For Man Ray var maleriet hans hjertebarn og fotografiet hans levevej, viste en inciterende film om ham i går aftes
TV-PORTRÆT
Kunsten har et systematisk generende forhold til virkeligheden. Den bryder det givne om. Den driller og stiller ubehagelige spørgsmål. Den tager intet for givet. Men i dag er mange kunstnere alvorlige, ufri og betænkeligt institutionsafhængige, hvorimod mange af århundredets store avantgardekunstnere fremstår som frie fugle. De levede et liv som muntre livsnydere og integrerede kunst og liv. F.eks. Man Ray. Det fremgik af den charmerende lille portrætfilm om Man Ray, som DR 2 viste i går: Avantgardekunstens profet af Mel Stuart på baggrund af Neil Baldwins bog: Man Ray: American Artist.
Man Ray live
Man Ray blev født i 1890 i Brooklyn, New York, og var ældste søn af en jødisk skrædder. Hans fødenavn var Emanuel Radnitsky, og han følte hurtigt, at et borgerligt liv ikke kunne rumme hans ideer. Han var særdeles begavet med en pensel eller tuschpen i hånden, og det stod ham tidligt klart, at han skulle blive kunstner. Men en ny og anden slags, end verden havde set til nu.
Den nye kunst kom fra Europa, og i 1921 flyttede han - efter at have mødt avantgardekunsten på en udstilling i New York og efter frugtbare eksperimenter som maler og objektmager med forkærlighed for dada - til avantgardekunstens mekka: Paris.
Han opgav New York, fordi "dada kan ikke leve i New York. Hele New York er dada og tolererer ikke nogen rival." Da var han allerede kendt, og hans gode ven, Marcel Duchamp, kunne introducere ham til alt, hvad der kunne krybe og gå af kunstnerisk talent i byernes by. I Paris blev han genfødt, fremgår det af udsendelsen, hvor han selv kommenterer sit liv i et aldrig før set video-interview med ham i en kælderhvælving under et museum i Rotterdam.
Dét er filmens scoop. At vi møder ham selv. Herudover vises en guldgrube af klip og fotografier fra denne ismernes florissante tid. Vi ser Man Rays fotografier fra Côte d'Azur af kunstnerkolonien, der morer sig og lever et tilsyneladende muntert og ubekymret liv i leg og livsnydelse. Her bliver også Picasso som barn igen og leger lystigt med kvinder og mænd.
Rayografi
Vi følger Man Rays vej til det fotografiske medie, og hvordan han finder frem til sine epokegørende fotografiske nyskabelser. Han starter ganske enkelt med at fotografere sine egne malerier.
Fotografiet udartede senere til 'rayografier', billeder af ting der lægges direkte på det lysfølsomme papir og fremkaldes i mørkekammeret uden negativer, eksperimenterende kunstfilm m.m.
Alle berømtheder kom til hans atelier i Paris, og han følte sig som doktor. Med den forskel, at til ham kom folk, når de var i topform.
I 30'rne bliver han modefotograf for at overleve i en økonomisk trang tid. "Han har løsrevet virkelighedens kvælertag ved modefotografering," udbrød en kritiker begejstret. I 1940 måtte han på grund af krigen flytte tilbage til USA.
Han drog mod vest, til Hollywood, uden noget gunstigt resultat. Den eneste opgave, filmbranchen gav ham, var et portrætmaleri af Ava Gardner, som skulle bruges i en kulisse til en film. Han og vennen, surrealisten Max Ernst, blev gift samme dag. I Hollywood, som Man Ray opfattede som et smukt fængsel.
Bekræfter myterne
Kort inden Man Ray døde i 1976, 86 år gammel, blev han spurgt om, hvad der havde tilfredsstillet ham mest, og da svarede han uden tøven: "Kvinderne". Kvinderne var livet igennem katalysatorer for hans vildt eksperimenterende praksis i mørkekammeret og bag linsen. De var muser, modeller og elskerinder for en kunstner, der blev ved med at afprøve det visuelles muligheder.
Filmen bekræfter myterne om Man Ray, kommer ikke bagom dem. Til gengæld ser vi ham selv lyse i omtalte video-interview.
*Portrætfilm om Man Ray: 'Avantgardekunstens profet' af Mel Stuart på baggrund af Neil Baldwins bog: Man Ray: American Artist. Vistes DR 2 søndag
