Læsetid: 3 min.

Skæbnen må man tage på sig (TILLÆG)

24. december 1998

Harald Holten, fhv. dommer i Grenå, er 89 og alderspræsident blandt Informations dagbogskrivere: 'Jeg har altid skrevet dagbog. Man kan godt med nogle få ord give en stemning eller en atmosfære'

INTERVIEW
"Jeg har altid skrevet dagbog. Jeg har i det hele taget skrevet meget tidligere. Det er i aftagende. Jeg ser ikke så godt, som jeg har gjort, og det skal man jo for at kunne skrive. Man kan godt med nogle få ord give en stemning eller en atmosfære. Det er dejligt at kunne slå tilbage og se: Hvordan var det nu ved den og den lejlighed. En konflikt, en begivenhed."
Harald Holten er 89 - den ældste blandt Informations mandlige dagbogsskrivere. Han er tidligere dommer, født i København, nu bosat i Grenå.
Hans kone har de seneste år været alvorligt syg. I dagbogen skriver han:
"Jeg har fået heldagsansættelse som husforvalter." Men dagbogen bliver ført.
"Jeg er ikke så spontan i almindelig sammenhæng, familiesammenhæng. Jeg tøver altid. Det er måske på grund af min juristuddannelse. Jeg er tilbøjelig til at afvente og lade noget bundfælde sig, inden jeg ytrer mig. Jeg har ikke været ivrig med at gøre mig gældende verbalt. I skriveriet har jeg altid bedre kunnet. Som jurist har jeg haft mange opgaver i retten på det mundtlige felt og prøvet at gøre det så godt jeg kunne, men jeg har aldrig følt at jeg var stærkere i skriveriet."
- Men det er ikke noget du har vist til nogen?

Læserbreve
"Jeg har skrevet mange læserbreve, men det var ikke det, du mente. Du mente - sådan selvstændigt? Nej, det kan jeg ikke sige. Og jeg har ikke udfoldet mig med mine følelsesmæssige overvejelser omkring mit eget liv."
- Hvad er så grunden til, at du melder dig nu?
"Jamen, jeg kan godt lide at skrive og forme noget. I bladet stod der jo, at man gerne ville høre om, hvordan man følte sig tilpas i livet."
- På trods af din kones sygdom giver du udtryk for en grundlæggende glæde ved livet.
"Ja, det kan man godt sige. Eller: En grundlæggende uvished. Jeg har set sådan på hendes sygdom, at det var en skæbne. Mine egne børn har sagt: Jamen, kan du klare det der, skulle hun ikke anbringes på et plejehjem? Det vil jeg ikke, det er skæbnen og den må man tage på sig. Men det har medført, at der er meget andet, jeg har måttet opgive."
- Og det er du ikke egentlig ked af?
"Jeg er ked af, hun er blevet syg. For vi har haft det så godt sammen. Men jeg vil ikke lade mig slå ud af det. Det er ikke i det daglige trykkende. Det bliver ikke til den finere kokkekunst. Men i går lavede jeg da en ordentlig portion frikadeller til tre dage. Jeg må indrømme, det sker jeg tyr til færdigretter. Ikke som princip, men det sker."
"Det værste for mig er at jeg ikke kan overkomme alt det jeg gerne vil. Jeg føler mig ivrig, men stækket af de manglende kræfter."

Pigeskræk
- Opfordringen til at skrive dagbog udspringer af kønsrolledebatten. Har du været anfægtet af den?
"Nej, den har jeg egentlig ikke være berørt af. Ikke teoretisk. Praktisk, måske, men ikke afgørende. Der er måske visse omgangsformer... Jeg har haft nære samarbejdsforhold til mange kvinder, beundret mange kvinder."
"Fra ungdommen har jeg lidt af pigeskræk. Jeg kan huske den allerførste gang - som dreng - en pige lagde lidt an på mig. Jeg syntes det var noget så forfærdeligt."
- Det gik vel over?
"Jo, men det varede meget længe. Jeg var oppe i 20' da jeg havde mit første forhold, og det var med hende, der blev min kone nummer et. Med tiden bliver man så mere fortrolig med erotikken og det andet køn, men kønsrolleovervejelser har aldrig været styrende for mit liv."
"Jeg har haft den tanke, som jeg ikke tror kan gennemføres, at der af mange grunde kun burde være én udearbejdende i hver familie. Det er ligegyldigt, om det var manden eller kvinden. Men jeg er godt klar over, at det jo nok i mange tilfælde ville føre til, at det blev kvinderne, der blev holdt ude. Den form for lighed kønnene imellem er noget jeg har følt som et ideal."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her