Læsetid: 7 min.

Regeringen spillede højt spil

19. december 1998

Regeringens plan om at lave hattricket med pinsepakke, arbejdsmarkeds-reform og finanslov blev gennemført, men den tabte folkets tillid undervejs. Moderne politik er blevet så strategisk iscenesat, at der måtte komme en reaktion, siger forskere

CENTRALMAGTEN
"Skruen fik et ekstra drej, da valgkampen var på sit højeste. Folk fik det indtryk, at vi ikke ville ændre ved efterlønnen. Jeg beklager, at vi har givet det indtryk."
Ordene var nærmest enslydende i alle aviser. Stemmeføringen var passende dæmpet og grimassen var alvorlig og ydmyg - på begge tv-kanaler. Statsminister Poul Nyrup Rasmussens undskyldning for håndteringen af efterlønsændringen tog sig næs-ten ens ud i alle medier.
Statsministerens undskyldning var det foreløbigt sidste skud på stammen af strategier, som Socialdemokratiet forsøgte sig med i anstrengelserne for at bremse vælgernes stormløb væk fra partiet.
Da finanslovsaftalen med den nye efterlønsordning blev lagt frem onsdag den 25. november, forsøgte finansminister Mogens Lykketoft at sælge den ny efterløn som en ubetydelig ændring for enkeltpersoner.
Men vælgerne - med SiD's medlemmer i spidsen - bed ikke på. Det var en klar forringelse af efterlønnen og et brud på Nyrups valgløfter, sagde de.
Nej. Det var ikke en forringelse, det var en "forandring i forsørgelsesgrundlaget," replicerede arbejdsminister Ove Hygum - uden at få kritikken til at stilne af.
Så kom statsministeren på banen første gang: "Gør jer selv en tjeneste, gå hjem og læs på lektien," tordnede han mod SiD. Det hjalp heller ikke.
Socialdemokratiets opbakning i befolkningen var den ringeste siden en meningsmåling tilbage i 1973.
Pressen forklarede ikke den nye efterløn ordentligt, sagde Lykketoft. Men folk købte fortsat aviser og kunne læse endnu flere meningsmålinger, der fortalte, at So-cialdemokratiet var på vej ned til en politisk tredjeplads.
SF havde næsten overhalet S indenom.
Og da selv det hæderkronede Gallup-institut kunne fortælle, at socialdemokraterne ville blive skåret ned til halv størrelse, hvis der var valg nu; at otte af ti danskere mente, at statsministeren havde brudt sine løfter, trådte Poul Nyrup Rasmussen frem sidste søndag og undskyldte.
"Vi har en stor pligt til at stå i spidsen for åbne debatter om, hvordan vi ønsker vores velfærdssamfund indrettet. Den debat skal være nøglen til, at Socialdemokratiets medlemmer og vælgere og vi i partiets ledelse finder sammen igen," sagde han til Aktuelt.

Skjulte planer
Dér ramte Nyrup endelig hovedet på sømmet. Partitoppen har fjernet sig fra befolkningen.
Det er både hans og andre politikeres egen fejl. De tager de vigtige beslutninger lang tid før, de informerer borgerne, siger professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Ove K. Pedersen.
Han ser dette års politiske beslutninger som et klart eksempel på, at beslutninger træffes uden offentlig debat. Politik er rykket endnu et niveau væk fra befolkningen. Professor Ove K. Pedersen betegner tilstanden i moderne politik som "hyperpolitik".
"De vigtigste beslutninger i dagens politik tages tre steder: i finanslovsforhandlingerne, i forhandlingerne om kommunernes og amternes økonomi og i de offentlige overenskomstforhandlinger," siger Ove K. Pedersen:
"Hvis regeringen kan læg-ge en samlet strategi for de tre forhandlinger, kan man planlægge et samlet forløb for den økonomiske udvikling i en periode på op til tre år."
"Det er dét, vi har set i det sidste års tid. Det begyndte med et kommunalvalg, hvor regeringen ikke sagde noget om, hvilket oplæg de havde i skuffen til de forestående forhandlinger med kommunerne. Vi gik alle til valg uden at vide, hvilke økonomiske rammer kommunerne ville få udstukket blot en måned senere."
"Regeringen kunne have gjort det modsatte: De kunne have forhandlet kommunebudgetterne en måned før kommunalvalget. Men så var der ikke blevet valgt særlig mange socialdemokratiske borgmestre," siger professor Ove K. Pedersen.

Mummespil i pinsen
Allerede ved årsskiftet til 1998 havde kernepersoner i regeringen erkendt, at der var et voksende problem med de stigende huspriser. Det ville før eller siden føre til overforbrug og true betalingsbalancen. Et indgreb kunne blive nødvendigt for at rette op på udviklingen. Men statsministeren udskrev folketingsvalg til den 11. marts. Og regeringen ville næppe blive belønnet, hvis de fremlagde planer om økonomiske stramninger kort før valget.
Kerneelementer i pinsepakken var imidlertid - ifølge Informations oplysninger - planlagte før valget. Finansminister Mogens Lykketoft præsenterede allerede i slutningen af marts både Enhedslisten og SF for idéen om at lave et indgreb, fortæller SF's finanspolitiske ordfører Jes Lunde.
"Regeringen havde ikke endeligt afgjort, om den ville lave et indgreb. Men den ville gerne sondere terrænet, hvis indgrebet blev nødvendigt," siger Jes Lunde.
Regeringen spillede forskellige idéer på bordet, og SF bed på, selv om det indebar at holde offentligheden i mørke i flere måneder.
"Jeg synes ikke demokratiet er særligt godt tjent med den måde at føre politik på. Det er ikke demokratisk holdbart at vedtage sådanne ting i en snæver lukket forsamling," indrømmer Lunde.
"Men det er den pris, vi må betale, hvis vi vil have indflydelse. Og det har vi valgt, selv om vi langt havde foretrukket, at man fik en offentlig debat om det."
Mens forhandlingerne stod på, fastholdt regeringen, at der ikke var "brug for et drastisk her-og-nu indgreb. Og heller ikke i løbet af sommeren," som økonomiminister Marianne Jelved sagde til Aktuelt så sent som den 9. maj, da hun blev spurgt, om konflikten på arbejdsmarkedet gjorde det nødvendigt med et økonomisk indgreb. Den 2. juni offentliggjorde regeringen pinsepakken.

Kamp for overlevelse
Professor Ove K. Pedersen mener ikke, regeringen kunne have overlevet valget eller have gennemført Amsterdam-afstemningen i maj, hvis den havde spillet med åbne kort.
"Havde vælgerne kendt regeringens planer om pinsepakken, så var Poul Nyrup Rasmussen ikke statsminister i dag," siger Ove K. Pedersen.
"Efter valget kom overenskomstforhandlingerne, hvor der heller ikke var nogle signaler om, at vi kunne vente os en pinsepakke, en arbejdsmarkedreform og senere også en efterlønsreform. Hvis dét havde været kendt, var overenskomstforhandlingerne aldrig kommet på plads."
"Og så kom der en folkeafstemning om Amsterdam-traktaten, som var blevet et nej, hvis befolkningen havde kendt regeringens planer på de andre områder."
"Hele dette forløb viser et hyperpolitisk forløb af veltilrettelagte begivenheder, som så at sige skal finde sted, før de næste forhandlinger kan begynde. Et nøje planlagt hændelsesforløb, der garanterer en overordnet økonomisk strategi. En strategi med konsekvenser for velfærdsstaten, skattepolitikken, den europæiske integration og statsbudgettet langt ud i fremtiden," siger Ove K. Pedersen.

Folketinget dømt ude
Forløbet omkring pinsepakken blev fulgt op af et ganske sammenligneligt forløb med efterlønsforhandlingerne i efteråret. Allerede i august vidste Venstres formand Anders Fogh Rasmussen, at regeringen var villig til at ændre på efterlønnen, fortæller han i dag til Information.
Men de menige folketingsmedlemmer måtte ikke vide det. Det kunne føre til lækager og unødig støj.
Derfor var det nødvendigt at stoppe Socialdemokratiets skattepolitiske ordfører Jens Peter Vernersen i opløbet, da han i oktober pludselig sagde, at kapitalpensioner skulle modregnes i efterlønnen. Resultatet af forhandlingerne mellem Venstre og regeringen blev som bekendt, at kapitalpensioner skal modregnes. Men Jens Peter Vernersen sagde det for tidligt.
"Vi har ikke brug for den debat nu. Regeringen har ikke det tema på bordet," sagde finansminister Mogens Lykketoft og lukkede debatten.
"Holdningen blandt forhandlerne er, at en åben, offentlig debat om hele den samlede finanslovspakke, uundgåeligt vil blive rettet mod enkeltdele," siger Jørgen Grønnegård Christensen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet:
"Vi så det bl.a. med undervisningsminister Margrethe Vestager, der kom med et forslag om skære SU'en til hjemmeboende gymnasieelever. Det kom til at fremstå som et enkeltstående initiativ uden sammenhæng med de øvrige elementer i finanslovspakken, og derfor blev det hurtigt skudt ned. Havde man haft et helt åbent fohandlingsforløb ville det samme være sket med det ene forslag efter det andet," siger Jørgen Grønnegård Christensen.
"Det hænger bl.a. sammen med, at de politiske partier bliver mere og mere topstyrede. At man ikke længere regner partiernes medlemsdemokrati for et relevant forum for politisk debat," siger lektor på Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter Jacob Torfing.

Ministerier på banen
Skiftende ministre har længe sagt, at "der skulle ses" på efterlønnen. Det stod sågar i regeringsgrundlaget. Men det ændrer ikke ved, at befolkningen ikke reelt får at vide, hvad der sker, mener Ove K. Pedersen.
"Man skal være økonomisk vismand eller politologisk uddannet for på forhånd at forstå, at alle regeringens initiativer i foråret signalerede behovet for en efterlønsreform. Derfor vil de fleste opfatte reformerne som et chok. Og dér ligger paradokset i moderne politik, som adskiller sig markant fra tidligere tider," siger Ove K. Pedersen.
"Dengang var det Folketinget, som satte forberedelsen af større lovforslag i gang i offentlige kommissioner. Og det var partierne, som deltog i arbejdet. I dag er både Folketinget og partierne koblet fra. Nu er det i højere grad ministerierne, der spiller ud med redegørelser, som sætter den politiske dagsorden. Og endelig er det i Finansministeriet, at de tre store forhandlingrunder planlægges og forhandles på plads."
"Det er i samspillet mellem statsministeren og finansministeren, at det hyperpolitiske begivenhedsforløb tilrettelægges og bindes sammen," siger Ove K. Pedersen.

*Informations tema om centralmagten fortsætter i mandagsavisen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu