv; men som ypperstepræst det år profeterede han, at Jesus skulle dø for folket."
Denne besynderlige balance, frelse for alle - for ét menneskes liv, er blevet et af de fundamentale dogmer i kristendommen. Men faktisk var Kajfas profeti blot en gentagelse af et meget ældre princip, som var vidt udbredt, accepteret og praktiseret. Vi finder den for eksempel allerede i den babylonske skabelsesberetning, Enuma elish.
I krig og andre frygtelige situationer synes det logisk at ofre en eller flere for helheden. Vi vælger at ære dem, der har givet deres liv. Pars pro toto regnestykket er på samme tid både meget rationelt og meget emotionelt. Det gentager eksisterende biologiske mønstre, men har samtidigt religiøse overtoner. Ofring af en for alles skyld transcenderer hvad der kan betragtes som funktionelt og fornuftigt og bliver magisk.
De overlevende får ofte dårlig samvittighed, og på denne måde opstår det meget omdiskuterede syndebuk-kompleks. For at modgå den dårlige samvittighed og for at forbedre den positive effekt af ofringen fortælles en alternativ version: At den valgte syndebuk var skyldig, uren og afskyelig.
Når zebraer bliver angrebet af løver, og én af zebraerne må lade sit liv, så føler flokken sig sikker igen for et stykke tid. Instinktet synes at sige 'tag ikke mig, men en anden', og findes i høj grad også hos mennesket. Vi forsøger at undslippe overhængende fare ved at ofre for at berolige og triumfere over angsten. På denne måde giver offeret mening, og har gjort det universelt på tværs af alle menneskelige kulturer.

Religionens offer
Det rituelle offer er en del af det religiøse. Hos alle menneskelige kulturer finder vi et religiøst instinkt, som har antaget forskellige og dog sammenlignelige former. Religion kan betragtes som en metode til alvorlig kommunikation med magter, som vi ikke for-står.
Ifølge Walter Burkert kan spørgsmålet om religion hverken reduceres til et selvstyrende udtryk for vores genetiske arv eller som tilfældig kulturel overført indlæring. I stedet foreslår han, at religion skal forstås på linje med offeret: Som en række biologiske mønstre af handlinger, reaktioner og følelser, forbundet med og detaljeret i rituel praksis og verbal indlæring, og hvor frygt spiller en afgørende rolle.
Religionen følger de biologiske spor og giver en dybere mening, som langtfra er så enkel, som den darwinistiske fundamentalist Dawkins foreslår med sit 'selviske gen'. Meningen med vores religiøse instinkt handler om sammenhæng, stabilitet og kontrol af biologiske fænomener i verden. Med instinktet kan der gives mening til uudgrundelige - og måske endda meningsløse - oplevelser.
Burkert har skrevet en intet mindre end fremragende bog om biologi og religion ud fra sine Gifford-forelæsninger. Han forsøger at nærme sig et af de allersværeste emner og bringer en visdom til emnet, som er forbilledlig. Biologer kan få ny indsigt i menneskets fælles mytologi med Burkert som stedkendt rejsefører.
Sokrates insisterede engang på, at studiet af naturen og vores selv-viden skulle forblive adskilte. Burkert tilbyder et bodsoffer som kan hjælpe os alle med at give mening til naturen og de biologiske væsener, der bebor den.

*Walter Burkert: The Creation of the Sacred. Tracks of Biology in Early Religions, Harvard University Press, £20,50

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her