Læsetid: 5 min.

Pinochet bliver prøveklud for ny domstol

10. december 1998

Retsforfølgelse af tidligere statsoverhoveder er en politisk varm kartoffel, hvilket bliver en ilddåb for internationale dommere

NY RETSORDEN
BOSTON - I Rom havde ingen forudset, at paragrafferne i den nye traktat ville blive afprøvet i den virkelige verden så hurtigt.
Men lejligheden opstod, da den chilenske eksdiktator Augusto Pinochet blev arresteret i London i oktober på foranledning af en udleveringsbegæring fra en spansk dommer. Det var aldrig sket før.
I går blev en ny præcedens i folkeretten knæsat. Den engelske indenrigsminister erklærede, at Chiles tidligere diktator kan blive udleveret, såfremt Storbritanniens domstole efterkommer Spaniens anmodning.
"En perfekt prøveklud på den nye traktat," siger juraprofessor Ruth Wedgewood fra Yale University til Information.
Sidste sommer vedtog 120 lande i den italienske hovedstad en traktat, som knæsætter de juridiske rammer for en international straffedomstol - et revolutionært skridt inden for folkeretten.
Indtil videre har 59 regeringer underskrevet traktaten, herunder Storbritannien. Først når 60 stater har signeret og ratificeret traktaten, vil den træde i kraft, og domstolen blive oprettet.
50 år efter vedtagelsen af Menneskerettighedserklæringen er det internationale samfund altså tættere end nogensinde på at kunne håndhæve de mange traktater og konventioner, som er fulgt i kølvandet på dette dokument - de Forenede Nationers humanistiske grundpille.

Universiel jurisdiktion
Der er konventioner om krigsforbrydelser, folkedrab, slaveri, tortur og senest forbud mod landminer, der i princippet pålægger nationalstater at retsforfølge overtrædere, men som kun sjældent er blevet anvendt i praksis. Årsagen er, at begrebet 'universel jurisdiktion' forbliver så kontroversielt.
End ikke krigsforbryderdomstole, oprettet ad hoc efter Anden Verdenskrig og de nylige borgerkrige i Jugoslavien og Rwanda, er krystalklare udtryk for universel jurisdiktion. De beskæftigede sig nemlig med specifikke historiske begivenheder.
Men der findes et par eksempler på staters håndhævelse af universel jurisdiktion. De angår ironisk nok to lande, som har været skeptisk indstillet til en international straffedomstol - nemlig Israel og USA.
"Uden at anerkende det officielt har Israel benyttet dette princip, og nogle lande har udleveret mistænkte nazi-forbrydere til retsforfølgelse i Israel. Det gjaldt f.eks. Adolf Eichman og ukraineren John Demjanjuk," siger folkeretseksperten Alfred Rubin til Information.
Da USA udleverede Demjanjuk til Israel, anerkendte en føderal appeldomstol, at universel jurisdiktion gælder for visse typer forbrydelser.
Selv håndhævede USA princippet efter besættelsen af Panama, hvor diktator Manuel Noriega blev tilfangetaget af amerikanske tropper og sendt til Florida. Her ignorerede en forbundsdomstol indsigelser fra jura-eksperter og dømte Panamas forhenværende statsoverhoved skyldig i smugling af narkotika til USA.

Pinochet hjem til Chile
I den helt aktuelle sag om Pinochet har Clinton-regeringen derimod underhånden ladet Storbritannien vide, at man helst ser ekspræsidenten sendt tilbage til Chile.
"I demokratiske Chile forsøger man at afveje national forsoning med behovet for, at retfærdigheden sker fyldest. Det respekterer vi," sagde udenrigsminister Madeleine Albright fornylig.
En stats holdning til universel jurisdiktion for særligt grove forbrydelser af systematisk karakter - under krig eller i fredstid - er med andre ord normalt afhængig af dens umiddelbare politiske interesse i en konkret sag.
USA har f.eks. valgt at se bort fra de terroristhandlinger, som den palæstinensiske leder Yassir Arafat i sin tid gav ordre til at udføre mod israelske civile. Formål: At fremskynde fredsprocessen.

Perfekt jomfruprøve
I princippet svarer disse handlinger til, hvad Pinochet nu står anklaget for - nemlig kidnapning og likvidering af chilenere og udlændinge på fremmed territorium. At USA tilsyneladende indtager det modsatte synspunkt i Pinochet-sagen skyldes efter eget udsagn frygt for demokratiets fremtid i Chile.
"Politikere og medier har forståeligt nok været emotionelle i Pinochet-sagen. Men er det folkerettens opgave at underkende en stats beslutning om at skænke en diktator amnesti mod at overgå til demokrati," spørger Alfred Rubin, juraprofessor på Fletscher School of Law and Diplomacy i Boston.
Hensynet til Chiles demokrati vil under alle omstændigheder komme til at spille en fremtrædende rolle for de afgørelser, den engelske og spanske regering tager i Pinochet-sagen.
"Personligt tror jeg, at Chile er moden til denne proces. Derfor er det en så perfekt jomfruprøve for den internationale straffedomstol," siger professor Ruth Wedgewood.
Hun mener, at en international domstol kun vil fungere, dersom dommerpanelet er i stand til at udvise politisk kløgt.
"Hvis den engelske og spanske regerings behandling af Pinochet-sagen ikke får negative følger i Chile, kan det psykologisk set understøtte Rom-traktaten."

USA står på sidelinjen
Men USA vil formentligt stadig indtage en skeptisk holdning til en international straffedomstol. Washingtons hovedindsigelse går på frygten for, at stater med USA-tropper stationeret på deres territorium eller under angreb, subsidiært besættelse, vil kunne bringe useriøse og politiske motiverede anklager mod amerikanske soldater for domstolen om krigsforbrydelser.
I særdeleshed vækker det ubehag, at den foreliggende traktat ikke har udarbejdet vandtætte regler for udvælgelse af habile og politisk følsomme dommere.
"På det nuværende grundlag risikerer vi, at ekstremister fra højre- eller venstresiden bliver udpeget. De kan så tage enhver klage mod USA indbragt af lande som Irak og Libyen seriøst," påpeger professor Rubin.
Når traktaten eksempelvis inkluderer 'aggression' mod et andet land som en mulig krigsforbrydelse, slår USA bak. Selv om dette løse begreb endnu ikke er blevet defineret klart - og først vil blive det i løbet af nogle år - ser amerikanerne initiativet som et forsøg på at begrænse dets militære manøvrefrihed kloden rundt.
"USA vil stå på sidelinen og iagttage forløbet. Hvis Pinochet-sagen ender smertefrit og den internationale domstol får en god start, vil jeg ikke udelukke, at vi hopper på vognen," forudser Wedgewood.
Og uden supermagten kan det blive logistisk næsten umuligt at få domstolen til at udføre sin opgave tilfredsstillende. Hvem vil stille sit militære beredskab til rådighed for at pågribe f.eks. krigsforbrydere i eksil - hvis ikke USA?

Ny risiko for diktatorer
Vejen fra menneskerettighedserklæringen til konventioner og deres håndhævelse er stadig umådelig lang, men store skridt blev faktisk taget på et enkelt et år - i jubilæumsåret 1998.
"Det vil tage snesevis af år, men det afgørende er, at diktatorer i fremtiden bliver nødt til at indkalkulere en ny betragtning i deres beslutninger - at de en dag kan blive straffet af en international domstol," siger Reed Brody fra Human Rights Watch.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her