Læsetid: 2 min.

Røde Kors melder hus forbi i madpakkesag

29. december 1998

Thorkild Simonsen tager Dansk Røde Kors tavshed som garant for madpakkeordningen - 'Vi har allerede påpeget trivselsproblemer', siger organisationen

Det er ikke sandt når indenrigsminister Thorkild Simonsen hævder, at Dansk Røde Kors ikke har underrettet myndighederne om problemer, der opstår som følge af den "madkasseordning", der skal "motivere" asylansøgere til at give flere oplysninger om rejserute eller identitet.
"Vi har under flere møder med Udlændingestyrelsen påpeget de vanskeligheder, der opstår på et asylcenter, når asylansøgere på madkasser holder op med at engagere sig i centrets daglige liv, eller når der opstår trivselsproblemer for børn af asylansøgere, der er på madkasseordningen," siger lederen af Dansk Røde Kors' asylafdeling, Jørgen Chemnitz, til Information.
Indenrigsminister Thorkild Simonsen skrev den 22. december i et svar til Kristeligt Folkepartis formand og retsordfører Jann Sjursen:
"Hvis der opstår problemer ved administrationen (af madkasseordningen, red.), som Dansk Røde Kors og Beredskabsstyrelsen finder, at udlændingemyndighederne skal involveres i, er jeg sikker på, at de vil kontakte os. Udlændingemyndighederne har indtil nu ikke modtaget underretning om sådanne problemer fra Dansk Røde Kors og Beredskabsstyrelsen."
Jann Sjursen undrer sig over den manglende overensstemmelse mellem udsagnene fra Thorkild Simonsen og Chemnitz. Han er i det hele taget ikke tilfreds med ministerens svar.
I sit spørgsmål bad Jann Sjursen ministeren forklare, hvad han mente, da han den 6. november i Radioavisen sagde:
"Jeg kan godt se det problem, at nogle på et Røde Kors-center får madpakker, og nogle får noget andet. Det er ikke så heldigt."
"Han svarer ikke på spørgsmålet, så nu har jeg stillet et nyt, mere præcist spørgsmål," siger Sjursen.
Kristeligt Folkepartis formand foreslog i oktober efter et besøg på det sjællandske asylcenter Avnstrup, at de asylansøgere, der ikke giver tilstrækkeligt med oplysninger om identitet og rejserute, anbringes på særlige cafeteriacentre, hvor de i stedet for madkasserne, der kan omsættes til kontanter, får serveret mad.
Thorkild Simonsen anfører i sit svar til Jann Sjursen, at det ligger ham "meget på sinde at sikre, at der ikke opstår trivselsmæssige problemer i asylcentrene for de voksne asylansøgere, der er omfattet af ordningen, eller for de børn, hvor forældrene er omfattet af ordningen".

Andre metoder
I oktober blev han af Morgenavisen Jyllands-Posten foreholdt det faktum, at madkasserne - også kaldet "motivationsfremmende foranstaltninger - ikke virker: Kun et fåtal af asylansøgere tildeles kost-, tøj- og lommepenge igen, fordi de begynder at samarbejde med myndighederne i det ønskede omfang:
"Hjælper den nuværende ordning ikke, må vi overveje andre metoder, så vi kan få asylansøgerne til at rykke ud med oplysningerne," sagde ministeren i oktober til Jyllands-Posten.
Da Udlændingestyrelsen gjorde resultaterne op den 10. november, var der i blot 11 af 299 sager taget beslutning om igen at udbetale kost-, tøj- og lommepenge, fordi asylansøgerne var begyndt at samarbejde.
De 299 afgørelser er alle truffet i perioden fra 3. juli 1998 efter den nye bestemmelse i Udlændingeloven, der udvider adgangen til at sætte asylansøgere på 'madkasse'.
Information forsøgte mandag forgæves at få en kommentar fra indenrigsministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu