Læsetid: 3 min.

Rwanda kaster skygger over jubilæet

10. december 1998

Uacceptabelt, at FN fejrer menneskeretserklæring, når FN samtidig er impliceret i folkemordet i Rwanda, mener belgisk senator

Folkemordet
"Det er absolut uacceptabelt at mindes Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, mens FN er impliceret i folkemord."
Så stærkt udtrykte den belgiske senator Alain Destexhe sig, da han tirsdag havde indkaldt til pressemøde i Bruxelles for endnu engang at fremsætte kravet en uafhængig undersøgelseskommission, der skal undersøge FN's rolle op til folkemordet i Rwanda i 1994, hvor 800.000 rwandere blev skudt, hakket eller banket til døde.
Timingen af pressemødet er ikke tilfældig. Kravet bliver netop fremsat, så det falder sammen med 50-års dagen.
Destexhe - et fremtrædende medlem af den kommission, som det belgiske senat har nedsat for at undersøge Rwanda-sagen - opfordrede FN's generalsekretær Kofi Annan til at nedsætte en undersøgelse af uafhængige eksperter.
"Hvis ikke man foretager en undersøgelse, vil det være en sort plet i FN's historie," sagde Destexhe, der fremlagde to nye dokumenter i den berømte Rwanda-sag.
Dokumenter, der bekræfter at FN's generalsekretariat ignorerede vigtige advarsler om, at folkemordet var under opsejling, og at sekretariatet senere forsøgte at dække over, at man ikke havde videregivet vital information til FN's Sikkerhedsråd, der er det organ, der beslutter om fredsbevarende styrker skal sendes til et givent land.

Vækket til live igen
Sagen om FN's generalsekretariats rolle er vækket til live igen med offentliggørelsen af de to nye dokumenter og den britiske tv-station BBC's dokumentarudsendelse 'Panorama' i mandags, hvor der blev fremlagt nyt materiale i den såkaldte Rwanda-sag, som blev bragt for dagen af Information i november 1996.
På det tidspunkt beskrev Information, hvorledes en telefax den 11. januar 1994 fra FN's øverstbefalende i Rwanda - den canadiske generalmajor Romeo Dallaire - til hovedkvarteret i New York aldrig nåede videre end til FN's generalsekretariat. Telefaxen advarede om det forestående folkemord - at hutu'er var igang med at forberede en nedslagtning af landets tutsi-mindretal - tre måneder før det gik igang.
Men advarslerne blev aldrig forelagt Sikkerhedsrådet, og - påviste Information - det skete efter en bevidst beslutning. Sikkerhedsrådets medlemmer var dermed ikke fuldt informerede om, at planerne inkluderede mord på FN-soldater for at skræmme dem ud af landet. Da 10 belgiske FN-soldater blev myrdet i folkemordets første dage, trak Belgien og Sikkerhedsrådet styrkerne ud - i stedet for at forstærke styrken. Dermed stod Dallaire tilbage med 300 dårligt udrustede soldater, der intet kunne stille op mod det velorganiserede massedrab.
Siden har både FN's generalsekretær Kofi Annan, der dengang var leder af FN's afdeling for fredsbevarende operationer, og tidligere generalsekretær Boutros Boutros-Ghali stædigt holdt fast i, at Sikkerhedsrådet fik oplysninger, "lige så snart, vi havde modtaget dem." En usandhed, som også amerikanske - blandt andre Washington Post - og en lang række canadiske medier, borede i i løbet af efteråret 1997.

Den belgiske rapport
Og for præcis et år siden - i december 1997 - kom så den belgiske senatsrapport, som konkluderede, at Kofi Annan "bærer et ansvar" for forsømmelserne i sekretariatet op til folkemordet. Der var tale om en 1.000 siders rapport, der var blevet til efter 10 måneders arbejde, der bl.a. omfattede 10.000 timers afhøringer af relevante personer. Imidlertid var det ikke muligt for kommissionen at interviewe folk fra FN-sekretariatet, fordi Kofi Annan nedlagde forbud dermod med henvisning til 'diplomatisk immunitet'.
En enkelt gang har Annan dispenseret fra linjen, da han i januar i år gav Romeo Dallaire tilladelse til at vidne ved FN-tribunalet om Rwanda, der holder til i Arusha i Tanzania. Men kun i en specifik sag om en Hutu-borgmester i en bestemt by. Der blev således ikke åbnet op for en generel afhøring af Dallaire om begivenhederne op til - og under - folkemordet.
"Dette bliver ikke en fisketur og en retssag mod hele den fredsbevarende proces og alle de andre lande og regeringer og lande, der deltog," sagde Annan ved den lejlighed.

Ubesvaret spørgsmål
Selv om Kofi Annan overfor det franske dagblad Libération i generelle vendinger har medgivet, at FN burde have reageret hurtigere tilbage i 1994, ønsker han ikke at få besvaret det spørgsmål, som Information rejste som den første avis: Hvem var det, der besluttede, at advarslerne fra Rwanda ikke skulle lande på Sikkerhedsrådets bord?
Samme spørgsmål kræver Alain Destexhe svar på, samtidig med, at han koger svarmulighederne ned til to:
"Hvad der er klart er, at Sikkerhedsrådet ikke var fuldt informeret, når det gælder folkemordet. Var det Kofi Annan eller Boutros-Ghali? Jeg ved det ikke, men det burde blive fastslået gennem en undersøgelse," sagde Destexhe på pressemødet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her