Læsetid: 4 min.

Ordbøgers nytte

12. december 1998

KALENDER
HOS JØRGEN KNUDSEN kan man læse om det erotiske projekt, Georg Brandes iværksatte på et tidspunkt under indtryk af tomhed og sygdom efter storværkernes periode. Det skulle ske på baggrund af de hidtidige jagtresultater, som han i januar 1899 opregnede i dagbogen: i Kbh. 8; i Berlin 4; i Wien 1; i Paris 5; i Warschau 2; i Petersborg 1; i Lemberg 2 etc.
Der kan næsten sættes melodi til listen, hvis ophavsmand dog ikke foreløbig havde nået Don Juan til sokkeholderne, idet dennes tjener Leporello i den berømte listearie fra Mozarts Don Giovanni får lagt tallene sammen til i alt 2065 erobrede kvinder.
Den endelige sum for Brandes' vedkommende kendes ikke, da kun nitten navngive partnere i projektet kom til at overleve glemselen eller den bogstavelige udslettelse i dagbogen. Muligvis imponerer scoringslisterne ikke længere dem, der aktivt tager del i nutidens forlystelsesliv.
Og der er andre fra fjernere dage, som heller ikke ville have taget til takke med tocifrede tal, og som i deres memoirer har redegjort for dette lystarbejde, berømtest velsagtens Casanova (1725-98) i Mit livs historie.

HANS YNGRE VEN, venezianeren Lorenzo da Ponte (1749-1838), førte også på sine ældre dage bog over det brogede liv, han førte, indtil han døde fattig og ensom i New York, halvfems år gammel.
Georg Brandes talte glimrende fransk og tysk og lærte sig mere møjsommeligt engelsk, så han klarede sig fint i de bedre europæiske kredse, hvor han færdedes.
Da Ponte fortæller i sine Memoirer, hvordan han på sin side tilegnede sig fremmedsprog.
Som 29-årig var han på vej nordover og tog ind på et værtshus i Østrig på den anden side af grænsen i den lille by Goritza eller Görz, fattig og kun forsynet med en tøjbylt og et par bøger. Den unge værtinde var overordentlig smuk. Han giver en indgående beskrivelse af hendes runde hals og kun delvis skjulte barm og hele velformede figur. Ulykkeligvis talte hun kun tysk, endda en dialekt, og tolkede hans sultne gebærder som lutter forelskede komplimenter.
Det udviklede sig dog snart til en udsøgt souper i hendes selskab. Hun tog en lille sølvkniv frem og skar en pære midtover og bød ham den ene halvdel, spiste den anden, rakte ham kniven og animerede ham til at gøre ligeså.
Det kan man kalde handlingssymbolik.
De drak et glas vin sammen og flere, og hun lærte ham at sige Gesundheit. Så beordrede hun tjenestepigen til at hente en bog.
"Da vi var blevet alene, flyttede min Værtinde sig tæt hen til mig, udsøgte sig nogle Ord i Bogen, markerede dem med smaa Papirstrimler og betydede mig at læse. Det var en tysk-italiensk Ordbog, og paa de fremhævede Sider læste jeg følgende tre Ord: 'Ich liebe Sie' samt fandt, at de betød 'Jeg elsker Dem'.
Anden Del af Bogen var italiensk-tysk. Jeg fandt Konjunktionen 'og' og lod hende derpaa læse de samme Ord, hun havde vist mig. Den lille Scene blev højst yndefuld og underholdende."
Sådan kan et leksikon være til megen gavn.
De fortsatte halvanden time, men første aften nøjedes han med at finde ordet 'søvn' frem til hende. Næste morgen lærte de, hvad 'Godmorgen' og 'Har De sovet godt' hedder på hinandens sprog, mens det stadige omkvæd forblev 'Ich liebe Sie'.
Han blev på kroen ti-tolv dage, hver dag med fire timers samtale med ordbog og grammatik over ømme talemåder, "der blev mig til den allerstørste Nytte baade i Goritza og andre Steder."

SENERE landede da Ponte i Wien, hvor han gjorde sig gældende som teaterdigter, med særlig forkærlighed for Mozart.
Først skrev han librettoen til Figaros Bryllup. Siden valgte han Don Juan, hvad der faldt overmåde i komponistens smag. Han fortæller, hvordan han gennem to måneder arbejdede med tre librettoer på en gang, Don Juan om natten, opvartet af værtindens 16-årige datter, der viste sig at være en sand kunstner i elskovsdyrkelse. Med tokayer, kaffe, sevillatobak og en ungdommelig muse, lykkedes operaprojektet.
Don Giovanni gjorde med sin italienske tekst lykke i Prag, hvor selveste Casanova overværede premieren i 1787, mens der skulle flere opførelser til i Wien, før den brød en breche i moralen og publikum fik tygget på den: "De Herrer Wienere med deres daarlige Tænder begyndte at nyde dens Velsmag, de begyndte at forstaa dens Skønhed."

NIELS BARFOED påviser i sin doktordisputats om Don Juan (1978), hvordan da Ponte i forhold til Molières komedieversion af fortællingen netop har strammet moralen.
Don Juan kommer tumlende ud af mørket og går nærmest den lige vej fra elskovens ild mod helvedes flammer. Øjeblikkets elsker henfalder til den evige straf. Mozart har understreget dommen allerede i ouverturen gennem dominansen af kommandantens truende motiv.
Og den tekst udformede da Ponte under den 16-årige skønheds kælenhed og ømme favntag. Til gengæld beholdt han denne muse i hele seks år.
Ikke nødvendigvis som den eneste.
Han skrev også librettoen til Mozarts opera Cosi fan tutte.
Det betyder: Sådan gør de allesammen!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu