Læsetid: 6 min.

En sag fyldt med fejltagelser

22. december 1998

Ansvaret for, at Plejebo-sagen uberettiget blev pustet op til århundredets drabssag, kan ikke placeres hos én myndighed alene, mener lic. jur. Jørn Vestergaard

Sagen, der blev udråbt som århundredets største drabssag, har taget rutscheturen til et klart og rungende tiltalefrafald for drab.
Statsadvokat Karsten Hjorth meddelte i går, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale for drab mod den 34-årige plejehjemsassistent fra Plejebo i København.
Kvinden kan stadig ende på anklagebænken - men tiltalt efter andre paragraffer end straffelovens drabsparagraffer - og risikerer forsat at blive straffet med fængsel.
Der kan i høj grad rettes kritik af forløbet i sagen om pjelehjemsassistenten, der i oktober i fjor blev sigtet for drab på 22 plejehjemsbeboere, mener lektor ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, lic. jur. Jørn Vestergaard.
Men ansvaret for, at sagen blev blæst ud af proportioner, kan ikke lægges på én myndighed eller person alene, påpeger han.
"Plejehjemsassistenten blev udpeget som syndebuk i forbindelse med en sag, som viste sig at være kompleks," siger Jørn Vestergaard til Information.
Han mener, at sagens forløb skyldes en kombination af en række kritisable forhold.
"Nu skal offentligheden passe på ikke gentage misgerningen ved at udpege nye syndebukke. Der er ikke nogle rigtige skurke i det her kompleks, men snarere en kombination af hændelser, der har forårsaget det uheldige sagsforløb."
Vestergaard mener, at chefen for drabsafdelingen ved Københavns Politi, Kurt Jensen, har overtrådt retsplejeloven med udtalelser i pressen som for eksempel:
"I vores øjne er hun skyldig. Vi har en god sag."
Men han er enig med kollegaen, professor i procesret ved Københavns Universitet, Eva Smith, i, at politiet ikke kan kritiseres for, at de sigtede kvinden for drab.
De to juridiske eksperter peger på, at Østre Landsret gav politiet medhold og varetægtsfængslede kvinden for drab i seks tilfælde. Højesteret fandt senere ikke grundlag for varetægtsfængslingen og løslod kvinden.
"Drabsafdelingen og politiadvokaturen var overbeviste om, at de havde en sag at gå efter. Men jeg mener ikke, at de ikke har gjort deres arbejde ordentligt. De burde have haft lægevurderinger fra den øverste lægelige sagkundskab i Sundhedsstyrelsen," siger Jørn Vestergaard.
Det er et ansvar flere må dele, mener han.
Bl.a. Rigsadvokaten der i Plejebo-sagens kølvand sendte en meddelelse til anklagemyndigheden og påtalte, at Sundhedsstyrelsen i lignende sager skal inddrages for at sikre, at den højeste sagkundskab bedømmer sagen.

Politi røg i gråzone
Samtidig peger Vestergaard på, at politiet ikke har den nødvendige indsigt i forhold omkring aktiv og passiv dødshjælp - et område, hvor det er svært at give en entydig vurdering af, om det er det ene eller det andet.
"Som straffesag betragtet er Plejebo-sagen en usædvanlig sag. Det er sikkert ikke usædvanligt, at der forekommer dødsfald, som ligger i gråzone-området for, om det er aktiv eller passiv dødshjælp. Men det er sjældent, at politi og anklagemyndighed har lejlighed til at beskæftige sig med sager om aktiv dødshjælp. Hvis de overhovedet bliver til sager, klares de i Patientklagenævnet. Derfor har politiet ikke nogen træning i at vurdere den type sager og udtaler sig tilsyneladende af uvidenhed alt for bombastisk," siger Jørn Vestergaard.
Ifølge loven er det strafbart at yde aktiv dødshjælp, men derimod er det tilladt at ordinere smertestillende medicin til uafvendeligt døende mennesker, selvom om man ved, at det kan fremskynde døden.
Retslægerådet har haft sagen til vurdering i et halvt år for at bedømme, hvad plejehjemsbeboerne døde af, og hvem der eventuelt var ansvarlig for det.

Rørdam part i sagen
Den 34-årige plejehjemsassistents advokat Thomas Rørdam har i forbindelse med sagen hævdet, at stadslægen i København Claus Lundstedts redegørelse i sagen var behæftet med fejl. Lundstedt undersøgte på anmodning fra drabsafdelingen 60 dødsfald på plejehjemmet og konstaterede, at der i flere tilfælde var tale om: "Meget aktiv dødshjælp."
"Jeg ved ikke, om der er fejl og mangler i stadslægens redegørelse. Men i den forbindelse skal man huske, at Thomas Rørdam er part i sagen. Og man må sige, at han har givet den hele armen. Stadslægen burde have forelagt sine undersøgelser for Sundhedsstyrelsen, men der lå tilsyneladende ikke klare instrukser om det," siger Jørn Vestergaard.
Claus Lundstedt oplyser til Ritzau, at han ikke ønsker at diskutere, om der er et misforhold mellem hans lægelige vurdering og statsadvokatens beslutning om at frafalde tiltalen for drab.
Ud over plejehjemsassistenten er også en læge, der førte tilsyn med beboerne på Plejebo, sigtet i sagen. Lægens advokat, Steen Bech, advarer imod, at lægen udnævnes til syndebuk i sagen. Han udtaler til Ritzau, at det er en stor misforståelse at tro, at hans klient nu er den skyldige.
"Min klient har været sigtet for uagtsom medvirken til de manddrab, som plejehjemsassistenten var sigtet for at have begået. Men med afgørelsen om ikke at rejse tiltale for manddrab, er også sagen mod min klient faldet væk," siger Steen Bech. Han medgiver dog, at hans klient fortsat er sigtet i sagen.
Plejebo-sagen har bl.a. ført til, at det offentlige tilsyn med de 76 plejehjem i Københavns Kommune er blevet undersøgt og strammet op.

Fakta - Plejebo skridt for skridt

Plejebosagen har udviklet sig i løbet af to år, der er gået, fra de første mistanker om uregelmæssigheder fik politiet til at kigge nærmere på plejehjemmet og beboerdødsfald og frem til statsadvokatens beslutning om at opgive at rejse tiltale for drab.
1997
I løbet af foråret begynder politiet at se nærmere på det københavnske plejehjem Plejebo efter anmeldelser om gentagne tyverier fra de ældre. Sagen tager en uventet drejning, da politiet under efterforskningen bliver opmærksom på en række mistænkelige dødsfald - og i oktober slår drabsafdelingen på Københavns Politigård til i det, som hurtigt betegnes "århundredets drabssag".

20. oktober: Politiet anholder en 32-årig kvinde, der har været plejehjemsassistent på Plejebo i årene 1994-97. Hun sigtes for 22 tilfælde af drab på beboere samt underslæb og tyveri for 629.000 kroner over for de ældre. Plejehjemmets kvindelige læge sigtes for at have forsømt sit tilsyn med behandlingen af beboerne.

21. oktober: Den sigtede plejehjemsassistent fremstilles i grunlovsforhør og nægter sig skyldig, men erkender et tilfælde af underslæb til 5.000 kroner. Hun løslades, fordi der efter dommerens opfattelse ikke er tilstrækkelige beviser i sagen til at bære en varetægtsfængsling. Chefen for efterforskningen, kriminalinspektør Kurt Jensen, siger, at kvinden "i vore øjne er skyldig", og at politiet "har en god sag" - udtalelser han senere kritiseres for.

24. oktober: Østre Landsret beslutter, at kvinden alligevel skal varetægtsfængsles. I seks tilfælde er der særligt bestyrket mistanke om drab, mener dommerne. Plejehjemsassistenten hyrer den kendte advokat Thomas Rørdam.

16. november: Thomas Rørdam kritiserer politiets efterforskning og siger, at der "ikke er fugls føde" på sigtelserne. Kriminalinspektør Kurt Jensen svarer igen og beskylder forsvareren for at forsøge at påvirke domstolene via pressen. Både her og senere benytter de to parter en usædvanlig hård og til tider personlig tone over for hinanden.

23. december: Højesteret beslutter at trodse politiet og løslade kvinden. Der er ikke særlig bestyrket mistanke og derfor ikke længere grundlag for fortsat frihedsberøvelse af kvinden, mener dommerne.
1998
16. januar: Thomas Rørdam kritiserer stadslægen i skarpe vendinger og beskylder hans rapport om dødsfaldene på Plejebo - som politiet bygger sine sigtelser på - for at være fyldt med "fejl og misforståelser".

8. juni: Politiet stiller 169 spørgsmål om sagen til Retslægerådet, hvis svar er afgørende for anklagemyndighedens beslutning om, hvad de to sigtede skal tiltales for. Forsvarerne stiller 74 spørgsmål.

1. december: Politiet får svar på sine spørgsmål til Retslægerådet. De sendes videre til statsadvokat Karsten Hjorth, som skal tage stilling til tiltalen.

21. december: Statsadvokaten opgiver at rejse tiltale for drab mod plejehjemsassistenten. Men han tager først i 1999 stilling til, om kvinden skal tiltales efter andre betemmelser i straffeloven eller andre love i forbindelse med dødsfaldene på Plejebo. (RB)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her