Læsetid: 3 min.

Politik er en udsalgsvare

29. december 1998

Ministerier og partier har i de senere år ansat medierådgivere, der skal gøre udspil mere spiselige for de skeptiske vælgere. Og journalisterne lader sig ofte trække rundt ved næsen, mener tidligere leder af Socialdemokratiets Nyhedstjeneste

CENTRALMAGTEN
Politikere og journalister har det som et gammelt ægtepar. De har brug for hinanden, men kan alligevel ikke lade være med at skælde ud på hinanden. De seneste måneder har ikke været nogen undtagelse. Balladen om finanslovsforliget har fået både journalister og politikere til at kritisere hinanden for henholdsvis lukkethed og flygtighed. Et problem, som regeringen dog har fundet sin helt egen løsning på.
I de senere år har ministerier og partier ansat stadigt flere medierådgivere. For blot 10 år siden var der ingen journalister eller kommunikationsfolk ansat i ministerierne. Men hvert år under Nyrups regeringsperiode er der i gennemsnit blevet ansat én pressesekretær mere i regeringsapparatet. Og i dag har næsten alle ministerier en eller flere pressesekretærer. Deres opgaver er at lette mediernes hurtige fordøjelse af komplicerede lovpakker og politiske reformer. Men lige meget hjælper det tilsyneladende.
Skatteminister Ole Stavad (S) er nemlig frustreret over mediernes ulidelige lethed i forbindelse med vigtige samfundsdebatter.
"Samspillet mellem politikere og presse er blevet svæ-rere i de senere år. Næsten alle forsøg på at rejse principielle diskussioner om svære emner slår fejl. Det er som at slå i en dyne," siger skatteminister Ole Stavad (S) til Information.

Hurtig fordøjelse
Ole Stavad mener, at nutidens nyhedsmedier interesserer sig mere for at blive citeret i Radioavisen end at formidle en flersidig skildring af politikernes budskaber. At journalisterne ofte misforvalter deres demokratiske ansvar ved at gå efter de lette konflikter fremfor det svære indhold.
"Vi politikere begår ofte den fejl, at vi betragter medierne som et informationsorgan, mens medierne opfatter sig selv som et dramatisk instrument. Ofte går medierne kun ind i en sag for at lave slagkraftige overskrifter, der kan citeres i Radioavisen. Og derfor er det næsten umuligt at sparke en debat i gang, hvis den ikke på forhånd rummer noget kontrover-
sielt," siger Ole Stavad.
Han modsiges imidlertid af den tidligere leder af Socialdemokratiets Nyhedstjeneste, Karin Sloth, der i dag er både kommunalpolitiker og journalist. Hun mener, at politikerne selv må sørge for at lave deres forarbejde grundigt.
"Stavad går galt i byen, når han kritiserer journalisterne for ikke at gøre deres arbejde ordentligt. Når man ikke har haft en fyldig forudgående debat om, hvad politikerne har i støbeskeen, bliver journalisterne afmægtige. De har ofte kun meget kort tid til at samle op på udspil og meninger fra 179 Folketingsmedlemmer, en række ministre og utallige interesseorganisationer," siger Karin Sloth.
Hun mener, at journalisternes begrænsede muligheder for at sætte sig grundigt ind i komplicerede sager med så kort varsel, som de ofte får, medfører, at medierne vender sig mod interesseorganisationerne. De er nemlig blevet dygtige til selv at levere færdiglavede vinkler på politikernes udspil. Og interesseorganisationerne får derfor ofte mulighed for at bringe ensidige budskaber til torvs før politikerne kan forklare sig.
"Når finansloven lægges frem uden forudgående debat, skubber man journalisterne i armene på interesseorganisationerne. De kan så bruge deres ressourcer på at 'klæde' journalisterne på med analyser og partsindlæg," siger Karin Sloth, og understreger, at kun de færreste medier selv har ressourcer til at undersøge og finkæmme udspil før de offentliggøres.

Kaospilot på overtid
Ministeriernes medieråd-givere mener bestemt ikke, at det er let at styre landets journalister. Ofte går presset nemlig den anden vej, hvor journalister forsøger at liste informationer ud af ministeriernes embedsmænd.
"Vi oplever et markant stigende pres fra journalister," siger pressesekretær i Fødevareministeriet, Per Rystrøm, der er ved at opbygge en informationsafdeling, der kan servicere pressen. Målet er at kunne følge nyhedsmediernes døgnrytme, så ministeren ikke kobles af nyhedsstrømmen.
Én anden måde at gøre det på, er at levere såkaldte solohistorier til udvalgte nyhedsmedier kort før deadline, så journalisterne sjældent har tid til at sætte sig ind i nuancerne. Den strategi forebygger samtidig de mest kritiske indfald fra interesseorganisationerne.
"I Justitsministeriet har vi oplevet, at jo mere kompliceret en sag er, jo større rolle får pressen som ukritisk spejl for forskellige særinteressers udtalelser," siger pressesekretær i Justitsministeriet Carsten Brink, men understreger, at det er næsten umuligt at styre mediernes formidling.
"Det er ofte en meget kaotisk proces, hvor der i de store sager hver dag kommer helt nye vinkler på sagen. Hver gang ministeren har et svar færdig på de forskellige fore-spørgsler, er der bare et nyt spørgsmål parat," siger Carsten Brink.

*Tidligere artikler i serien har været bragt den 19., 20., 21. og 23. december. Serien fortsætter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her