Tv-værten Heinz Quermann stod foran sit livs kup. Han skulle bare bruge 30 dåser kaviar, en bunke fribilletter og den danske ambassadør i Bonn
DERNEDE
BERLIN - Anden juledag 1982: Klokken var omkring 21, da østtyskerne tabte kaffekopperne foran deres Robotron-fjernsyn. Til tonerne af Bent Fabricius-Bjerres glade kendingsmelodi løb de tre helte fra Olsenbanden ind på tv-skærmene.
Tv-værten Heinz Quermann havde gjort et fantastisk kup - han fik banden til DDR, hvor de gæsteoptrådte i det østtyske statscirkus' telt. Egon, Kjeld og Benny tog turen rundt i manegen og endte foran et overdimensioneret Franz Jäger-pengeskab, som den rutinerede Egon iført gummihandsker og stetoskop hurtigt fik åbnet. Inde i skabet gemte Olsenbandens østtyske dubletter sig.
Det blev et rigtig hjerteligt møde, som endte med at Poul Bundgaard sang playback.
Jublen ville ingen ende tage.
Man kunne se et lettelsens smil brede sig på Heinz Quermanns læber, mens et dramatisk eventyr fik sin lykkelige afslutning.
Nervepirrende aktion
Det havde nemlig været en nervepirrende aktion at få Olsenbanden til DDR. Aktionen startede med, at Heinz Quermann sagde de selvbevidste ord:
"I slutningen af november får jeg brug for den samlede Olsenbande, alle tre skuespillere til optagelsen af 'Nacht der Prominenten' til udsendelse anden juledag."
Der kom mange indvendinger mod projektet. Her var jo tale om tre højtgagerede vestlige skuespillere, som arbejdede på hvert sit teater. De kunne ikke sådan rive et par dage ud af kalenderen for at komme til DDR.
Og hvordan skulle man betale dem, lød en indvending.
Vestlig valuta rådede Heinz Quermann ikke over, men DDR havde dog ét betalingsmiddel, der kunne gøre indtryk i Vesten. Kaviar.
I sin selvbiografi Ihr Heinz, der Quermann fortæller han om den aktion af Olsenbandenske-dimensioner, der bragte Ove Sprogøe, Morten Grunwald og Poul Bundgaard til Østtyskland.
Det var nemlig ikke sådan lige til at skaffe de 30 eftertragtede dåser med Malossol-kaviar.
Hverken i dollarbutikker eller på Interhoteller var de til at opdrive. Men han fik nys om, at der i Rostock lå et statslager forbeholdt særlige anledninger; lageret sorterede direkte under politbureaumedlemmet Günther Mittag, der var Erich Honeckers rådgiver og ansvarlig for DDR's økonomiske politik.
"Jeg ringede til en personlig sekretær, der spurgte hvordan og hvorfor, men da han hørte, at det drejede sig om Olsenbanden, var han til at tale med. Han bad om fribilletter og lovede at gøre sit bedste."
Ved at betale yderligere fire fribilletter til det kommende tv-show fik han også fragtet dåserne til Berlin. Nu skulle de bare købes fri i en 'Delikat'-butik; først måtte han opsøge Kontoret for Udenrigshandel, hvor navnet Olsenbanden og seks fribilletter gjorde et produktivitetsfremmende indtryk, så gik turen til Kunstneragenturet, hvor udbetalingen af pengene til køb af kaviaren kun kunne lade sig gøre ved fusk og dokumentfalsk. Endelig kunne han så hente varerne hos 'Delikat'. Med kurer skulle kaviaren fragtes via Vestberlin.
Og her indtrådte katastrofen. Som var det virkelighedens Olsenbanden-film, blev bilen bøffet i den vestberlinske told, og kaviar-transporten afsløret.
"Se engang, det er nok den nye måde, at få fat i vestlig valuta på? Dåserne er beslaglagt," hoverede toldembedsmanden og afsagde straks sin dom:
"Varen skal destrueres!"
Diplomatisk indgriben
Efter alt det bøvl var aktionen alligevel mislykkedes, for det ville være komplet umuligt at skaffe nye dåser. Kun én kunne hjælpe - den danske ambassadør i Bonn.
"Og han hjalp. Allerede næste morgen kørte han til grænseovergangen, sagde et par sikkert uvenlige ord til Vestberlins toldmyndigheder, og ved middagstid var den værdifulde last igen i DDR," skriver Heinz Quermann.
Herefter fik kureren besked på at tage den lige vej til færgen i Warnemünde.
"Om du så må tisse i bukserne, du forlader ikke transitvejen," formanede Heinz Quermann. Kureren gjorde, som han skulle, og tre dage efter ringede Eva og Ove Sprogøe ham op:
"De takkede for den herlige kaviar, som de netop havde nydt til aftensmaden på toast-brød og med masser af citron."
Yderligere fire uger senere stod Olsenbanden klar til sin entré bag jerntæppet.
"Siden da har jeg været æresmedlem af Olsenbanden," hævder den østtyske tv-stjerne, der stadig er et stort navn på disse kanter.
Han kan være sikker på også at se Olsenbandens aller sidste bedrifter i en tysk biograf, for hans nye arbejdsgiver, tv-stationen MDR, står som medproducent på "Olsenbandens sidste stik".
I Danmark får filmen premiere på fredag i 79 biografsale, og det er dansk rekord, anslår pressechef Jan Lehmann, Nordisk Film Biografdistribution.
