Læsetid: 5 min.

Pinochet-tilhængere leder efter syndebukke

11. december 1998

Højrefløjen i Chile beskylder socialister for at forråde deres fædreland i skuffelse over Pinochets skæbne i Europa

SANTIAGO - "Regeringens indsats for at skaffe Pinochet hjem har været nytteløs, fordi socialisterne har undergravet den. De har forrådt deres fædreland."
Sådan reagerede Alberto Espina, leder for det mest moderate højrefløjsparti, Renovación Nacional, på nyheden om, at den britiske indenrigsminister Jack Straw har givet grønt lys for udlevering til Spanien af Augusto Pinochet, der nu i første omgang kan se frem til mange måneders ydmygende retssager i London.
Højrefløjsoppositionen er særlig vred over et brev til minister Straw, hvori en række chilenske socialister - personligt og for egen regning - forklarer de mangler ved Chiles retsvæsen, der gør det umuligt at dømme eks-diktator Pinochet i hans hjemland. Brevets afsendere kan imødese retssager for "grov tilsidesættelse af statens sikkerhed" ved samme domstole, som de kritiserede i skrivelsen til Straw.
Andre højrefløjspolitikere kritiserer skarpt regeringen for dens "ineffektive forsvar af nationens værdighed."

Indirekte beskyldninger
Også militæret udstedte en erklæring, hvori de indirekte beskylder regeringen for ikke at gå langt nok i forsvaret af den tidligere hærchef og kupmager, og peger direkte på de chilenere, der "herhjemme og i udlandet har skadet regeringens anstrengelser."
Endvidere blev det understreget, at officerskorpset stadig identificerer sig fuldt ud med "de værdier og principper, der underbyggede militærregimet."
Direktøren for Fundación Pinochet, ex-general Luis Cortés Villa, gjorde sig umage for at bevare roen foran kameraerne.
"Men tålmodigheden har en grænse," fastslog han.
Flere pensionerede generaler udtalte sig mere frit i stilen "vil nødig tænke på et statskup, men..."
Andre syndebukke for generalens skæbne var - sædvanen tro - de pressefolk, der tilfældigvis befandt sig i nærheden af de protesterende pinochet-tilhængere. Politiets vandkanon "spytlamaen" måtte sættes ind for at nedkøle deres raseri, og ca. 20 af generalens mest indædte tilhængere blev taget med på stationen.

Behersket skuffelse
Mens champagnepropperne atter sprang hos menneskerettighedsgrupper og i mange chilenske hjem, udtrykte de fleste regeringspolitikere behersket skuffelse:
"Vi er ikke noget stakkels handicappet land, der har brug for udlændinge til at skaffe os retfærdighed," sagde Senatets formand og de kristelige demokraters bud på regeringens fælles præsidentkandidat til næste års valg Andrés Zaldívar.
Socialisternes præsidentkandidat Ricardo Lagos kaldte det "uheldigt at tredjelande opkaster sig til dommere over vores overgangsdemokrati."
Samtidig lagde han dog klart skylden over på eks-diktatoren selv, idet han understregede, at Pinochets anholdelse bør få Chile til at reagere med demokratiske reformer:
"Dette er et tegn til Chile fra resten af verden, der ikke forstår, hvorfor vi ikke selv har skaffet retfærdighed her i landet, eller hvorfor vores valgte præsident ikke kan bestemme over hærens øverstbefalende," udtalte Lagos med henvisning til den gældende forfatning, der blev indført under diktaturet og bl.a. sikrer udbredt autonomi til militæret.
Præsident Eduardo Frei og udenrigsminister José Miguel Insulza befandt sig på Mercosur-topmødet i Rio. Det lykkedes dem at overtale deres kollegaer fra Brasilien, Argentina, Uruguay, Paraguay og Bolivia til en erklæring, der støtter Chiles jurisdiktion over for forbrydelser begået i Chile uden at forsvare diktatoren direkte.
Herudover kaldte udenrigsminister Insulza sit lands ambassadør i London hjem til midlertidigt samråd, hvilket på diplomatsprog skulle udtrykke 'irritation'.
Præsident Frei indkaldte til møde i Det Nationale Sikkerhedsråd, et organ beskrevet i forfatningen, der giver hærens øverstbefalende mulighed for at få afløb for deres bekymringer over for regeringen. Med denne linje gøres det svært for hæren at retfærdiggøre yderligere sabelraslen mod de folkevalgte.

Intet militærkup
Under alle omstændigheder er der generel enighed om, at et militærkup er en umulighed. En af Pinochet-diktaturets store ideologer, Jaime Guzmán, der blev myrdet af venstreorienterede terrorister i 1991 kort efter demokratiets genindførelse, citeres i pressen for en gang at have udtalt:
"Der findes ingen gode eller onde militærkup. Der findes kun dem, der kan lade sig gøre, og dem der ikke kan."
Da kuppet kom i 1973 blev det aktivt støttet af CIA som en del af den kolde krig. Kaos og polarisering herskede i landet, og store dele af befolkningen bad hæren om at gribe ind. I dag ved selv den hidsigste general, at et kup mod en regering, der ovenikøbet officielt forsvarer Pinochets immunitet, er dømt til at ende galt.
Det bliver imidlertid umuligt at tilfredsstille højrefløjens krav om syndebukke fuldt ud.
Det værste, der kan ske, er dannelsen af paramilitære grupper, der begynder at gøre alvor af dagens dødstrusler mod menneskerettighedsforkæmpere og venstrefløjsledere. Men ekstremistisk vold vil næppe gavne højrefløjens popularitet ved næste valg. Ifølge opinionsundersøgelser bakker befolkningen generelt op om præsidentens linje.
Men et stort flertal af chilenere finder anholdelsen retfærdig, mens ca. halvdelen endog anser den for positiv for landets udvikling. To tredjedele af befolkningen svarer, at "demokratiet ikke er i fare."
Socialisterne er ikke ved at blive smidt ud af regeringen, sådan som højrefløjen kræver det.
Tværtimod fører deres præsidentkandidat, Ricardo Lagos, suverænt an i meningsmålingerne.

Kræver boykot
Højrefløjen har også formuleret et krav om brud på diplomatiske forbindelser med Spanien og Storbritanien. Nogle har endog krævet en boykot af handlen med disse to EU-lande. Det kunne måske stille noget af deres behov for dramatisk handling, men er ikke populært i erhvervslivet, som ellers altid har støttet Pinochets regime og højrefløjens partikasser.
Både britiske og spanske firmaer er blandt Chiles vigtigste udenlandske investorer og handelspartnere. Storbritanien alene importerede sidste år chilensk kobber for ca. fire milliarder kroner, og Chiles hær modtager ifølge loven en klækkelig andel heraf.
"Jeg kan ikke forestille mig chilenerne vil opgive alt dette," siger en finansanalytiker fra Merril Lynch, Ted Arnold i det engelsksprogede tidskrift Mining News, der sendes ud til det store antal britiske geologer og erhvervsfolk beskæftiget i Chiles minesektor.
Det største telefonselskab i Chile, CTC er ejet af spansk kapital, der fortsat planlægger udvidelser og investeringer i milliardklassen. På Santiagos børs har Pinochets skæbne haft så lille betydning, at den slet ikke kan måles.
Sociologen og regeringspolitikeren, José Auth, udtalte i et interview til Information i mandags, at reaktionerne i Chile skal ses som et forudsigeligt rollespil, der dækker over en udbredt tørst efter retfærdighed.
Han forudser, at det nuværende Pinochet-teater stort set vil være taget af plakaten inden næste års valgkamp.
Allerede efter 45 dage med Pinochet strandet i London er det efterhånden svært for de involverede skuespillere at finde på nye replikker. Og landets institutioner fungerer præcist som før anholdelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her